På Harboøre Renseanlæg er et nyt pyrolyseanlæg sat i drift, som skal gøre spildevandsslam markant mindre, udnytte ressourcerne bedre og mindske risikoen for, at problemstoffer ender i naturen – Et anlæg med kæmpe potentiale til at gavne både vandmiljø, havmiljø og fiskeri.
Det skriver Folkebladet Lemvig om i artiklen, »Det første af sin slags i verden ligger i Harboøre..«
Onsdag blev verdens første andengenerations pyrolyseanlæg indviet på Harboøre Renseanlæg. Indvielsen blev foretaget af minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus sammen med Steffen Damsgaard, bestyrelsesformand for Lemvig Vand A/S.
Hvad anlægget gør – kort fortalt
Pyrolyseanlægget behandler slam fra spildevandsrensning og omdanner det til biokul (biochar). Ifølge Lemvig Vand er pointen dobbelt: Dels udnyttes ressourcerne i slammet bedre, dels reduceres klimapåvirkningen.
På Harboøre-anlægget er rammen denne:
- Ca. 3.700 tons spildevandsslam skal årligt behandles.
- Slammet opvarmes i en pyrolyseovn ved temperaturer op til 750°C i et iltfrit rum, hvilket reducerer slammet til ca. 10 % af den oprindelige vægt.
- Lemvig Vand fremhæver, at slam-mængden kan reduceres med op til 90 %, og at miljøskadelige stoffer som mikroplast og PFAS kan nedbrydes i processen.
- I miljømaterialet for anlægget beskrives en forventning om ca. 350 ton biochar om året og ca. 2.000 MWh energi om året, som kan føres tilbage til renseanlæggets proces – og på sigt eventuelt udnyttes bredere (fx varme).
- Anlægget er udviklet i samarbejde med AquaGreen og indgår i Klimatorium Living Lab, hvor løsninger testes og dokumenteres i praksis.
Hvorfor det kan få betydning for vandmiljø, havmiljø og fiskeri
For fiskere og kystområder er der især tre spor, der er værd at holde øje med:
- Problemstoffer »låses væk« i stedet for at blive spredt
Når slam håndteres, er der altid et miljøspørgsmål: Hvad sker der med stoffer som PFAS og mikroplast? Lemvig Vand peger netop på pyrolyse som en vej til at nedbryde dele af de uønskede stoffer og mindske risikoen for forurening af natur og grundvand. I praksis kan det også betyde mindre risiko for, at stoffer flytter sig videre i kredsløbet – og på sigt finder vej til vandløb og hav. - Mere fokus på fosfor – også med kobling til fiskeindustrien
Lemvig Vand beskriver samtidig et projekt, hvor man tester teknologi til at opsamle fosfor fra spildevand med henblik på genanvendelse. Her nævnes det direkte, at spildevand i Lemvig Kommune kan indeholde store mængder fosfor bl.a. på grund af den lokale fiskeindustri. Jo bedre man kan styre fosforstrømme, desto større er potentialet for at reducere næringsstofpres – en klassiker i arbejdet mod algeopblomstring og iltsvind. - Samling af rensningen i Harboøre og kommende miljøkrav
I en pressemeddelelse om at samle renseanlæggene i Harboøre fremhæver Lemvig Vand også, at det »alt andet lige« ikke er optimalt at have et renseanlæg, der udleder til et mere lukket vandområde i Lemvig. Samlingen i Harboøre skal samtidig gøre forsyningen bedre rustet til kommende miljøkrav, herunder det såkaldte fjerde rensetrin, som omtales som et kommende lovkrav.
En brik i en national milliard-satsning
Pyrolyse er ikke længere bare et lokalt eksperiment. På Christiansborg er der lagt op til en stor satsning: Regeringen og aftalepartierne bag den grønne trepart har omtalt en ramme på omkring 10 mia. kr. til pyrolyse/biokul i de kommende år (pulje/indsats fra 2027 og frem i flere udmeldinger).
Det gør Harboøre-anlægget interessant for resten af landet: Det er et fuldskala »virkelighedstjek« af, hvad teknologien kan levere – både miljømæssigt og driftsmæssigt.
