Flyvholm er vært for Brexit-mødet på lørdag i Thyborøn

Flyvholm er vært for Brexit-mødet på lørdag i Thyborøn

EU´s Barnier ønsker tempo i brexit-forhandlingerne. Den franske EU Brexit-forhandler er på den baggrund kommet på kollisionskurs med briterne i sit udkast til exit-aftalen. Der med et juridsk udkast til 168 paragraffer, udformet efter de seneste forhandlinger med briterne før jul, alligevel har fået Theresa May op på bremsen.

Et oplæg, som den britiske premierminister Theresa May allerede nu er ude at sige, vil underminere den britiske forfatning.

Men skal Brexit-forhandlingerne have en chance for at komme i mål til den aftalte tid og i en ordentlig proces, skal tempoet sættes yderligere op, er konklussionen fra EU´s chefforhandler Michel Barnier.

Barnier har således fået en betydelig medieopmærksomhed, inden han lørdag den 3. marts møder op til Brexit-mødet i Thyborøn. Her vil den franske EU-forhandler redegøre for den aktuelle situation og status i de europæiske og britiske forhandlinger. Det sker overfor en tætpakket Fiskeriskole, der i dagens anledning har lagt lokaler til.

Meget er på spil

Som borgmester Erik Flyvholm (V) fra Lemvig Kommune siger, »Brexit kan få rigtig store konsekvenser for de danske fiskere, hvis ikke vi får lavet en ordentlig aftale. Det håber jeg på at få fortalt Michel Barnier. Det kan påvirke halvdelen af den danske fiskeribranche, og derfor synes jeg, det er et meget væsentligt element at få med i Brexit-forhandlingerne,« forklarer Flyvholm videre overfor Lemvig Folkeblad.

Brexit har stor betydning for Danmark og ikke mindst vestkystbyerne, som er dybt afhængige af fortsat at kunne fiske frit i de engelske farvande. EU´s chefforhandler Michel Barnier kommer til Danmark allerede om fredagen, hvor han skal mødes med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og en række repræsentanter for dansk erhvervsliv i København. Derefter går turen til Thyborøn, hvor han efter en times sejltur ud for Havnen, vil deltage i det stort anlagte Brexit-møde på Fiskeri Skolen i Thyborøn.