Flyshooteren »Myggenes« er solgt

Flyshooteren »Myggenes« er solgt

Flyshooteren »Myggenes« blev mandag afleveret til de nye ejer Østanger ved Magne Taranger i Norge.

Salget af den nordjyske flyshooter, begrundes med udsigten til faldene kvoter på torsk på helt op til 70 procent. Hvilket kan blive en økonomisk bet til en båd som »Myggenes«, der hovedsageligt fisker torsk.

Derfor har folkene bag den svenskbyggede båd fra 1998, valgt at »træde vande«, før man tager stilling til om man også vil sælge kvoterne eller måske istedet investerer i en lidt mindre båd til rødspættefiskeriet. Trods det faktum at fiskeriet heller ikke her ligefrem er et volume-fiskeri, så forklarer folkene selv, at fiskeriet jo i perioder altid går lidt op og lidt ned.

Salget giver alligevel dybe panderynker i Nordjylland, hvor man senest har måtte sige farvel til rederiet Kjeldsens nyeste trawler »Birgitte«, samt én af Danmarks største pelagiske trawlere på LOA 90,45 meter, »Gitte Henning«, som på kontrakt er langtidsudlejet med forkøbsret til det færøske rederi Vardin i Gøtu.

Dette koblet sammen med den Nordjyske fiskeres udmelding om helt at trække sig ud af dansk fiskeri, ved at sælge ud af helt op til 90 procent af kvoter og fartøjer, giver alligevel svedperler på panden for den nordjyske fiskeindustri. En exit, der i yderste konsekvens kan betyde et tab af om mod 70.000 tons fisk årligt, for den Nordjyske fiskeindustri, da man ved et salg af kvoter og både ikke kan vide sig sikre på, at fisken nu også ender i Nordjylland.

Nye handler kan være undervejs i de kommende uger og måneder.

Derfor kan forudsigelsen fra den nu afgående fiskerskipper vise sig at være sande, at de danske politikere , med deres fiskeriaftale og deres hetz mod fiskeriet, er ved at afvikle og sælge ud af dansk fiskeri.

Skriv et svar