Af redaktionen FiskerForum.dk
Blæksprutter på lavt vand bærer på en helt særlig mutation, som ikke findes hos nogen andre levende organismer på Jorden. Mutationen beskytter deres hjerner og gør dem i stand til at overleve og jage i havets mest barske og konkurrenceprægede miljøer.
Det skriver Science i artiklen, »A molecular quirk unique to octopuses makes them better at building proteins« (engelsk)
Blæksprutter har længe været kendt som havets ubestridte udbryderkonger og kloge jægere. Nu har et opsigtsvækkende forskningsprojekt, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Current Biology, afsløret en hidtil ukendt hemmelighed helt nede på molekylært niveau.
Visse blækspruttearter bærer på en unik mutation i deres celler, som fungerer som en form for “fejlretter”, når kroppen bygger nye proteiner. Denne præcision forhindrer ophobning af giftige proteiner, hvilket kan være nøglen til blæksprutternes høje intelligens.
En tilfældig opdagelse på Harvard
Det var oprindeligt en tilfældighed, der ledte forskerne fra Harvard University på sporet af opdagelsen. Under et rutineeksperiment med blæksprutte-RNA opdagede man et mærkeligt brud på en ellers fuldstændig fasttømret cellulær struktur – det såkaldte ribosomale RNA. Denne struktur er normalt identisk på tværs af alle kendte arter på Jorden, fra bakterier til mennesker.
“Vi troede bare, at vi var dårlige til at udføre laboratoriearbejdet,” fortæller Nicholas Bellono, molekylærbiolog ved Harvard.
Men yderligere undersøgelser viste, at bruddet var helt bevidst fra naturens side. Selvom strukturen er knækket i to dele, arbejder den tæt sammen, og effekten er slående: Blækspruttens celler bygger proteiner med op mod 50 procent færre fejl end andre organismer.
Overlevede det barske liv på lavt vand
Det mest interessante for biologer og havinteresserede er dog, hvilke blæksprutter der har denne egenskab. Forskerne undersøgte 27 forskellige arter og fandt et klart mønster:
-
Mutationen findes hos 15 blækspruttearter, der lever på lavt vand.
-
Mutationen mangler fuldstændigt hos de 12 dybshavsarter, der blev undersøget.
Alt tyder på, at denne mutation opstod for omkring 100 millioner år siden, da blæksprutterne splittede sig op. De arter, der søgte mod det lavere vand, mødte et langt mere udfordrende miljø med masser af rovdyr, hård konkurrence og omskiftelige temperaturer.
For at overleve her, skulle blæksprutterne hurtigt udvikle avancerede hjernefunktioner for at kunne jage, gemme sig og bruge redskaber. Når hjerner vokser hurtigt, øges risikoen for biologiske fejl, men den unikke fejlretter-mutation har beskyttet blæksprutternes hjerneceller (neuroner) mod at bukke under.
Kan klare ekstrem kulde
Udover at beskytte hjernen gør den genetiske detalje også blæksprutterne ekstremt tilpasningsdygtige. Blæksprutter er i forvejen kendt for at kunne “lyn-redigere” deres egne gener for f.eks. at få deres krop til at fungere optimalt i iskoldt vand. Hos pattedyr ville en sådan lyn-redigering ofte føre til biologiske misdannelser i proteinerne, men blækspruttens unikke maskineri spytter fejlfrit de nye proteiner ud.
Selvom der stadig mangler endegyldige beviser for, at det netop er denne mutation, der har skabt blækspruttens imponerende intelligens, åbner opdagelsen op for helt nye perspektiver – ikke bare for forståelsen af havets biologi, men potentielt også for fremtidig human bioteknologi.
