Livet som lille børsteorm eller musling er stærkt udfordret denne sommer i mindst fire sønderjyske fjorde, hvor ilt-koncentrationen i vandet er mellem 2 mg l og 4 mg l, hvilket betyder at ilt-forbruget i bundvandet er større end ilt-tilførelsen. Tilsvarende rammes det lokale fiskeri også hårdt, når havbunden lider og fiskene forsvinder.
Sommerens kraftige iltsvind får fisk og nogle af bunddyrene til at søge væk, hvis de kan og i disse områder er fiskeriet derfor helt naturligt gået helt i stå. Derfor må de lokale garnfiskere og trawlfiskere, nu søge længere væk, for at lande deres daglige fangster af fisk, hvilket undergraver rentabiliteten i fiskeriet. Et fiskeri der i forvejen er kvoteramt, med lukkeperioder og stigende brændstofpriser samt ikke mindst en Co2-afgift tungt hængende over hovedet.
Ingen hjælp fra politikerne – snarere tværtimod..
Borgmester i Aabenraa, Jan Riber Jakobsen (K), og Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S), vil have indført forbud mod trawlfiskeri og muslingeskrab i Aabenraa Fjord, Alssund, Alsfjord og Flensborg Fjord.
Det skrev de to Sønderjyske borgmestre fredag den 8. april i et fælles brev til Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget.
Her ønskede de, at Folketinget ville tage de politiske og administrative skridt, så der blev indført forbud mod alle former for bundskrabende redskaber i fjordene. Ifølge borgmestrene selv, fordi det har en »betydelig negativ effekt på havbundens natur og fiskebestanden«. Her henviste de til, at trawl og bundslæbende redskaber ødelagde de ålegræsarealer på havbunden, som man forsøgte at genetablere. Det hele som et fromt ønske om, at bevare fauna og flora i de pågældende fjorde, som de to borgmester fra henholdsvis Socialdemokratiet og Konservative, skrev til udvalget.
Det viser sig nu, at trawlfiskeriet ikke kommer i nærheden af disse ålegræsbælter i fjordene eller bælterne. Der trawles simpelthen ikke så kystnært og slet ikke på en vanddybde lavere end 6 meter (ålegræs gror kun indtil ca. 6 meter vand).
Brugt millioner på stenrev
Et andet argument som de to borgmestre fremsatte i brevet til Miljø- og Fødevareudvalget var, at der var brugt millioner af kroner på etablering af stenrev, der både skulle fremme biodiversiteten samt fauna og flora i de sønderjyske fjorde.
Men nye undersøgelser af, hvorfor fiskene og bunddyrene stadig ikke udvikler sig positivt i fjordene, skyldes nok i højere grad kvælstofudledninger, fra både landbrug og overraskende nok også i stigende grad fra de kommunale rensningsanlæg.
Specielt det sidstnævnte, har været genstand for flere undersøgelser på Fyn, hvor man har fundet, at de kommunale rensningsanlæg, heriblandt Middelfart Kommune, der i 2019 udledte 272 mio liter urenset spildevand direkte ud i vandløb og ud i havnen, samt videre ud i Lillebælt, også her bar en del af skylden for det manglende liv på havbunden. Her kunne en lokal folketingskandidat afslører, at der i flere tilfælde i de fynske kommuner, ikke var overensstemmelse med de faktuelle udlednings-tal og PULS-databasen, som kommunerne er pligtige til at melde oplysninger om udledninger til. Der blev simpelthen fiflet med tallene – og kan man dét, i mange kommuner på Fyn, så skulle det ikke overraske nogen, hvis forholdene både i Sønderborg og i Aabenraa skulle vise sig at være meget anderledes.
Så inden fiskerne igen lægges for had og beskyldes for at være skyldige i at fiskene i de Sønderjyske fjorde er forsvundet, så skulle de måske lige feje foran egen dør først og undersøge om fiskenes forsvinden ikke istedet skyldes overløb fra de kommunale kloaker ved skybrud eller de mange ofte ikke registrede udledninger af urenset spildevand fra de kommunale rensningsanlæg.
Så konkrette tiltag bør i højere grad komme fra kommunerne selv og ikke ved at lægge skylden fra sig og overpå de lokale fiskere.
Så det er ikke trawl der får fiskene til at forsvinde, men nok i højere grad de kommunale »skrål«, der skal aflede opmærksomheden fra kommunernes egne udledninger af kvælstof, der har en større skyld end de selv vil være ved.
Til TV Syd siger Thyge Nygaard der er seniorrådgiver i DN (Danmarks Naturfredningsforening), at iltsvindet formentligt blive endnu værre i den kommende tid, da denne sommers varme vejr gør iltsvindet noget mere alvorligt. Og hvis først ilten forsvinder fra havbunden, så plejer der først at komme ny ilt i vandet, når efterårets kraftige kuling-vejr igen sætter ind.
Iltsvind slår hvert år tusindevis af bunddyr ihjel
I de værste år har ødelæggelserne dækket et område på 14.000 kvadratkilometer – svarende til næsten en tredjedel af Danmarks landareal, forklarer seniorkonsulent hos Landbrug og Fødevarer, Marie Østergaard. Ifølge hende er der dog stor forskel på, hvor meget der bliver udledt fra landbruget, og hvor meget der kommer fra det kommunale spildevand.
Selv forklarer hun, at udledningen fra landbruget hovedsageligt sker i vinterhalvåret, for om sommeren er der planter på marken, der holder på næringsstofferne. Spildevandet fra de kommunale rensningsanlæg udledes hele året, og det kan have en langt større miljøeffekt, fordi det også udledes i algernes vækst-sæson.
Der skal sættes ind nu
Hvis ikke det kraftige iltsvinde skal få helt fatale og meget alvorlige konsekvenser for havmiljøet, skal man sætte ind med det samme.
Det er selvfølgelig et politisk valg, for vores generation har valgt at udlede de enorme mængder kvælstof, som ødelægger havmiljøet og skaber problemer med iltsvind. Så hvis der skal rettes op dette inden for en generation eller to, skal kvælstofsudledningerne reduceres med to tredjedele, mindst.
Ellers vil problemet fortsætte og kun blive værre og værre. Det vil betyde reducerede fiskebestande, uklart og grumset vand samt et endnu større iltsvind. Men starter vi med at gøre noget med det samme, vil det måske blive bedre i løbet af ti til tyve år.
