Fiskeristyrelsen favoriserer DTU Aqua med million-store bevillinger
Skattekisten, der her fremvises af Andreas Ifversen fra Videncenter for Kystfiskeri, er fra enevælden 1789.

Fiskeristyrelsen favoriserer DTU Aqua med million-store bevillinger

Anklagen kommer fra Andreas Ifversen fra Videncenter for Kystfiskeri i Thy, der igen har taget de kritiske briller på og nu anklager Fiskeristyrelsen under Udenrigsministeriet, for at begunstige og favorisere DTU Aqua med millionstore bevillinger, der ikke følger den normale forvaltning og revision af statslige tilskud.

Skattekisten i Fiskeristyrelsen er derfor gabende tom, ifølge Andreas Ifversen, netop fordi der er udbetalt 71 milloner uden bilagskontol til DTU Aqua, mens udbetalinger til fiskerne og VFK (Videncenter for Kystfiskeri) er stoppet.

Fiskeristyrelsen’s rammeaftale med DTU Aqua til over 70 millioner om året, der månedsvis udbetales med et aconto-beløb, sker helt uden nogen form for bilagskontrol.

Udokumenteret brug af millioner koster fiskeriet dyrt
Det er måske ét af Danmarkshistoriens største røverier, oplyser Andreas Ifversen overfor FiskerForum, for der er ingen der kan oplyse om hvad pengene rent faktisk er gået til. Der har aldrig været vist dokumentation for brugen af de 71 millioner, og DTU Aqua kan heller ikke fremvise dem, udover et A4 ark, med 5 indsatsområder, der med hovedtal fra en ydelsesaftale under Fiskeri og Akvakultur, opgiver den samlede indsats til 72,3 mio kroner. Der er flere hundrede fiskere, der på grund af denne forfordeling af DTU Aqua, endnu ikke har fået deres penge udbetalt.

Det minder i betænkelig grad om forholdene under enevælden, hvor embedsmændene og ministrene altid fik deres penge rettidigt udbetalt hver måned, mens fæstebønder alias fiskerne måtte vente i årevis. Videncenter for Kystfiskeri venter på tredje år.

Men reglerne mellem tilskudsyder og tilskudsmodtager skal efterleves også af Fiskeristyrelsen og DTU Aqua

  • Tilskudsyder (Fiskeristyrelsen) skal fastsætte krav og følge op på faglige og økonomiske resultater. Det skal ske ved mål og resultatkrav, regnskabskrav, revisionskrav og rapporteringskrav
  • Tilskudsmodtager (DTU Aqua) skal omvendt opstille konkrete mål og rapporterer om resultater. Der skal stilles med enten revideret regnskab, revisionsberetning eller revisionsprotokol, års- og statusrapporter og eventuelt fulgt af en ekstern evaluering.
Regnsskabsbilag 2018 – ydelsesaftale mellem UM og DTU samt Fiskeristyrelsen.

De fiskere der har fået bevilget tilskud til modernisering af deres både oplever perfektionistiske krav til dokumentation for betaling, bilag, tilbud osv. Det finder fiskerne i orden, men hvorfor kan Fiskeristyrelsen’s kammerat DTU Aqua få snablen ned i kassen med 71 millioner og få dem forudbetalt aconto, helt uden at vise bilag eller dokumentation for om projekterne er gennemført. Hvor bilag 1, et simpelt skema, virker som  DTU Aqua’s eneste dokumentation.

Krav om aktindsigt, er pure afvist af Styrelsen
De 32 + 12 fiskeprojekter kan man heller ikke få en samlet aktindsigt i og ej heller få udleveret, forklarer Andreas Ifversen og henviser til afvisningen fra DTU’s side, som begrundes med et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug, hvis alle projekter skulle fremvises. Men afvisningen betyder også, at ingen har kendskab til om projekterne overhovedet er udført. Et lovteknisk træk fra DTU’s side, hvorfor man under henvisning til ressourcereglen pure kan afvise aktindsigt.

Forholdene omkring Rammeaftalen mellem Fiskeristyrelsen og DTU Aqua kræver en mere dybdegående forklaring, glæd dig derfor til endnu nogle afsnit omkring dette emne, hvor flere artigheder afsløres omkring bon-kammeraterne Fiskeristyrelsen og DTU Aqua, fortæller Andreas Ifversen fra Videncenter for Kystfiskeri.

Det skal videre oplyses, at dokumentationen for ovennævnte artikel af Andreas Ifversen fra VidenCenter for Kystfiskeri, er forelagt Fiskerforum i form af mails fra Fiskeristyrelsen og DTU Aqua.

Skriv et svar