Mindre overfiskning – en vanskelig balance
Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort en rapport, hvori den gør status over, hvilke fremskridt der er gjort i den fælles fiskeripolitik i de seneste år, og fremsat forslag til fiskerimuligheder i EU-farvandene i 2012. I rapporten redegør Kommissionen for, hvordan den vil tage hensyn til den videnskabelige rådgivning, som den får om bestandenes tilstand, når den fremsætter forslag til fangstbegrænsninger og kvoter for næste år. De seneste tal viser, at bestandene i de europæiske farvande langsomt er ved at få det bedre, men der foreligger stadig ikke videnskabelige data nok for de fleste bestande, og det skyldes især utilstrækkelig rapportering fra medlemsstaternes side. Kommissionen vil derfor anvende en ny metode, når den fastsætter fiskeribegrænsninger, idet den bl.a. vil reducere de tilladte fangstmængder, når der ikke foreligger tilstrækkelige data. Kommissionens idéer vil nu blive sendt til bred høring hen over sommeren, hvorefter Kommissionen så vil indarbejde resultaterne i sine forslag til fiskerimuligheder for næste år, som vil blive vedtaget i efteråret.
Kommissæren for maritime anliggender og fiskeri, Maria Damanaki, understregede, at hun agter at indføre en ny forsigtigheds tilgang, når hun foreslår fiskerimuligheder: for fiskebestande, som der foreligger videnskabelige data om, vil Kommissionens forslag være nøje baseret på disse. Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige videnskabelige data, vil Kommissionen foreslå, at fangsterne reduceres systematisk. Med en sådan tilgang vil overfiskningen efterhånden blive udfaset, og medlemsstaterne vil føle sig tilskyndet til at forbedre deres dataindsamling og -rapportering. Kommissæren sagde: “For at udfase overfiskningen må vi forvalte fiskebestandene således, at de kan blive genopbygget og give så store gennemsnitsfangster som muligt på lang sigt. Dette vil ikke kun forbedre de europæiske fiskebestandes tilstand og mindske fiskeriets indvirkning på miljøet, men også gøre den europæiske fangstsektor mere rentabel.”
Ved at fiske på den måde, dvs. efter princippet om “maksimalt bæredygtigt udbytte”1, opnår vi betydelige fordele, og det indebærer, at fiskeriet omlægges fra intensivt fiskeri efter sparsomme ressourcer til meget mindre intensivt fiskeri efter større bestande. Fangstmængderne bliver de samme som før eller lidt større, men indvirkningen på miljøet bliver mindre, ligesom udsmidet reduceres.
Dette betyder mindre beskadigelse af havbunden, mindre bifangster af sårbare organismer som fx marsvin, delfiner og andre havpattedyr. Samtidig reduceres brændstofforbruget, fordi det tager kortere tid at fange et ton fisk, når man fisker efter en stor bestand, end når man fisker efter en lille bestand. Dette er så med til at reducere fiskerfartøjers kulstofemissioner og udgifterne til brændstof.
Ny form for videnskabelig rådgivning
I 2010 udviklede Det Internationale Havundersøgelses råd (ICES), som leverer videnskabelig rådgivning til Kommissionen, en ny form for rådgivning om TAC-niveauer, som resulterer i fiskeri baseret på maksimalt bæredygtigt udbytte fra 2015. Kommissionen hilser denne nye rådgivning velkommen og agter at basere sine TAC-forslag på den, når der foreligger tilstrækkelige data.
Der er dog en alvorlig hindring, når det gælder fastsættelse af fiskerimuligheder for 2012, nemlig at der mangler videnskabelig rådgivning om ca. to tredjedele af TAC’erne. I de fleste tilfælde skyldes det manglende fangstoplysninger, ufuldstændige undersøgelser eller utilstrækkelig prøvetagning. Det er medlemsstaternes ansvar at indsende videnskabelige data om fiskeri, og dette ansvar lever de ikke altid fuldt op til. Hvis der ikke foreligger videnskabelig rådgivning om overfiskning, bør det foreslås, at TAC’er og/eller fiskeriindsats reduceres.
Endvidere bør medlemsstaterne afsætte tilstrækkelige ressourcer og omgående indsende de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere bestandenes tilstand. Desuden vil videnskabelige organer blive bedt om at hjælpe med at finde en løsning på disse problemer hurtigst muligt, idet det dog skal holdes for øje, at det er medlemsstaterne, der skal tilvejebringe videngrundlaget. Endelig bør der opstilles indikatorer baseret på kommercielt fiskeri og videnskabelige undersøgelser, så der kan vedtages holdbare regler, der kan lede fiskeriet i retning af bæredygtig udnyttelse af ressourcerne selv i situationer, hvor det er småt med data.
EU-borgerne, Europa-Parlamentet, medlemsstaterne, de regionale rådgivende råd og Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur opfordres nu til på Kommissionens websted at kommentere og debattere den arbejdsmetode, der er beskrevet i meddelelsen. Høringen løber indtil den 1. september 2011. Planerne vil også blive drøftet med fiskeriministrene på rådsmødet den 28. juni.
Baggrund
De nyeste tal, som Kommissionen har, viser, at fiskebestandene i de europæiske farvande er ved at få det bedre, men det går fortsat kun langsomt fremad.Antallet af bestande i Atlanterhavet og tilstødende have, der vides at være overfisket, faldt fra 32 ud af 34 i 2004 til 22 ud af 35 i 2010, og i procent er der tale om et fald fra 94 % til 63 %. I Middelhavet har man viden om, at 82 % af bestandene overfiskes.
