Fiskeriministeren burde sætte fokus på Østersøens reelle problem
Organisationen Oceana, der ønsker at beskytte vores verdenshave, mener at den danske Fiskeriminister Eva Kjer Hansen’s tiltag med at reducerer fangst af Østlige Østersø-torsk, er et skridt i den rigtige retning. Men de ønsker i stedet at tage skridtet fuldt ud, og lukke helt af for fiskeriet, hvis torske-bestanden skal reddes.

Fiskeriministeren burde sætte fokus på Østersøens reelle problem

Der er forslag fremme om et delvist torske-stop i Østlige Østersø. Noget, Organisationen Oceana, der ønsker at beskytte vores verdenshave,  bifalder og hylder samtidig  den danske Fiskeriminister Eva Kjer Hansen’s tiltag med at reducerer fangst af Østlige Østersø-torsk, som de ser som et lille skridt i den rigtige retning. Men de ønsker i stedet at tage skridtet fuldt ud, og lukke helt af for fiskeriet, hvis torske-bestanden skal reddes.

 

Mange års overfiskeri har betydet at torskebestanden i den østlige Østersø desværre næsten er kollapset. Oceana henviser til en rapport offentliggjort i starten af April fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), der viste, at torskebestanden i den østlige del af Østersøen har nået et så kritisk lavt niveau, at den ikke er i stand til at reproducere sig i tilstrækkelig grad til at opretholde en fremtidig sund bestand.

 

»Situationen med den østlige Østersø torsk viser netop, hvor vigtigt det er, at følge den videnskabelige rådgivning, når der sættes fangstbegrænsninger,« siger María José Cornax, der er direktør for Policy og Advocacy i Oceana.

 

Glemt er den egentlige synder
Men glemmer Oceana ikke at sælerne i samme område, sætter 26 gange så mange fisk til livs, som de Bornholmske fiskere fanger og har kvoter til på et helt år. Så burde man ikke i stedet vende sagen på hovedet og pålægge sælerne, at de ikke må spise og fortærer torsk eller inficerer dem med parasitter og lever-orm.

 

Prøv med et forbud der rammer de skyldige – sælerne
Det er sælerne, der efter flere fiskeres mening igennem et helt årti nu, både er vokset i antal og med deres glubske adfærd, har været med til at ødelægge torskebestanden, især i det Østlige Østersø. Her har de tæppebombet havbunden med parasit-fyldt efterladenskaber, så larver og småfisk nærmest er sprængfyldt med parasitter, som rovfisk / torsk sætter til livs og som igen spises af sælerne, der dermed får lever-orm og parasitter til at gå i cyklus. En ondartet cyklus der i løbet af få år, efterlader torsken både tynde, udsultet og udmagret samt i en elendig forfatning, med hundredevis af orm i leveren. Det har været en cyklus der i al væsentlighed, også har været en medvirkende årsag til at bestanden af torsk er gået gevaldigt og dramatisk tilbage de sidste år.

 

Men sælerne indgår ikke i ICES rapport og man må derfor konkluderer, at de ikke syntes problemet er stort nok til at komme i betragtning, som en årsag til at torsken er i tilbagegang.

 

Men de sæler, som med EU-Habitatdirektivets Bilag II har fået særlig opmærksomhed de sidste mange år, med beskyttelse i særlige Marine Natura 2000-områder, hvor de frit kan færdes uden risiko for at blive skudt, er vokset voldsomt i antal. Og netop væksten af sæl-bestanden har på intet tidspunkt, og overraskende nok været diskuteret. For når man taler og snakker om fredning af dyr, glemmer man som oftest, også at tale om hvor meget et område maksimalt kan bære eller rumme i antal, inden det bliver et problem, blot med omvendt fortegn.

 

Man har simpelthen glemt at sætte denne grænse for sælerne, hvilket giver os de problemer med færre torsk kystnært, som opleves i øjeblikket. Omvendt kan man kun se måbende til, at Sæl-bestanden, som vi ser det i disse år, eksploderer og har medført en tilvækst, der langt overstiger det bæredygtige niveau, men som man utroligt nok fortsat fra politisk side, holder hånden over. For det står der jo i loven vi skal.

 

Få nu blodet tilbage til hjernen og erkend, at problemet med sælerne er vendt 180 grader. Fra at være få og sjældne, er de nu blevet alt for mange og desværre helt almindelige. De har i de sidste mange år truet beskæftigelsen og fiskeriet på Bornholm samt andre  steder, hvor der også er  omfattende problemer med sælerne.

 

I det forrige århundrede bombede og sprængte man sæler bort og senere endnu, har de såkaldte sæl-garn også gjort et stort indhug i sæl-bestanden. En løsning der var nødvendig på det tidspunkt i historien, hvis ikke sælerne skulle vinde og have overtallet. Det er en situation, som mange Østersø-fiskere nu kan nikke genkendende til, for sæl-bestanden er pludselig og meget hurtigt vokset, til en størrelse hvor de seriøst udgør et kæmpe problem for blandt andet torsken i Østersøen og dermed også fiskerne i området.

 

Så kære Fiskeriminister, sæt fokus på torske-bestanden’s reelle problemer og lyt i stedet til de fiskere, der dagligt slås med sælerne derude hvor torsken egentligt burde have været massivt tilstede.