På trods af at der blev halet færre fisk ind, steg fiskeriets indtjening alligevel i 2018, skrev Fiskeristyrelsen fredag den 15. marts i deres nyhedsbrev.
I 2018 nåede fiskeriets bruttoindtjening op på 3,5 mia. kr. Det er 3 pct. højere end i 2017, men under rekordåret 2016, hvor indtjeningen rundede 3,7 mia. kr. I 2018 faldt mængden af landede fisk med 13 pct. ift. året før, men takket være gode priser på konsum og især industrifisk, kunne fiskerne notere en fremgang i indtjeningen.
Målt på værdi var de vigtigste arter i 2018 sild, brisling, rødspætte og torsk.
Fremgangen i indtjeningen i 2018 skyldes først og fremmest en markant stigning i prisen på fisk, der landes til industriformål (brisling, tobis og sperling). Særligt brislingefiskeriet bidrog positivt med en værdiforøgelse på 77 pct. ift. 2017. Samlet set steg værdien af industrifiskeriet fra 723 mio. kr. i 2017 til 860 mio. kr. i 2018, selv om der blev landet 17 pct. færre industrifisk end året før.
Værdien af konsumlandingerne var i 2018 på 2,6 mia. kr., hvilket stort set er på niveau med 2017. Målt i kroner og øre stod sildefiskeriet som det vigtigste med en samlet værdi på knapt 491 mio. kr. efterfulgt af rødspættefiskeriet med 315 mio. kr. På trods af en nedgang i rødspættefiskeriet på 22 pct., betød markant stigende priser, at værdien af fiskeriet voksede med 7 pct. Jomfruhummerfiskeriet bidrog også positivt til stigningen i fiskeriets indtjening i 2018, da værdien steg med 9 pct. ift. 2017 og samlet set udgjorde 270 mio. kr.
Langt størstedelen af fiskeriets bruttoindtjening i 2018 stammer fra fiskeri i Nordsøen og Skagerrak, der tilsammen stod for 80 pct. af indtjeningen.
Fakta:
Konsumfisk fiskes og landes med henblik på anvendelse til menneskelig konsum. Selv om konsumfisken på tidspunktet for landingen er konsumegnet, kan den senere blive anvendt som råvare i fiskemel. De økonomisk vigtigste konsumarter i 2018 var sild, rødspætte og torsk.Industrifisk fiskes og landes udelukkende med henblik på anvendelse som råvarer i fiskemels- og fiskeolieindustrien samt som dyrefoder og andet ikke-menneskeligt konsum. Industrifisken består normalt af meget små fisk, fx af arterne tobis, sperling, brisling, blåhvilling og hestemakrel. Industrifangsten kan indeholde bifangster af andre arter, fx sild. Den økonomisk vigtigste industriart i 2018 var brisling.
