I disse timer spidser forhandlingerne nemlig til på Marienborg, om dannelsen af en ny regering, hvor både Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og de Radikale menes at komme i mål med en aftale om en ny Regering allerede i dag eller i morgen.
Udmeldingerne fra forhandlingerne har været knappe og yderst sparsomme og netop derfor trives frygten og bekymringerne i FødevareDanmark i bedste velgående. For hvorledes skal vi som et produktivt fødevareproducerende fiskeri-erhverv, komme i mål med den daværende Regerings målsætning om en 70 procents Co2-reduktion inden 2030. Specielt når der endnu ikke kan fremvises brugbare og tilgængelige alternativer til vores nuværende forbrændingsmotorer.
Intentionerne med en afgift kan være både velovervejede og fornuftige, for med en afgift vil den, der belaster miljøet, også betale til samfundet for den belastning, som samfundet påføres ved forbruget. I dette tilfælde et fossilt brændstof, der er udleder af Co2. En udledning, der nu skal beskattes med en Co2-afgift, men hvor der endnu ikke findes tilgængelige alternativer, som kan sættes istedet for denne afgift – man risikerer på den baggrund at slå erhvervet ihjel.
Så giv fiskerne et fornuftigt incitament til brændstof-besparelser, istedet for denne absurde Co2-afgift, der risikerer at flytte et ellers fornuftigt og bæredygtigt fiskeri, hen til lande hvor man ikke skeler så meget til miljøet og udledningerne, men som overvejende har sat den økonomiske betragtning istedet.
Den danske »logik« omkring en Co2-afgift
En Co2-afgift er en særlig form for skat, der er tænkt opkrævet for enten af begrænse et forbrug eller for at ændre adfærd hos forbrugerne.
Men for at få den fulde effekt af en sådan afgift, med ønsket om en ændret adfærd, bør der stilles noget andet i stedet. Som man kan investere i eller tilkøbe, der kan reducere et sådant brændstofforbrug – findes der ikke et sådant alternativ, så virker afgiften istedet fuldstændigt modsat dét, der var intensionen.
Co2-afgiften er blevet en ekstra skat på produktions-Danmark og især for de fødevareproducerende erhverv, som landbrugere og fiskere, der med denne Co2-afgift rammes ubønhørligt hårdt og som straffer de ramte uberettiget. Især når der ikke umiddelbart findes noget tilgængeligt alternativ, at sætte istedet.
Der har været rigtigt mange forslag fremme om en Co2-afgift, også på fiskeriet, hvor nogle forslag til Co2-afgiften planlægges at starte i 2025 med 0,90 kr. pr. liter diesel, stigende til 2,00 kr. pr. liter diesel i 2030. Hvor den efter planen skulle være helt indfaset.
Vismændenes nyeste tal for hvorledes vi skal nå i mål med de høje klimamålsætninger, er at det skal koste 1.100 kr. pr. tons udledt Co2. (1 liter diesel svare til 2,4 kg Co2 udledt.)
Dette regnestykke vil betyde, at udgiften til en Co2-afgift det første år alene for en mellemstor dansk trawler, vil ligge på omtrent 600.000 kr. og det samme i 2030.
I alle tilfælde, så vil en sådan Co2-afgift tage pynten af ethvert regnskabsresultat og sætte sig direkte på bundlinjen allerede før man har en chance for at ændre eller tilpasse sig den nye virkelighed ordentligt.
Uanset hvad, så bør midlet for at ændre adfærd eller mindske et forbrug, først kunne lade sig praktiserer, når der findes fornuftige og mulige alternative løsninger, der enten kan sættes i stedet eller på tilsvarende vis kan mindske forbruget med tekniske ændringer eller ved installation af anden forbrændingsmotor. En motor der eventuelt kan virke med andre Co2 neutrale brændstoffer som brint, videreforædlet til enten metanol eller ammoniak.
Brints potentiale kan udnyttes ved Power-to-X proces, der gør det muligt at omdanne vedvarende energi til brint og andre klimavenlige brændstoffer, som på sigt skal erstatte de fossil brændstoffer. Men der er vi bare ikke endnu.
Lad fornuften råde og sejre, så Co2-afgiften ikke bliver fiskeriets død, i en tid hvor Verden sulter og manglen på proteiner er høj
