FiskerForum.dk har indgivet høringssvar om nye fiskeribegrænsninger i marine beskyttede områder

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
att. Departementet – Pernille Birkenborg Jensen

Ref: Bæredygtigt Fiskeri / FiskerForum
j.nr. 2024-154
Ref. PERDJE
Den 1. maj 2025

Vedr. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der har sendt følgende i høring – Udkast til bekendtgørelse om fiskeribegrænsninger i marine naturbeskyttede områder.

Bæredygtigt Fiskeri / FiskerForum.dk kvitterer for muligheden for at afgive høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om fiskeribegrænsninger i marine naturbeskyttede områder.

Som en erhvervsorienteret netavis for Fiskerne og fiskeribranchen, har vi valgt at sætte fokus på specielt et område i bekendtgørelsen, Limfjorden og belyse de vidtrækkende konsekvenser, et sådant forbud mod muslingeskrab vil have for muslinge- og østersfiskeriet samt for hele branchen og de lokale samfund, der med dette forslag risikerer en fælles økonomisk deroute.

Et stop for skrab af muslinger i Limfjorden, er symbolpolitik af værste skuffe, der truer manges eksistens og virkelighed. Den mangler ikke bare ordentlighed i sit udkast – den mangler enhver form for respekt for den virkelighed, den rammer. Dette er ikke bare lovgivning, det kan virke som en dødsdom over en hel branche, et lokalsamfund og menneskers livsværk – præcis som vi så det med Mink-sagen, hvor familier mistede alt og hvor nogen, her mange år efter, forsat venter på retfærdighed. At gentage den slags politiske overgreb er ikke bare uansvarligt – det er i manges øjne fuldstændigt skandaløst og uanstændigt.

Hvordan er vi endt i en situation, hvor hele erhverv og lokalsamfund er truet af kollaps – åbenbart baseret på ufuldstændige vurderinger og et embedsværk samt ministerium, der synes at have lukket døren for sund fornuft og reel dialog?

Det er det spørgsmål, man som borger, fisker, virksomhedsejer eller lokalpolitiker sidder tilbage med, når man læser udkastet til bekendtgørelse om fiskeribegrænsninger i marine naturbeskyttede områder. For selvom formålet lyder godt på papiret – beskyttelse af havmiljøet – så er det desværre tydeligt, at den mangler ordentlighed og respekt for både den demokratiske proces og de mennesker, der bliver ramt af konsekvenserne. Beslutningsgrundlaget i praksis bærer præg af mangelfuld inddragelse, stive regelsæt og et fravær af en økonomisk og social konsekvens-vurdering.

Ingen beviser – men store konsekvenser

Lad os starte med det grundlæggende spørgsmål. Hvorfor overhovedet forbyde skrab i disse områder, når der ikke foreligger endegyldigt bevis for, at det netop er fiskeriet, der er hovedsynderen i forhold til havmiljøets tilstand her?

Havmiljøet er under pres, ingen betvivler det. Men pres-faktorerne er mange; Næringsstoffer fra landbruget, spildevand, klimaændringer og iltsvind spiller alle en rolle. I den sammenhæng virker det både kortsigtet og ensidigt at målrette en regulering mod ét af de erhverv, der rent faktisk er underlagt bæredygtighedscertificeringer og som har bevist, at de kan agere ansvarligt – og endda bidrage aktivt til at mindske miljøproblemer, som det fx sker med flytning af muslinger for at forhindre iltsvind og det faktum at man rent faktisk fjerner 300 tons kvælstof fra Limfjorden om året.

Skaldyrsbyerne langs Limfjorden – fra levende havne til tyste kulisser?

Langs Limfjorden ligger en række historiske skaldyrsbyer – Løgstør, Nykøbing Mors, Glyngøre samt Nissum Bredning og mange flere – hvor fiskeriet gennem generationer har været fundamentet for både økonomi, identitet og fællesskab. Disse kystsamfund er ikke kun knyttet til muslingefiskeriet som en erhvervsgren, men som en del af deres sjæl. Det er her, muslingefestivaler fejres, børn lærer at skelne en blåmusling fra en østers, og turister rejser til for at opleve det ægte maritime miljø med aktive havne, atmosfæren, duften af saltvand og synet af fiskekuttere, der sejler ud og vender hjem.

Det nye forslag om totalforbud mod brug af bundslæbende redskaber i Natura 2000-områder – og dermed også forbud mod muslingeskrab i store dele af fjorden – rammer disse byer hårdt. Det betyder i praksis, at store dele af Limfjorden lukkes for muslingefiskeri. Dermed trues både arbejdspladser og livsgrundlag for fiskere og lokale virksomheder – men også hele kystkulturens vitalitet.

Et dødt hav tiltrækker ikke turister. En tom havn uden aktivitet mister sin charme. Når fiskeriet forsvinder, forsvinder en væsentlig del af byens puls. Det gælder ikke kun produktionen – men også de afledte effekter: oplevelsesøkonomi, gastronomi, fortællinger, identitet og tilhørsforhold. Hvad der præsenteres som en miljøbeskyttelse, risikerer istedet at blive en kultur-udryddelse.

Det er derfor afgørende, at forvaltningen af Natura 2000-områder balanceres med hensyn til både natur og mennesker. Et velreguleret, skånsomt muslingefiskeri, som det vi kender fra Limfjorden, bør ikke stoppes – men tværtimod fremhæves som et eksempel på, hvordan man kan kombinere bæredygtigt fiskeri med levende lokalsamfund og et sundt havmiljø.

Ministeriet må spørge sig selv: Vil vi have kystsamfund, der blomstrer – eller havne, der visner?

Muslingefiskeri: En bæredygtig erhvervsgren og en løsning – ikke et problem!

Muslingefiskeriet i Limfjorden er ikke en miljøsynder – det er en del af løsningen. Det er ikke blot dokumenteret gennem MSC-certificering og forskningsmæssig opbakning, men også gennem simple observationer: muslinger, der ikke må fjernes fra områder med iltsvind, dør og rådner og forværrer netop det problem, man forsøger at afhjælpe.

Fiskerne har foreslået at flytte muslingerne i Lovns Bredning – ikke for profit, men for at forhindre en årligt tilbagevendende miljøkatastrofe / iltsvind. DTU Aqua bakker dem op. Alligevel vælger myndighederne at henvise til EU-regler og bureaukratiske fortolkninger som virker som stopklodser. Det er ikke miljøbeskyttelse – det er en betydelig systemfejl.

Hvad sker der, hvis man lægger områder brak?

Når man lægger områder i Limfjorden brak, sker der ikke nødvendigvis det, man håber på. Den udbredte antagelse er, at naturen bedst klarer sig selv, uden menneskelig indblanding – men den holder ikke altid i praksis – særligt ikke i et påvirket økosystem som Limfjorden.

Muslingefiskeri er ikke bare erhverv – det er aktiv naturpleje. Hver gang en fisker bringer én tons muslinger i land, fjernes store mængder kvælstof og fosfor fra havmiljøet. Muslingerne fungerer som biologiske filtre, og når de dør og ikke bliver fjernet, returnerer næringsstofferne til vandet og bidrager til iltsvind.

Muslingefiskernes skånsomme redskaber skraber nænsomt overfladen. DTU Aqua har vurderet, at effekten af et års skrab svarer til en kraftig storm – uden langvarig skade på havbunden.

Særligt vigtig er også muslingefiskernes omplantning af muslingeyngel. Denne indsats redder millioner af muslinger fra at dø i iltsvinds-truede områder. Når man forbyder denne aktivitet, som bekendtgørelsen lægger op til, risikerer man at forværre problemerne snarere end at løse dem. Et konkret eksempel er Lovns Bredning, hvor man i 2023 så et tab af muslinger, svarende til dobbelt så meget som hele Limfjordens årlige fangst – med 850 tons frigivet kvælstof som konsekvens.

Hollandsk forskning fra 1990’erne giver et tankevækkende eksempel: Et område blev fredet for hjertemuslingefiskeri i forventning om øget biodiversitet. Men efter 20 år viste det sig, at den modsatte effekt opstod. Først da man genoptog skrabet, vendte livet tilbage.

Det samme billede ses i Limfjorden. I området mellem Neessund og Hestør Odde blev muslingefiskeri forbudt i 1989. I 2015 viste undersøgelser, at området var blevet næsten livløst – muslingerne var forsvundet, og biodiversiteten reduceret. Et område, der tidligere gav op mod 30.000 tons muslinger årligt, rummede nu kun enkelte kilo tilbage.

Konklusionen er tydelig: Et kontrolleret og skånsomt fiskeri, som skraber havbunden moderat, skaber gunstige forhold for både muslinger og den øvrige bundfauna. Når bunden bliver ›frisket op‹, frigives ilt, sedimentet åbnes, og muslingeyngel får optimale vilkår for at fæstne sig og vokse. Det skaber et dynamisk og et selvopretholdende økosystem.

I stedet for at modarbejde muslingefiskeriet bør vi anerkende det som en vigtig del af løsningen. Teknologisk Institut og andre har allerede peget på undervands-harvning som en vej til at genoplive døde havområder. Muslingefiskerne i Limfjorden har i årevis gjort netop dette – med resultater, der taler for sig selv.

Det er tid til at revurdere antagelsen om, at braklagte områder automatisk bliver sunde igen. Erfaringerne viser det modsatte. Med respekt for naturen og med ansvarlig forvaltning kan aktivt fiskeri være nøglen til et rigere og mere bæredygtigt havmiljø.

Hvorfor har man ikke lyttet til Fiskerikommissionens anbefalinger?

Anbefalingerne fra Fiskerikommissionen omfattede også fire temaer ud fra kommisioriets målsætninger, som blandt andet under punktet ›Lokalsamfund og udvikling‹ – udtrykkes ønske om fra kommissionens side, at sikre fiskeriets overlevelse gennem økonomisk, teknologisk samt miljømæssig omstilling, og mindre bureaukrati, lokal støtte og et skub mod en mere markedsbaseret og klimaneutral fremtid. Ligeledes henvises der til, at tilstedeværelse af lokalt erhvervsfiskeri kan have betydning for branding af lokalområder, tiltrækning af turister og for at kunne aktivere en kulturarv relateret til fiskeriet.

Ligeledes var der fuld politisk opbakning til Danmarks Hav-plan der blev vedtaget den 7. juni 2023 af et enigt Folketing. En aftale mellem SVM-Regeringen samt SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Radikale, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige.

Danmarks Hav-plan? hvor kan man blandt andet kan læse under:

• Punkt 2 – .. Samtidig er fx fiskeriet et vigtigt erhverv i kystområderne, hvor det bidrager med arbejdspladser og økonomi og har stor betydning for fødevareerhvervet og mange lokalområder.
• III – Punkt 21 .. Fiskeriet er et vigtigt erhverv i kystområderne, hvor det bidrager med arbejdspladser og økonomi.
• III – Punkt 38 – .. Der ændres ikke på reguleringen af Natura 2000-områderne, og der kan fx fortsat fiskes muslinger i Natura 2000-områderne i Limfjorden.

Derfor skal erhvervsfiskeriet aktivt og så tidligt som muligt tænkes ind i planlægningen af anden havareal-anvendelse, ligesom der så vidt muligt skal tages hensyn til vigtige fiskeriområder og fiskeriets samlede samfundsøkonomiske bidrag, når der udlægges arealer til andre formål.

Her er det klare indtryk, at muslinge- og østersfiskeriet i Limfjorden er blandt de aktiviteter, der falder ind under betegnelsen ›vigtige fiskeriområder‹, da det er et betydeligt erhverv i netop denne region.

Den grønne treparts rolle i naturbeskyttelsen – og konsekvenserne for Limfjorden

Det nu fremlagte forslag om et totalforbud mod skrab af muslinger i Natura 2000-områder i Limfjorden bærerfor mange et tydeligt præg af politisk pression og ideologiske prioriteringer – ikke mindst fra den grønne trepart, hvor miljøorganisationer har fået en markant stemme i udformningen af Danmarks natur- og havpolitik. Selvom den grønne trepart ikke er direkte beslutningstager, har den i kraft af sin rådgivende og politisk vigtige rolle medvirket til, at der sættes i manges opfattelse, forsimplede og generelle løsninger over differentieret og lokalt tilpasset forvaltning.

Et forbud mod muslingeskrab er et indgreb, der ikke blot rammer en enkelt sektor – det underminerer et helt kystsamfunds kultur, økonomi og livskraft. Det ignorerer desuden de erfaringer og den viden, som både fiskere og forskningsmiljøer som DTU Aqua har dokumenteret gennem årtier: At aktivt og skånsomt muslingefiskeri ikke nødvendigvis ødelægger havmiljøet – men i mange tilfælde netop vedligeholder og stimulerer biodiversitet og bundfauna.

Når grønne organisationer – med god vilje, men uden det lokale kendskab – argumenterer for ›urørt natur« som automatisk løsning på økosystemkriserne i fjorden, glemmer man, at naturen i Limfjorden er et resultat af både menneskelig aktivitet og naturlige processer gennem århundreder. Fjorden er ikke et øde vildnis, men et aktivt, dynamisk og kulturbåret havområde. Forbud mod alt skrab i Natura 2000-områder er ikke nødvendigvis udtryk for fremsynet naturbeskyttelse – det kan være udtryk for politisk symbolhandling, der i sidste ende gør mere skade end gavn.

Vilsund Blue – et erhvervsfyrtårn på vej mod mørket

Hvis man skal forstå konsekvenserne af dette forslag, skal man blot tage et kig mod Mors, hvor muslingefabrikken Vilsund Blue kæmper for sin overlevelse.

Her er en virksomhed med rødder helt tilbage til 1986 – et fyrtårn for innovation, bæredygtighed og kvalitet i skaldyrseksporten. En virksomhed med 70 ansatte, tre fabrikker, internationale priser og en stolt historie. Nu opererer den på en tredjedel af sit tidligere aktivitetsniveau. Ikke på grund af markedet, men på grund af administrative benspænd, forsinkede licenser samt nedskæringer i kvoter og dermed manglende forsyninger.

Når staten ikke leverer licenser til tiden. Når it-systemer fejler. Når man administrativt nægter virksomheder adgang til deres erhverv, og oveni truer med reguleringer, der i praksis vil gøre fiskeriet umuligt – så er det ikke kun et erhverv, man lukker. Man lukker identitet, stolthed og lokalhistorie. Mors risikerer at miste sit varemærke som »Skaldyrshovedstad«. En hel klynge af følgeerhverv – restauranter, hoteller, eksportører, smagsproducenter – skrumper, sammen.

Et bureaukratisk helvede – og mistanke om en embedsstand / ministerium, der politiserer?

Man sidder tilbage med fornemmelsen af, at miljøministeriets embedsværk har sat sig for at nå et mål – koste hvad det vil – også selvom virkeligheden ikke passer ind i Excel-arkene. Man kan mistænke embedsværket er begyndt at forfølge egne miljøpolitiske ambitioner fremfor at udføre deres kerneopgave: at sikre balanceret og velfunderet forvaltning af vores samfundsressourcer.

En høring – eller en proforma-beslutning?

Udkastet til bekendtgørelsen emmer af en fastlåst dagsorden. Det er ikke en åben høring med plads til dialog og gensidig forståelse. Det er et notat, hvor konklusionen synes at være skrevet på forhånd. Når Ministeriet direkte skriver, at »principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante« i denne sammenhæng. (RED. oversat betyder det; at Ministeriet har vurderet, at de særlige principper, der normalt skal gøre regler mere fleksible og nemmere for erhvervslivet, åbenbart ikke er nødvendige i denne sag). Det er intet mindre end et demokratisk wake-up call og helt klart en uforskammethed, en miskreditering overfor hele erhvervet.

Det, vi ser her, er et embedsværk og et ministerium, der tilsyndeladende tilsidesætter de rammer, der netop skal sikre fleksibilitet, smidighed og inddragelse af erhvervet – i en proces, hvor et helt erhvervs fremtid står på spil. Hvis dette gennemføres som foreslået, uden justeringer, virker det ikke bare som en embedsmæssig procedurefejl – det vil tage mere form af, at være en politisk og samfundsmæssig skandale. En ny »Mette Mink-sag« eller en »Jacob-musling-sag«, der truer i horisonten.

• Der fiskes med skrab på kun 2 procent af Limfjordens havbund, lukkes der for dette fiskeri betyder det lukning af muslingefiskeriet og følgeindustrien. Men hvorfor lukke, for der er jo 98 procent der i dag ikke skrabes på.
• Hvor er rimeligheden i et sådant indgreb og står det på mål for »den grønne trepart«
• Lukning af Nissum Bredning og Løgstør Bredning hvor 95 procent af de europæiske flade østers fiskes, betyder lukning og konkurser i dette fiskeri samt problemer med forsyninger og økonomien for følgeindustrien på land.
• Der er 23 aktive muslingefartøjer i fjorden.
• Vilsund Blue er MSC-certificeret og har vundet internationale priser.
• Flytning af muslinger kan reducere iltsvind.
• En hel bys økonomi og identitet står på spil.
• Men hvad er argumenterne for at man bør bevare et muslinge- og østersfiskeri i Limfjorden. Udfra økonomiske og kulturelle samt miljømæssige og fødevaremæssige perspektiver:
  
  

Det kan siges ganske enkelt – Vi bør bevare muslinge- og østersfiskeriet i Limfjorden, fordi det skaber lokale arbejdspladser, understøtter dansk fødevareeksport og bidrager til en bæredygtig kost. Østers og muslinger renser vandet og kræver ingen foder, og med den rette forvaltning kan fiskeriet ske uden at skade naturen.

1. Lokaløkonomi og arbejdspladser

• Fiskeriet er et vigtigt erhverv i Limfjorden, særligt i de små kystsamfund. Det skaber arbejdspladser direkte på havet og i tilknyttede erhverv som forarbejdning, transport og eksport.
• Østers og muslinger fra Limfjorden eksporteres til store markeder, hvilket er vigtigt for dansk fødevareeksport.
  
  

2. Kulinarisk og kulturel værdi

• Limfjorden er kendt for sine flade østers (Ostrea edulis), som har høj gastronomisk værdi og efterspørges af topkokke og restauranter. Fiskeriet er en del af den lokale kulturarv og identitet og har været det i generationer.

3. Bæredygtigt fødevarevalg

• Østers og muslinger er nogle af de mest klimavenlige animalske proteinkilder, vi har:
• De kræver ingen foder (de lever af plankton).
• De renser vandet, mens de vokser (filtrerer næringsstoffer).
• De udleder ikke metan som fx kvæg.
• Derfor er de vigtige i en mere bæredygtig fødevarefremtid.

4. Miljøforvaltning og balance

Rigtigt reguleret muslinge- og østersfiskeri kan indgå i en balanceret hav-forvaltning:

I Limfjorden er der etableret regulering og kvoter samt forvaltningsplaner, som bl.a. begrænser fiskeri i sårbare områder og i bestemte perioder.

• En del af erhvervet arbejder også med opdræt (akvakultur), som kan mindske trykket på de vilde bestande.

5. Havbundens økologi og naturpleje

• Østersbanker og muslinge-rev har en vigtig økologisk funktion:
• De skaber levesteder for mange andre arter (som småfisk og bunddyr).
• De bidrager til biodiversitet og økosystemtjenester som vandrensning.
• Når fiskeriet foregår skånsomt og med hensyntagen til rev og bundmiljø, kan det godt eksistere sammen med god naturbeskyttelse.

6. Konklusion

• Stop denne bekendtgørelse nu – og begynd forfra med fornuft og respekt

Vi opfordrer på det kraftigste til, at dette bekendtgørelses-udkast bliver trukket tilbage og genovervejet – denne gang med reel inddragelse af fiskerne, forskerne og virksomhederne.

Man kan ikke tale om grøn omstilling og bæredygtighed uden at medtænke den økonomiske og sociale bæredygtighed. Der er brug for fleksibilitet. Der er brug for sund fornuft og der er ikke mindst brug for, at de ›voksne« i rummet træder frem og tager ansvar for at sikre en balanceret og fremtidssikret løsning.

For hvis det her bliver gennemført som planlagt, har vi ikke bare mistet et muslinge- og østers-fiskeri. Vi har også mistet tilliden til embedsværket og vores folkevalgte.

I en tid, hvor Europa står med det ene ben i en konflikt med Rusland, og hvor fødevaresikkerhed og forsyningsstabilitet igen er blevet altafgørende, må vi tænke os grundigt om. Danmark investerer milliarder i militær oprustning – men hvilken nytte har det, hvis vi samtidig nedlægger vores egne fødevareerhverv? Uden adgang til sikre, lokale fødevarer som blandt andet proteiner fra Limfjorden, mister vi både selvforsyning og modstandskraft. For uden mad og drikke, dur helten – og vi kan tilføje forsvaret – ikke.

Med håbet om, at fornuften må råde og at regler igen må tjene virkeligheden – ikke omvendt.

Dette partsindlæg og høringssvar er skrevet i dyb bekymring over konsekvenserne for muslinge- og fiskerierhvervet i Limfjorden. Vores meninger og synspunkter bygger på interviews og erfaringer samt observationer fra de berørte aktører og lokale aktører.

FiskerForum.dk