Østersøen har i de sidste 100 år gennemgået store forandringer. Et relativt næringsfattigt havområde med få fisk, er blevet til et havområde med et særdeles godt fødegrundlag og en stor produktion af fisk.
Dette fødekammer har tiltrukket mange pattedyr og fugle, og konkurrencen om at fange fiskene er skærpet betydeligt. De Bornholmske fiskerne er ved at blive de små i konkurrencen, de er underlagt skrappe ICES regler og kvoter samt kontrolbesøg af de statslige myndigheder, hvorimod sælernes og skarvens eneste frygt, vist kun kan være en risiko for at spise for meget og få fordøjelsesproblemer.
Konkurrencen er ikke på lige vilkår. Tidligere har bestanden af sæler og skarv varieret over tid afhængigt af jagt, forurening af havet og overfiskeri. Men i dag er situationen den at både sælerne og skarven nærmest er eksploderet i antal, da livsvilkårene har bedret sig markant de sidste mange år.
Derfor er både sælbestanden og skarvbestanden en direkte trussel mod fiskebestandene i Østersøen.
På Bornholm lyder meldingerne fra fiskerne da også, at sælernes antal har nået et uacceptabelt højt niveau, hvor man dagligt slås med ødelagte redskaber og skambidte fisk. Ved den sidste tælling over skarv reder på Bornholm, (skarven kom først til Bornholm i 2005) har disse ligeledes haft så gode betingelser at de allerede har nået et foruroligende antal, som kun kan komme til at gå udover fiskebestanden omkring øen.
Dilemmaet og spørgsmålet er selvfølgelig det modsætningsforhold der er mellem en bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne og en fornuftig beskyttelse og regulering af både sæler og skarv.
FiskerForum.com
