Selv om DCE’s rapport tegner et billede af omfattende og intens iltsvind i september, viser lokale fangstrapporter og nøglefiskerdata et mere nuanceret billede.
I nogle kystnære områder opnår fiskerne stadig fangster og rapporter som den nationale nøglefiskerrapport fra 2020–22 viser, at artsrigdommen ikke nødvendigvis falder ensartet i alle områder. Dette tyder på, at visse arter og individer bevarer deres tilstedeværelse ved at bevæge sig mellem ilt-rige lommer, følge vandstrømme eller udnytte skjul og dybder, hvor ilt-svindet er mindre kritisk.
Det står lidt i kontrast til DCEs seneste og dystre iltsvindsrapport, hvori der blandt andet står, – at selvom kraftig blæst midt i september kortvarigt bremsede ilt-svindets udbredelse, står årets iltsvind tilbage som ét af de mest omfattende i nyere tid. Konklusionen her er, at man faktisk ikke har oplevet iltmangel i så stort omfang og med så høj intensitet siden rekordåret 2002.
I midten af september var omkring 7.500 km2 af de indre farvande ramt af iltsvind – et areal større end hele Sjælland – hvilket gør iltsvindet i år til det næst-mest udbredte, kun overgået af det ekstreme iltsvind i 2002
Selv efter blæsten aftog, var det iltfattige areal sidst i september stadig knap 3.700 km² – omtrent svarende til Fyn og Bornholm tilsammen – hvilket understreger problemets alvorlige omfang.
Den aktuelle situation flugter med en bekymrende tendens. Siden 2010 er det samlede areal af danske farvande, der rammes af iltsvind, steget markant
Efter en årrække med mindre udbredt iltsvind er udviklingen vendt, og vi ser nu udbredelser, der nærmer sig niveauet fra slut-1980’erne og omkring årtusindskiftet. Årets iltsvind overgår dermed selv andre nyere iltsvindskriser – for eksempel huskes 2020 som et hårdt ramt år, men den nuværende udbredelse er endnu større. Samlet set tegner der sig et billede af, at iltsvindet i år er blandt de værste, vi har set i de sidste par årtier.
Forskerne advarer om, at medmindre vejret for alvor vender, kan iltsvindet fortsætte eller forværres yderligere – med meget alvorlige konsekvenser for livet i de berørte farvande
Situationen i de indre danske farvande er således højst kritisk, og årets ekstreme iltsvind understreger behovet for både gunstige vejrforhold og langsigtede indsatser mod næringsstofforurening, hvis havmiljøet skal genoprettes, forstår man på DCEs iltsvindsrapport 2025.
Trods dystre udmeldinger fra DCE
Så bør man ikke konkludere, at områder helt er biologisk døde – iltsvindsudbredelse og effekter ser ud til at være meget fladvævet og afhængig af lokal hydrografi og strømforhold.
Så Selv om de officielle rapporter fra DCE tegner et billede af udbredt iltsvind og alvorlig økologisk krise, er der i fiskeriet selv en anden oplevelse. I en debat i Fiskeritidende.dk beskriver fiskere, hvordan de mener, at klimapanikken omkring iltsvind til tider bliver overdrevet, fordi der stadig fanges pæne mængder fisk i områder, der officielt betegnes som ›døde‹.
Også i Maskinbladet fremføres synspunkter, hvor man peger på, at iltsvindets årsager er langt mere komplekse, og at danske udledninger af kvælstof ikke alene kan forklare problemerne.
Hertil kommer, at nøglefiskerrapporter fra DTU Aqua har registreret stigende artsrigdom flere steder langs kysterne, hvilket strider imod billedet af et havmiljø i total tilbagegang. Samlet set giver disse indspark fra fiskere og alternative analyser et andet perspektiv: at iltsvind er et problem, men måske ikke i den ensidigt forværrede form, som de årlige iltsvindsrapporter ofte fremstiller det.
