Interesse og engagement er nøgleord for 70-årige Gullak Madsen, Hirtshals, der som 13-årig stod til søs med fiskeri i Grønland og nu har søsat sin første nybygning HG 264 »Ruth«
Det er Danmarks største fiskeskib, 87.80 m langt og 16.60 m bredt, HG 264 »Ruth«, som »Rederiet Ruth A/S« i Hirtshals har navngivet og søsat. Det er samtidig Danmarks første pelagiske fartøj med to-trawl, fortrinsvis til tobis, brisling og sperling til gavn for fangstens kvalitet.
HG 264 »Ruth« er bygget på »Karstensens Skibsværft A/S« som reder Gullak Madsen fremhæver med fokus på et højt kvalitativt niveau og med et ualmindelig godt samarbejde, som han udtrykker det. Fartøjet ejes 100 pct. af »Rederiet Ruth A/S«, understreger han.
**Vi har ønsket at bygge det i Danmark, for hvorfor bestille et fartøj i udlandet, når det kan gøres så godt herhjemme og i samme prisleje**.
HG 264 »Ruth« er det femte skib i rederiet med navnet Ruth, men den første nybygning. De øvrige fartøjer havde allerede været i fiskeriet, da han overtog dem, og de skulle ombygges, den første i 1988 på 53.88 m. Gullaks bror Asbjørn har været med i mange år. Det begyndte med, at Gullak var styrmand og afløser for skipper på »Lene Polaris«. Da den første Ruth blev købt i 1988, blev brødrene Gullak og Asbjørn skippere på skift.
### At fiske er mit liv
På spørgsmålet om, hvad der får en mand på 70 år til at medvirke til en investering i størrelsesorden 250 mio. kr. endda med sin første nybygning, svarer Gullak Madsen uden tøven: *At fiske har været og er mit liv*.
Jeg har aldrig ønsket at få udbetalt mere end en normal månedsløn som fisker, men de sidste par år dog ekstra 100.000 kr. årligt fra rederiets overskud. Vi har altid sparet op i mere end 50 år, for hvorfor bruge mere end vi har behov for til de daglige fornødenheder, forklarer han som et billede på finansieringen af nybygningen med den ønskede tilføjelse, at vi også har et godt pengeinstitut, Jyske Bank i Hirtshals.
Det fremgår i dette interview med Gullak Madsen om hans liv i fem årtier i fiskeriet og nu den første nybygning, at han og hustruen Tove er stærkt troende med forankring i et kristent livssyn, som de åbent vedkender sig.
### Overskriften til denne artikel var først ”Stærk i troen” med fokus på både fiskeriet og et kristent livssyn, men Gullak Madsen ønskede det ændret til »Hviler i troen«. Pigenavnet Ruth, der har lagt navn til fem af rederiets skibe, er således hentet fra ”Ruths Bog” i Det Gamle Testamente og de værdier, som de hviler på. I styrehuset HG 264 Ruth til bagbord hænger indrammet dette vers fra salme 37, vers 5: OVERGIV DIN VEJ TIL HERREN STOL PÅ HAM HAN SKAL GØRE DET
Pigenavnet Ruth, der har lagt navn til fem af rederiets skibe, er således hentet fra »Ruths Bog« i Det Gamle Testa- mente og de værdier, som de hviler på.
Det er der en forklaring på, fortæller Gullak Madsen:
Da vi fik den første HG 264 »Ruth« 2. januar 1988, var der blandt gaverne en buket blomster fra min hustru Tove, og på kortet stod verset.
### 13-årig fiskerdreng
Gullak Madsen stammer fra Kvivik på Færøerne, Tove Madsen fra Torshavn, og de flyttede til Hirtshals i 1988. Gullak begyndte at fiske for 57 år siden, da han var 13 år med hyre på et norsk fartøj og fiskeri i Grønland. Som 16-årig fiskede han med færøske fartøjer og tre år senere i åbne 36 fods joller ved Grønland, hvor fiskerne overnattede i land. Dernæst som 24-årig på »Solborg« fra 1969-1975, som var den første færøske RSV-båd med køletanke. I perioden 1975-1987 fik han hyre på »Lene Polaris« navngivet af Lene Espersen fra Hirtshals, Danmarks senere udenrigsminister, fortæller Gullak Madsen, inden den første HG 264 »Ruth« blev navngivet i 1988.
Gullak Madsen og Tove Madsen, der som ung arbejdede med filetering i fiskeindustrien, har tre piger, tre svigersønner, syv børnebørn og seks oldebørn. Ingen af døtrene er direkte involveret i fiskeriet, men to svigersønner er ansat i »Rederiet Ruth A/S«. To børnebørn, Davur, 27 år og Daniel på 26, er besætning på den ny HG 264 »Ruth«. Besætningen er på 16 mand med otte om bord af gangen. Skippere på de to hold er Mikkjal Godtfred og Hans Jakop Petersen.
### Elektriske spil
Der er lagt vægt på sikkerhed og komfort for fartøj og besætning, der er på fiskeri en måned og derefter har en frirejse af samme varighed. Flere besætningsmedlemmer har været med siden den første Ruth i 1988.
HG 264 »Ruth« blev længere end planlagt. Med afsæt i ønsket om en økonomifart og hastighed på 13 mil viste beregninger, at 87.80 meter er den optimale længde, og sådan blev det.
Som det første fiskeskib herhjemme drives alt med elektriske spil, som betyder mindre støj, færre rystelser og dermed et mere behageligt arbejdsklima, forklarer Gullak Madsen, der planlægger at fange industrifisk 1/3 af året.
### Det politiske spil
Det hører med til Gullak Madsen og rederiets beslutning om at bygge den nye HG 264 »Ruth«, hvad der skete fiskeri politisk i 2003.
Da indførtes IOK »Individuelle Omsættelige Kvoter« forklarer han med fast stemme og tilføjer, at stort set hele den
danske fiskerflåde var ved at forlise økonomisk. Vi kunne efter indførelse af IOK erhverve kvoter fra de mindre kuttere, der ikke kunne få fiskeriet til at balancere økonomisk. De blev glade for at kunne sælge kvoter og redde sig selv og deres familier økonomisk. Vi andre blev glade for at kunne sætte kursen mod en fremtid til gavn for både det danske fiskeri, virksomheder med tilknytning til erhver- vet samt flere arbejdspladser i de danske kystsamfund og flere andre steder. Og ikke at forglemme, noterer Gullak Madsen, så blev der ordentlige forhold ombord for en ny generation af unge fiskere, som med frirejser har fået mulighed for at opholde sig i rimelig tid i land og dermed blive i stand til at stifte familie og være sammen med den i længere tid mellem rejserne.
Men det kan bekymre mig, tilføjer Gullak, at man i den offentlige debat kan få det indtryk, at store fartøjer som vores fisker efter de blå kutteres kvoter som torsk, rødspætter m.fl. Folk får det indtryk, at vi tømmer havene for de små bådes fisk, og intet er mere forkert, understeger han.
Første rejse var med kurs til farvandet 200 sømil vest for Irland efter fiskeri af blåhvilling, der blev landet i Skagen, i alt 3.300 tons.
