Når fisken er høj på »kloakvand« og fjorden mister pusten

Det er medicinrester fra vores toiletter der ender i havet – der får fiskene til at opføre sig dopede, som små afslappede hippier på lykkepiller. Det lyder måske komisk, men bag dette gemmer sig en alvorlig virkelighed for både fisk og vores havmiljøer.

Langt de fleste danskere kender den lille ferskvandsfisk »Rutilus rutilus« nok bedre kendt som »skallen«. Den lidt undervurderede fisk, som sjældent havner på middagsbordet, er pludselig blevet én af videnskabens ufrivillige forsøgshelte.

For da svenske og danske forskere tilsatte Oxazepam – et velkendt angst- og beroligende medicinsk præparat – til vandet i en forsøgs-dam, ændrede fisken fuldstændig sin adfærd markant. Den ellers sky og forsigtige skalle blev modig som en »surfer i stormvejr«. Den svømmede længere væk fra sit skjul, undersøgte omgivelserne og reagerede nærmest hippie-agtigt afslappet på trusler.

En rovfisk på lur? »Fred være med den,« tænkte den dopede skalle, inden den drev videre i sit eget zen-univers.

Forskere kalder fænomenet »Nordchill-effekten« – en art akvatisk ro, hvor fiskene mister deres naturlige frygt og flokinstinkt. De bliver mere sociale, svømmer længere og virker næsten… ja, nærmest »snakkesalige«. Men bag den muntre metafor ligger en dybt alvorlig virkelighed: Når fisk mister deres naturlige adfærd, forrykkes hele økosystemets balance. Rovfisk får lettere måltider, og bundfaunaen bliver forstyrret.

Angstmedicin i å-systemet

Forklaringen er lige så enkel, som den er bekymrende: Ikke al medicin, vi som mennesker indtager, bliver optaget i kroppen. Resten udskilles gennem urinen og ender i kloaken og i spildevandet – og selv moderne renseanlæg kan ikke fjerne alle lægemiddelrester.

I Danmark findes oxazepam-rester i både søer og vandløb. Og hvor vi mennesker får ro i sindet, så får fiskene istedet en ufrivillig dosis »sjælero«.

Seniorforsker Henrik Baktoft fra DTU Aqua understreger, at studiet ikke er science fiction: »Det, vi hælder ud i vandet, har en effekt på fiskenes adfærd. Vi kender ikke effekten fuldstændig, men vi ved, at denne »medicin-cocktail« kan påvirke alt – lige fra adfærd til kønsudvikling.«

Hans kollega Martina Santobuono fra Roskilde Universitet nikker bekræftende: »Alle organismer påvirkes – ikke kun skaller. Gedder, krebsdyr og små insekter udsættes for de samme stoffer. Effekten varierer, men den er reel nok.«

Et fredeligt vanvid i fjorden

Mens EU’s nye spildevandsdirektiv nu kræver, at medlemslandene fjerner mikroforureninger som medicinrester senest i 2045, står virkeligheden i fuld kontrast til paragrafferne.

For i dag findes hundredvis af forskellige lægemiddelstoffer i vores søer, fjorde og kystnære farvande – i mikroskopiske doser, men med helt tydelige og mærkbare effekter.

I Hillerød har man som ét af de få steder i Europa taget hul på problemet:

Her fjerner renseanlægget HCR Syd, der det sydlige renseanlæg i Hillerød og ét af Danmarks mest moderne spildevands-anlæg, op mod 99,9 procent af medicinresterne gennem et ekstra rensetrin med aktivt kul og avanceret filtrering.

Men i resten af Danmark – og iøvrigt det meste af Europa – flyder der stadig en »kemisk cocktail« rundt af antidepressiva, hormoner og beroligende midler gennem kloak- og afløbssystemerne. Det betyder, at mens mennesket forsøger at dæmpe sin stress, sender vi denne ro og medicin videre ud i naturen – til fisk, der mister frygten, og til vores vandløb og fjorde, der mister balancen.

Den rolige katastrofe

Det er let at smile af billedet af en skalle, der flyder dovent rundt og nægter at blive bange og stresse af overfor gedder. Men konsekvensen er alt andet end munter. Ændret adfærd hos fisk kan forplante sig hele vejen op igennem fødekæden og true biodiversiteten radikalt.

Vi står midt i et paradoks:

Mennesket dulmer sin angst – og angsten forsvinder ud i vandet. Men i stedet for »fred i sindet« får havet »fred i vandet« – men desværre på den helt forkerte og en meget uheldig måde.

Ro på – men kun på overfladen

Vi har skabt et paradoks, hvor mennesket tager piller for at finde ro – og naturen får resterne.
Mens vi dulmer nerverne med Oxazepam og antidepressiva, bliver fjordene langsomt mere bedøvede end beroligede.
Fiskene mister frygten, og fjorden mister pusten.

Der er ikke brug for flere mindfulness-apps – der er brug for bedre renseanlæg

For hvis havmiljøet nogensinde skal få vejret igen, kræver det, at vi vågner, før naturen sover ind.

Det handler ikke kun om miljø, men også om livsgrundlaget for de danske fiskere, der hver dag mærker konsekvenserne af forurenede kystvande, iltsvind og ubalancer i økosystemet.

Et fjerde rensetrin på landets renseanlæg – og tilsvarende krav i udlandet – vil ikke bare gavne fjordens helbred, men også sikre renere farvande, sundere fisk og et mere bæredygtigt grundlag for dansk fiskeri.

Med andre ord:

Mennesket har fået sin sjælero. Men havet og fiskerne fortjener også lidt fred i sindet, for fjorden trænger stadig til en detox.