I fuglefjord landes torskene fra Barentshavet og i Toftir er de landet fra felterne syd for Island og fangsterne af torsk, landet til Klaksvik og Tórshavn kommer fra vest for Færøerne.
Den færøske frysetrawler Akraberg kom i ugens løb hjem med 900 tons rundfrosset torsk, som de har fisket i Barentshavet. De landede fangsten til Bergfrost i Fuglefjord, og da de havde landet tog skibet på Skála Værftet, for at få foretaget lidt reparationsarbejde.
Linekskibet Váðasteinur landede 44,8 tons til Toftir, hvoraf det meste var 25,6 tons torsk, som havde en kilopris på 19,47 kr. Lasten blev her efterfølgende vurderet til knapt en million kroner – 999.622,50 kr., som de havde fisket i 12 dage syd for Island.
Torsk landet til Klaksvik og Tórshavn
Lineskibet Núpur landede 52,9 tons til Klaksvik, hvoraf 26,5 tons var torsk, som havde en kilopris på 18,60 kr. Lasten blev her vurderet til godt trekvart million – 771.598,60 kr., som de havde fisket i 8 dage vest for Færøerne. Lineskibet Sandshavið landede 54,3 tons i Tórshavn, hvoraf det meste var 29 tons torsk, som havde en kilopris på 10.09 kr. Lasten blev vurderet til knapt trekvart million – 704.430,00 kr., som var resultatet af et fiskeri i 11 dage vest for Færøerne.