De færøske trawlere har i sidste uge landet flere gode fangster af både torsk og sej.
I Kollefjord landede den færøske trawler Eivind en last på 190 tons torsk, som de har fisket mellem Færøerne og Island. Fangsten blev frosset ombord og besætning og skipper har været tilfredse med resultatet af fiskeriet.
I Tórshavn landede partrawlerne Jaspis og Ametyst 140 tons, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt og fornuftigt fiskeri, hvor det meste i trækket var sej. Allerede efter losningen tog de atter tilbage til området ud for Færøerne.