Specielt efter jagten på makrel er skudt i gang, er der flere der melder om en fin start på makrelfiskeriet i internationalt farvand. »Der er bedre end forventet,« udtaler flere.
Makrel
Det grønlandske fartøj Polar Amaroq landede i sidste uge 200 tons fiskeafskær til Havsbrún i Fuglefjord og en last på 570 tons frossen makrel i Kollefjord. Makrel som de har fisket i internationalt farvand. De melder om et godt fiskeri, og de er allerede tilbage i fiskeriet efter landingen i Kollefjord.
Torsk og hellefisk
Modsat har en anden grønlandsk trawler, Polar Princess, i sidste uge landet en fangst på ialt 550 tons, hvoraf halvdelen var hellefisk, som er fisket ud for Grønland, og den anden halvdel var torsk. Det er ikke oplyst hvor torsken er fanget, men fangsten blev landet i Kollefjord, før de tog tilbage til fiskeriet igen.