Fiskemelsfabrikken Varðin Pelagic modtager de sidste landinger af blåhvilling til fabrikken inden nytår, men der landes også både rødfisk og blålange på kajen i Tvøroyri.
I Tvøroyri landede trawleren Steintór i sidste uge en last på 28,7 tons, hvoraf det meste var rødfisk, som havde en kilopris på 12,00 kr. Lasten blev her vurderet til 337.730,00 kr., som de havde fisket i 6 dage vest for Færøerne. Et fiskeri med et tilfredsstillende resultat. Ligeledes landede trawleren Suðuroyingur en last på 26,2 tons, hvoraf det meste var 17 tons blålange, som havde en kilopris på 8,00 kr. Lasten blev her vurderet til over en kvart million, 271.340,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på bare 5 dage ud for Færøerne.
Finnur Fríði landede 1.000 tons blåhvilling, som de har fisket ud for Færøerne. De har undervejs haft et godt og fornuftigt fiskeri, og de landede fangsten til fiskemelsfabrikken Varðin Pelagic. De har nu fisket kvoten for i år, og tager først tilbage til fiskeriet efter nytår. Gøtunes landede ligeledes 1.000 tons blåhvilling til fabrikken Varðin Pelagic, som de også havde fisket ud for Færøerne. Også har har man opfisket kvoten og tager først tilbage til fiskeriet efter nytår.