Europêche hylder voldgiftsafgørelse som en sejr for retfærdig og videnskabsbaseret forvaltning af fælles fiskeressourcer og dette bør bane vejen for adgang til britisk farvand, siger adm. direktør for Danmarks Fiskeriforening Kenn Skau Fischer, i en kommentar.
Det skriver Fiskeritidende.dk blandt andet om i dag
Den europæiske fiskeriorganisation Europêche, som Danmarks Fiskeriforening er medlem af, hilser voldgiftsrettens afgørelse velkommen. Voldgiftsretten har slået fast, at det var ude af proportioner og i strid med Brexit-aftalen, da Storbritannien lukkede for fiskeriet af tobis i deres farvand.
En afgørelse, der understreger vigtigheden af balancerede og videnskabsbaserede bevaringsforanstaltninger samt lige adgang til fiskeri, påpeger Europêche.
»Denne afgørelse fremhæver vigtigheden af proportional, videnskabsbaseret fiskeriforvaltning og understreger vigtigheden af at overholde internationale forpligtelser,« siger Kenn Skau Fischer, der er direktør i Danmarks Fiskeriforening og bestyrelsesmedlem i Europêche:
»Vi håber nu, at dette vil bane vejen for, at EU’s fiskere kan genvinde adgang til britiske farvande og fortsætte det bæredygtige fiskeri af den vigtige tobiskvote.«
Europêche retter en tak til Europa-Kommissionen og medlemmerne af Europa-Parlamentet for deres indsats i sagen.
»Dette resultat fremhæver værdien af international konfliktløsning og samarbejde. Vi ser nu frem til en konstruktiv dialog med Storbritannien med henblik på at genoprette adgang og sikre en effektiv og bæredygtig forvaltning af vores fælles havressourcer,« slutter Kenn Skau Fischer.
Hvad siger de engelske medier til voldgiftsafgørelsen:
Flere britiske medier har dækket voldgiftssagen mellem EU og Storbritannien om forbuddet mod tobisfiskeri i britiske farvande.
- Financial Times rapporterede, at voldgiftsretten fandt, at Storbritannien delvist havde overtrådt sine forpligtelser efter Brexit ved uforholdsmæssigt at lukke engelske farvande for EU’s tobisfiskere. Dog blev Storbritanniens ret til at begrænse adgangen i skotske farvande opretholdt. (læs artiklen her)
- Reuters beskrev afgørelsen som en »blandet dom«, hvor panelet fandt, at forbuddet i engelske farvande ikke var proportionelt, men afviste EU’s klager over forbuddet i skotske farvande samt påstande om diskrimination eller manglende videnskabeligt grundlag. (læs artiklen her)
BBC dækkede sagen op til høringen og fremhævede, at tobis er en vigtig fødekilde for truede havfugle som lunder, og at forbuddet var den første handelsretlige strid mellem EU og Storbritannien siden Brexit. The Guardian rapporterede tidligere om Danmarks kritik af Storbritanniens beslutning om at forbyde bundtrawling i Dogger Bank-området, hvilket Danmark mente var i strid med Brexit-aftalen.
Men der er helt klart pres på flere fronter i EU-UK-samarbejdet — fiskeri, sikkerhed og fremtidig samhandel
Samarbejdet mellem EU og Storbritannien står i disse måneder over for et afgørende kursskifte. Med Brexit-handelsaftalen fra 2020 sat til genforhandling i juni næste år, er både politiske og økonomiske interesser spundet tæt sammen – ikke mindst omkring fiskeri, forsvar og mobilitet. Den verserende voldgiftssag om adgang til britisk farvand, herunder tobisfiskeri, fungerer som en konkret tændsats i et bredere spil om fremtidens relationer.
Selvom EU’s udenrigschef Kaja Kallas forsøger at afdramatisere betydningen af fiskeriet i forhandlingerne – med ordene »jeg tror, vi er ovre fiskene« – står det klart, at særligt Frankrig fortsat presser på for en langsigtet aftale, der giver EU fortsat adgang til samme mængde fisk efter 2026, i stedet for at forhandle kvoter hvert år.
Det sker på et tidspunkt, hvor Storbritannien samtidig søger at genopbygge en sikkerheds- og forsvarspagt med EU, og hvor ønsket om britisk deltagelse i fælles forsvarsprojekter også presser på.
Samtidig har spørgsmålet om ungdomsmobilitet og arbejdsadgang vakt politisk modstand internt i Storbritannien, hvor De Konservative ser det som en potentiel genindførsel af fri bevægelighed »ad bagvejen«. Labour, med premierminister Keir Starmer i spidsen, forsøger at balancere en mere samarbejds-orienteret linje uden at vække kritik for at forråde Brexit.
Det står klart, at den kommende tid vil blive præget af svære, men nødvendige kompromiser. En samlet løsning, som både tilgodeser britiske fiskere, EU-landenes adgang til ressourcer og ønsket om sikkerhedspolitisk samarbejde, er mulig – men kun hvis parterne formår at adskille symbolske stridspunkter fra realpolitiske fremskridt. Voldgiftssagen om fiskeriadgang bliver her et pejlemærke for, hvorvidt det overhovedet er muligt at skabe ny tillid og forpligtende partnerskab efter Brexit.
