Lukkeområderne træder tidligst i kraft om to år, da både danske og udenlandske fartøjer skal omfattes samtidig og aftalen først skal godkendes af EU.
Det skriver Danmarks Fiskeriforening DFPO om i deres artikel »Nye lukkeområder er et hårdt slag imod kystfiskeriet«, som du også kan læse herunder.
Her skriver de at efter Folketinget har vedtaget den nye fiskeriaftale »Ny kurs for dansk fiskeri«, der udlægger trawlfri zoner i yderligere 19 % af dansk hav.
En beslutning, der møder skarp kritik fra Danmarks Fiskeriforening
DFPO: Nye lukkeområder er et hårdt slag imod kystfiskeriet og det er endt som sorteper i kampen om de trawlfri områder. Det ærgrer man sig over i Danmarks Fiskeriforening, hvor man frygter for konsekvenserne i de små fiskerihavne
Der er sagt og skrevet meget om trawlfiskeriet de sidste år, og i sidste uge nåede et bredt flertal i Folketinget til enighed om en fiskeriaftale, der forbyder fiskeri med bundtrawl i yderligere 19 procent af det danske hav. Et hårdt slag imod kystfiskeriet i Danmark, lyder det fra Danmarks Fiskeriforening.
»De kommende lukkeområder kommer til at ramme de små havnesamfund i eksempelvis Bagenkop, Østerby, Gilleleje, Grenaa og Bønnerup hårdt. Det er vi rigtig ærgerlige over. Vi har advaret imod det her igen og igen, og vi har klart sagt til politikerne, at hvis man ønsker liv i de små havne og et stærkt kystfiskeri, så er det her den helt forkerte vej at gå. Derfor er vi meget oprørte over, at politikerne har siddet advarslerne overhørige,« siger Kenn Skau Fischer, administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening.
I den nye fiskeriaftale fremgår, at de nye lukkeområder træder i kraft samtidig for danske og udenlandske fartøjer. Det betyder, at lukkeområderne skal igennem en EU-proces, før de kan træde i kraft, og det forventes, at det tager mindst to år, før lukkeområderne bliver en realitet.
Dermed kan der formentlig fiskes med bundslæbende redskaber indtil 2027 i områderne. Det fremgår samtidig, at det nye fiskeripartnerskab skal inddrages i den konkrete afgrænsning af områderne.
Fiskerikommissionen
Selvom det længe har stået klart, at et flertal i Folketinget har haft et ønske om at forbyde trawlfiskeriet i Bælthavet, øjnede man i Danmarks Fiskeriforening håb, da Fiskerikommissionen kom med sine længe ventede anbefalinger.
Fiskerikommissionen anbefalede, at man kunne holde de vigtigste fiskepladser i Bælthavet åbne for at holde liv i de små fiskerihavne, mens Fiskerikommissionen samtidig anbefalede, at det ville give bedre mening at udlægge lukkeområder i andre områder.
Da regeringen i februar fremlagde sit udspil til fiskeriforhandlingerne, stod det klart, at forbuddet imod fiskeri med bundtrawl i Bælthavet fortsat var på bordet, og der var kommet mere til, da der nu dukkede lukkeområder op i Kattegat.
»Regeringens omfattende forslag til lukkeområder kom som et chok for os. Vi troede, vi med Fiskerikommissionens anbefalinger havde lykkedes med at nuancere synet på de lukkede områder. For Fiskerikommissionen siger netop, man skal lade fiskeriet bestå i kerneområderne for at mindske de lokale konsekvenser ved trawlforbud,« fortæller Kenn Skau Fischer.
Det stod hurtigt klart, at regeringens forslag ramte fiskeriet på Læsø uforholdsmæssigt hårdt.
Og Læsøs borgmester, Tobias Birch Johansen, sagde de efterhånden berømte ord om, at det ikke er fiskeriet, der beder Læsø Kommune om hjælp. Denne gang er det Læsø Kommune, der beder om hjælp. For fiskeriet er et anliggende for hele lokalsamfundet.
Justerede områder
I Danmarks Fiskeriforening så man med stor alvor på regeringens udspil på grund af de store lokale konsekvenser. Samtidig fremhævede man i Danmarks Fiskeriforening, at eksperter fra Fiskerikommissionen offentligt sagde, at de ikke forventede at se nogle væsentlige miljøeffekter af de nye lukkeområder, da de indre farvande i forvejen lider under udledning af næringsstoffer.
I erkendelse af, at der var stor politisk appetit på at udlægge nye trawlfri områder, fremlagde Danmarks Fiskeriforening et alternativt forslag til lukkeområder. Forslaget havde samme økonomiske konsekvenser som regeringens forslag, men spredte områderne ud i flere farvande, så alle i dansk fiskeri var med til at betale regningen for de lukkede områder. Samtidig valgte man områder, hvor man forventede, at miljøeffekterne ville være større end i regeringens forslag. Desværre var der ikke appetit på forslaget.
»Vi kæmpede benhårdt for at få lukkeområderne spredt ud, så fiskerne i Kattegat og i Bælthavet ikke stod med regningen alene. Det var der desværre ikke appetit på politisk, til trods for at eksperter direkte sagde, at de ikke forventede positive miljøeffekter af forslaget. Vi sagde også helt klart, at forslaget stred imod anbefalingerne fra Fiskerikommissionen om at sikre fiskeriet adgang til fiskeriets kerneområder. Det er vi meget ærgerlige over, man ikke lyttede til,« siger Kenn Skau Fischer.
Ny alliance
Det stod dog forholdsvis hurtigt klart, at de blå partier og Socialdemokratiet godt kunne se, at Læsø blev uforholdsmæssigt hårdt ramt, og at det var meget uhensigtsmæssigt, og at der derfor skulle tages hånd om den situation. Det blev der også til dels, men der dukkede også noget nyt op fra uventet kant.
For alt imens forhandlingerne nåede klimaks, tonede Konservative og Liberal Alliance sammen med de røde partier frem i Politiken med en stribe nye krav. Et af dem var et nyt trawlfrit område ud for Mols, hvor partierne direkte skrev, at det var det område, som Danmarks Naturfredningsforening og WWF ønskede at få udpeget som trawlfrit. Det krav måtte regeringen give efter for, da forhandlingerne skulle lukkes. En torn i øjet for fiskerierhvervet.
»Det gør ondt værre, at man fra politisk hånd også sætter fiskeriet i Grenaa Havn og Bønnerup Havn under pres. Og endda for at føje miljøorganisationer. Det er små kystfiskerfartøjer, der får trukket tæppet væk under sig, og det er vi meget kede af. Og igen sker det til trods for, at eksperter har sagt, at der ikke er store miljøgevinster forbundet med lukningen. Det er tudetosset,« lyder det fra Kenn Skau Fischer.
Arbejde forude
I Danmarks Fiskeriforening kommer man ikke til at lægge sig ned. Det er stadig en af foreningens mærkesager at arbejde for en fortsat udvikling af trawlfiskeriet. Og Danmarks Fiskeriforening kommer til at arbejde benhårdt for at sikre, at der er plads til fiskeri med trawl på havet.
»Verden har brug for de fødevarer, der kommer fra trawlfiskeriet, og forskning peger på, at miljøet samlet set ender som taber, hvis man skal erstatte fiskene fra trawlfiskeriet med fødevarer fra land. Det holder simpelthen ikke. Vi kommer til at kæmpe for at sikre trawlfiskeriet en plads på havet. Og vi kommer til at kæmpe for at udvikle trawlfiskeriet, så det sætter et mindre aftryk på miljøet og på klimaet,« siger Kenn Skau Fischer.
Ophugning
På den korte bane fremhæver Danmarks Fiskeriforening, at man vil gøre alt, hvad man kan for at mindske konsekvenserne ved de lukkede områder, der kommer fra fiskeriaftalen. Det fremgår af aftalen, at fiskeripartnerskabet, som Danmarks Fiskeriforening og Tænketanken Hav skal stå i spidsen for, skal inddrages i den konkrete afgrænsning af lukkeområder og testområdet for nye skånsomme trawlredskaber i Kattegat. Her vil man arbejde for at mindske konsekvenserne.
»Vi kommer til at gøre, hvad vi kan for at mindske konsekvenserne, og vi håber, at fiskeripartnerskabet kan være et godt håndtag til det,« understreger Kenn Skau Fischer.
I Danmarks Fiskeriforening understreger man dog, at man ikke kan få det til at forsvinde, og at der vil være behov for ophugning.
»Der bliver utvivlsomt behov for ophugning, uanset hvad der sker. Det kommer vi til at arbejde for kommer til at foregå, så de der ønsker det, kan blive hjulpet ud af erhvervet med skindet på næsen. Det er trist, at det er nødvendigt, men godt at der trods alt er sat midler af til ophugning. Det var der nemlig ikke, da man for år tilbage ville lukke fiskeriet i Bælthavet på finansloven,« forklarer Kenn Skau Fischer.
Med fiskeriaftalen er der afsat 70 millioner kroner til ophugning af de fartøjer, der rammes af de lukkede områder i denne aftale, kommende udpegninger i havplanen og den overkapacitet, der forventes at opstå i Limfjorden. Derudover fremgår det af aftaleteksten, at midlerne i aftalen kan omprioriteres, hvis det viser sig, at 70 millioner ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme efterspørgslen på ophugning.
Derudover er der afsat 90 millioner kroner til grøn omstilling af fiskeriet, hvor man både kan få støtte til at omlægge sit fiskeri til andre redskaber, til grønne investeringer, der kan gøre fiskeriet mere klimaeffektivt, ligesom muligheden for støtte til ophugning også nævnes under dette punkt.
