Barentshavet bliver varmere, og det betyder, at lodde og polartorsk skal længere nordpå for at finde mad, men der er færre plankton end tidligere, så hele fødekæden – fra plankton til lodde og videre til torsk – er under massivt pres, og det kan betyde noget mindre mad til torsken fremover.
Det skriver det norske Havforskningsinstitut
For lodden betyder det, at den i dag har sværere ved at finde sin foretrukne føde end tidligere.
Havisen i Barentshavet trækker sig tilbage, fordi vandet bliver varmere og isen smelter, øges mængden af planteplankton – altså den første brik i havets fødekæde.
Det betyder, at lodden nu søger føden længere mod nord, hvor der før var for koldt.
Polartorsken mister plads
Polartorsken er afhængig af isdækket, så når isen forsvinder, har den færre områder at leve og finde mad i.
Både lodde og polartorsk er vigtige byttedyr for torsken – og derfor vigtige for dem der fisker i området.
Men balancen mellem arterne er ved at skifte og flere lodde presser dyreplankton. De norske forskere har undersøgt, hvorfor der i flere år har været færre dyreplankton i Barentshavet – den type plankton som lodden og polartorsken lever af.
Resultatet er klart: Når der er større mængde lodde, bliver der færre dyreplankton. Lodden æder simpelthen store mængder af dem.
Det betyder så også mindre føde til polartorsken og i sidste ende, skaber det også ændringer for torskens fødevalg.
Vandet fra Atlanterhavet ændrer sig
Normalt strømmer varmt vand fra Norskehavet ind i Barentshavet om foråret og sommeren. Det vand bringer plankton og fiskelarver med sig nordpå.
Men i perioden fra 2016 til 2022 er denne strøm af plankton og fiskelarver aftaget markant. Mindre tilstrømning betyder færre plankton. Samtidig har mængden af de mellemstore dyreplankton – især arten ›raudåte‹, også været faldende.
Tom mave er lig med mindre vækst
Når de norske forskerne undersøger maverne på lodde og polartorsk, kan de tydeligt se, at der er mindre føde at finde. Fordi der er færre plankton, har lodden mindre i maven, og det hænger direkte sammen med, at lodden vokser langsommere, fra den er 1 til 2 år.
Fødekæden er under pres
Ændringerne i vandstrømme og klima gør det sværere for planktonspisende fisk at vokse. Det påvirker derfor hele fødekæden, også torsken.
Hele systemet i Barentshavet er afhængigt af, at energi hurtigt går fra plankton til lodde og videre til rovfisk som torsk. Derfor er forskerne bekymrede, hvis der fortsat er få mellemstore plankton, kan det betyde, at der kommer færre lodder og polartorsk – og dermed mindre føde til torsken fremover.
