Det står klart efter forhandlingerne mellem EU og Storbritannien atter er kommet i gang efter Corona-pausen. Briterne accepterer ikke EU’s krav om en fiskeriaftale og stiller i stedet med krav om ændringer i teksten for:
- den fælles fiskeriaftale
- de fælles konkurrenceregler
- EU domstolens indflydelse på aftalens indhold
De fremlagte krav fra den britiske regering, virker sammenholdt med EU’s forventninger til en aftale, ikke umiddelbart som de optimale betingelser for kommende handelsaftale.
Briternes forestilling om en aftale mellem ligeværdige partnere virker også lidt for urealistiske. Da EU med sine 446 millioner mennesker mod Storbritanniens 66 millioner, synes EU at være et noget større marked sammenlignet med briternes. Og for at føje spot til skade, så er EU’s økonomi seks gange større end briternes og afhængigheden af handlen mellem EU og Storbritannien halter også. EU er langt mindre afhængige af handlen med briterne end det er tilfældet omvendt.
Trods dette »misforhold«, siger briterne nu klart fra overfor tre at EU´s hovedkrav, som en britisk embedsmand formulerer det lidt mere klart i the Financial Times, »EU skal droppe kravet om en fælles fiskeriaftale, hvis der skal komme en aftale i hus.« Mere klart kan det hvis ikke siges og derudover siger samme embedsmand, at det er britisk ønske, selv at fastsætte sine fiskekvoter, for det er, understreger selvsamme embedsmand, en fundamental ret for en uafhængig stat. Punktum. Dette skal ses i lyset af, at fiskeriet i UK, er et godt stykke under 1 procent af BNP (Bruttonationalproduktet – Gross domestic product)
En umiddelbar løsning på Brexit-forhandlingerne syntes derfor længere væk end nogensinde tidligere og sandsynligheden for at forhandlingerne bryder sammen, er nærmest uundgåelig.
Modsat har begge parter i forhandlingerne, gentagne gange udtalt, at de ønsker en frihandelsaftale uden grænseafgift på varer eller begrænsninger for varemængden der krydser grænserne. Samtidig er man også rørende enige om at inkludere så meget af servicebranchen som overhovedet muligt.
Sammenholdt med dette, har det altid været EU’s ønske, at Storbritannien skulle forpligte sig til de EU-regler der gælder for en åben og fair konkurrence, i det tilfælde Storbritannien får toldfri adgang til EU-markedet. Så kan de ikke undergrave deres konkurrenter. Dette har været de lige konkurrencevilkår, som briterne i de sidste to år er blevet bedt om at acceptere. Men nu er briterne vendt 180 grader og ønsker istedet ikke at følge disse forpligtelser, at britiske love skal tilpasses EU’s.
I stedet har den britiske premierminister Boris Johnson, med stor opbakning i Underhuset sagt, at han ville oprette et uafhængigt system, der opretholder Storbritanniens internationale forpligtelser og dermed ikke undergraver de europæiske standarder.
Det ser altså ud til, at parterne fortsat er langt fra hinanden, og dermed er risikoen for at forhandlingerne bryder sammen, stor, inden det planlagte topmøde i juni.
