Minivådområderne, der anlægges af landmænd og lodsejere har nu fået ekstra mio tilført og forventningen er, at det reducerer kvælstofudledningen med ekstra 158 tons pr. år og gavner dermed havmiljøet, der ellers stadigt bliver mere og mere forurenet med næringsstoffer.
Næringsstoffer der er en medvirkende årsag til iltsvind i det danske vandmiljø, så mindre kvælstof er godt nyt for det kystnære fiskeri. Det er derfor glædeligt at, Landmænd og lodsejere i 2019 har vist stor interesse for at anlægge minivådområder.
Fødevareminister Mogens Jensen har afsat yderligere 60,6 mio. kroner i 2019, så der i alt er 193,1 mio. kroner til indsatsen. Det betyder, at alle ansøgninger, der opfylder kravene, kan imødekommes.
Så der kommer gang i gravemaskinerne på en del af landets marker i 2019 og i de kommende år. De danske landmænd og andre lodsejere har nemlig vist stor interesse for at anlægge minivådområder på deres jord til gavn for vandmiljøet i både søer, vandløb og hav.
Interessen har været så stor, at det har resulteret i en markant overansøgning, og fødevareminister Mogens Jensen kvitterer nu for landmændenes ihærdighed ved at afsætte yderligere 60,6 mio. kroner til området i 2019, så man kan imødekomme alle ansøgninger, der opfylder kravene. Det betyder, at der i alt er afsat 193,1 mio. kroner til etablering af minivådområder i 2019.
»Vi har stærkt brug for minivådområder, for det er et vigtigt middel til at forbedre vandmiljøet. Derfor er det fantastisk, at der er så mange landmænd, der er klar til at trække i kedeldragterne og yde en ekstra indsats for vores fælles vandmiljø. Regeringen er klar til at anvende 60,6 mio. kroner yderligere, så alle landmænd og lodsejere, der har søgt i år og lever op til støttebetingelserne, kan komme i gang med gravearbejdet,« siger fødevareminister Mogens Jensen.
Oprindeligt var der afsat 115 mio. kroner til ordningen i 2019
Hertil kommer 30 mio. kroner i overskydende midler fra ordningen i 2018, som ministeren tager i brug sammen med ekstra 30,6 mio. kroner fra fx annulleringer af tilsagn under Landdistrikts-programmet. Endeligt er der 17,5 mio. kroner fra nationale midler. Det giver i alt 193,1 mio. kroner til ordningen i 2019.
Løfter vigtigt samfundsansvar
I alt har 338 landmænd og lodsejere søgt tilskud til at etablere åbne minivådområder eller minivådområder med filtermatricer i 2019. De ekstra projekter, som nu kan imødekommes, ventes at give en merreduktion af kvælstofudledningen på 43 ton om året, så den samlede reduktion bliver på cirka 158 ton pr. år, hvis alle 338 projekter rent faktisk bliver realiseret.
»Landmændene løfter et vigtigt samfundsansvar med deres minivådområdeindsatser, og jeg vil gerne rose dem for selv at komme på banen og søge om så mange minivådområder. Samtidig kan man som almindelig borger glæde sig over den forskønnende effekt og det rigere dyreliv omkring vandhullerne, som minivådområderne også bidrager med,« siger Mogens Jensen.
De landmænd og lodsejere, der får imødekommet deres ansøgning om at anlægge minivådområder, får dækket alle udgifter forbundet med etableringen – lige fra udgifterne til beregninger af den mest hensigtsmæssige placering af minivådområdet til alle udgifterne til selve anlægsarbejdet.
Når en landmand eller lodsejer har fået endeligt tilsagn til at anlægge et minivådområde, har vedkommende to år til at gennemføre det færdige projekt. Minivådområdet skal bestå i mindst ti år, men det kan sagtens have en endnu længere virketid.
Fakta
- 327 landmænd og andre lodsejere har i år søgt Miljø- og Fødevareministeriet om tilskud til at anlægge et åbent minivådområde, mens 11 landmænd eller lodsejere har ansøgt om at anlægge et minivådområde med filtermatrice på deres jord. Samlet ventes projekterne at give en reduceret kvælstofudledning på cirka 158 ton pr. år, hvis alle projekterne gennemføres. Erfaringen viser dog, at man kan forvente afslag og annulleringer blandt de 338 ansøgninger.
- Et åbent minivådområde er et anlagt vådområde, der renser drænvand for kvælstof og fosfor, som kan skade vandmiljøet i blandt andet søer, vandløb og havet. Et minivådområde med filtermatrice reducerer ligeledes kvælstof- og fosforudledningen til vandmiljøet. Det er dog mere effektivt og fylder mindre end et åbent minivådområde. Til gengæld kræver de store mængder træflis for at fungere.
- Et almindeligt minivådområde består af tre nedgravede vandbassiner, der er fyldt med mikroorganismer, der omsætter kvælstof fra landmændenes gødning, som ellers kan ende i vandmiljøet. På den måde fungerer et minivådområde som et rensningsanlæg, der på naturlig vis bidrager til et mere sundt vandmiljø.
- Landmænd og lodsejere kan få dækket 100 procent af deres udgifter til at etablere et minivådområde. Pengene kommer primært fra EU’s Landdistriktsprogram, der har til formål at støtte udviklingen af landbruget og at styrke miljø og klima samt sikre en bæredygtig brug af naturressourcerne i landdistrikterne. Den danske statskasse bidrager dog også med 17,5 millioner kroner
