Ekspertgruppes nitratvurdering kritiseres: Store konsekvenser – men ingen nye målinger

En ny nitratrapport udløser politisk alarm og Greenpeace-kampagne. Men evalueringen bygger udelukkende på gamle data, modelberegninger og epidemiologi – ikke på nye målinger af dansk drikkevand.

Kritikken vokser: Hvordan kan man kræve milliarddyre ændringer uden at undersøge vandet først?

En international ekspertgruppe nedsat af den danske regering anbefaler nu, at grænseværdien for nitrat i drikkevand sænkes dramatisk – fra 50 mg/L til blot 6 mg/L. Greenpeace har grebet konklusionen og offentliggjort en kampagne, hvor 57 danske kommuner udpeges som »over grænsen«. Men bag de stærke budskaber gemmer der sig en evaluering, som hverken rummer nye målinger, nye stikprøver eller opdateret viden om Danmarks drikkevand i 2025.

Faktisk skriver ekspertgruppen selv, at deres arbejde udelukkende bygger på:

• DTU Fødevareinstituttets rapporter fra 2019 og 2024
• eksisterende, historiske myndighedsmålinger
• epidemiologiske studier – især ét dansk studie (Schullehner et al.)
• statistisk modellering af risiko

Det betyder, at ekspertgruppen slet ikke undersøger, hvad der reelt er i danskernes vand i dag. De tolker blot gamle data på ny måde.

Et kommissorium uden krav om empiri

Opgavebeskrivelsen fra Miljøministeriet er klar: Ekspertgruppen skal vurdere, om den nuværende nitratgrænse beskytter mod kræft – og “hvis nødvendigt” foreslå en lavere grænseværdi. De må basere sig på DTU’s rapporter og anden litteratur frem til to måneder før deadline.

Men de får ingen mandat til:

• at gennemføre nye målinger i danske boringer
• at undersøge udviklingen over tid
• at kontrollere modellernes validitet
• at se på andre stoffer som pesticider, PFAS eller cocktail-effekter
• at sammenligne nitrat med andre kræftrisikofaktorer

Der er heller ingen krav om at undersøge, om de statistiske sammenhænge kan skyldes andre faktorer – geografi, socioøkonomi, livsstil eller andre forureninger.

Det er afgørende, fordi de studier, ekspertgruppen anvender, bygger på model-estimerede nitratværdier koblet til adresser – ikke på faktisk målte vandprøver, som borgerne har drukket gennem livet.

Kritikere: En skrivebordsøvelse forklædt som ny viden

Flere kritikere – både sundheds- og vandfaglige – bemærker, at rapporten i praksis er en litteraturgennemgang, der konkluderer ud fra eksisterende studier og statistiske modeller. En opgave som, som nogle bemærker, kunne være løst »af en analysemotor eller en chatbot på få sekunder – uden millionstore konsulenthonorarer«.

Alligevel bruges rapporten nu som grundlag for at hævde, at Danmark står i en akut drikkevandskrise. Men den foreslåede grænse på 6 mg/L er ikke internationalt accepteret, og forskningen om nitrat og kræft ved lave koncentrationer er fortsat præget af betydelig usikkerhed.

Konsekvenser uden proportionalitet

I kommissoriet står der, at ekspertgruppen »hvis muligt« skal vurdere:

• om det overhovedet er teknisk muligt at nå en lavere grænse
• hvad det vil koste
• hvor meget risikoen reelt falder

Men dette er ikke et krav – og dermed heller ikke et centralt element i vurderingen.

Det er problematisk, fordi en sænkning af nitratgrænsen fra 50 til 6 mg/L potentielt kan betyde:

• lukning af et stort antal boringer
• milliardinvesteringer i avanceret rensning (omvendt osmose, ionbytning)
• markant højere energiforbrug – og dermed CO₂-udledning
• enorme omkostninger for kommuner, vandværker og landbrug

Alt sammen baseret på modeller og statistiske risikosignaler – ikke på målinger af det vand, som danskerne rent faktisk drikker i dag

Dataene er ikke nye – kun fortællingen er

Ekspertgruppen erkender selv, at forskningen i nitrat og kræft er usikker, og at sammenhængene ofte er svage og ikke reproduceret på tværs af lande. Alligevel bruges disse statistiske signaler nu som grundlag for store politiske udmeldinger om sundhedsrisici.

Dermed opstår det centrale spørgsmål:

Hvordan kan man foreslå omfattende ændringer i dansk landbrug, grundvandsforvaltning og drikkevandsrensning – uden at basere det på en eneste ny måling?

Indtil ny, solid og repræsentativ viden foreligger, bør både myndigheder og medier være varsomme med at fremstille nitrat som en akut sundhedstrussel.

Som flere kritikere formulerer det: »Det er ikke dataene, der er nye – det er fortællingen.«