Behovet for mere mad fra havet stiger og med dette stigende behov for marine produkter anbefaler havforskerne at der bliver dyrket langt mere tang i Norge end tidligere. Men samtidig advarer de imod en spredning af uønskede gener og etableringen af fremmede arter på anlæggene.
Det skriver det norske Havforskningsinstitut
Forholdene langs den norske kyst er ifølge havforskerne yderst velegnede til dyrkning af tang, og der er mange og sikre indikationer og tegn på, at interessen vil stige i fremtiden. Tang kan bruges til mange ting blandt andet som råmateriale i alt fra mad og foder til emballage, og desuden har det en klimavenlig side også, for det binder CO2, når tangen vokser.
»Vi har kun en ringe viden om miljørisikoen ved dyrkning af tang i Norge. Men dét vi ved er, at der generelt er mindre risiko ved tangdyrkning end ved opdræt. Fordi tang optager næringsstoffer fra havet i stedet for at frigive dem. Derudover anvendes der hverken kemikalier eller medicin i produktionen, og der bruges ikke foder, som man bruger ved opdrætsfisk,« siger forsker ved HI Kjell Magnus Norderhaug.
En af konklusionerne i rapporten er, at kravene til tang-industrien skal tilpasses den påvirkning, den repræsenterer.
Spredning af gener
En af de største trusler mod havmiljøet, som forskerne peger på, er risikoen for, at den tang der dyrkes, kan sprede gener fra et sted til et andet.
Tang og andre makro-alger har stor genetisk mangfoldighed, også inden for samme art. Hvis en alge flyttes fra et sted til et andet, kan det få generne til at sprede sig til den lokale population og dermed udkonkurrere dem. Således værdifuld genetisk mangfoldighed kan gå tabt.
»Det kan selvsagt vare yderst problematisk, hvis de lokale sorter eksempelvis er robuste over for klimaændringer, men efterfølgende er udkonkurreret,« siger forsker Norderhaug. »Samtidig kan denne effekt også arbejde den helt anden vej, ved istedet at gøre de lokale sorter mere robuste, så de kan modstå mere fremadrettet. Norderhaug siger videre, at det i første omgang anbefales, at de forskellige genetiske regioner af potentielle dyrkningsalger kortlægges, så der kan overvejes foranstaltninger til at forhindre spredning mellem dem.
Du kan læse hele artiklen i det norske Havforskningsinstitut her
