EU vil lukke for fiskeri efter ål i en halvårlig periode – det vil afvikle det danske bundgarnsfiskeri, skriver DFPO i et åbent brev til politikerne
Det bekymrer i særdeleshed Danmarks Fiskeriforening, som derfor har sendt et åbent brev til de danske politikere.
Læs hele brevet her nedenfor:
Kære politikere
Det danske bundgarnsfiskeri er en del af Danmarks kulturhistorie og et af de mest skånsomme fiskerier, der findes. Desværre ser det ud til, at bundgarnsfiskeriet snart afvikles helt og aldeles her i Danmark. Det efterlader de danske bundgarnsfiskere i en ulykkelig situation, hvor de må opgive et fiskeri, som har stolte traditioner, og det er et stort tilbageslag for det skånsomme og kystnære fiskeri i Danmark.
EU-Kommissionen lægger op til at lukke for fiskeri efter ål i en halvårlig periode for at beskytte ålen, mens den vandrer. En lukkeperiode på et halvt år er et de facto forbud mod at fiske ål. Fiskeriet efter ål udgør 80-90 procent af indtægten på de fleste bundgarnsbedrifter. Det sætter en streg under, at der ikke et grundlag for at drive et bundgarnsfiskeri i Danmark, hvis ikke der kan fanges ål.
Derfor sender EU-Kommissionens forslag bundgarnsfiskeriet ud over afgrunden.
I Danmarks Fiskeriforening er vi enige i, at man skal passe på ålebestanden. Derfor har vi gennem de sidste år reduceret ålefiskeriet med 60 procent, vi har bidraget til udsætning af glasål i eksempelvis Flensborg Fjord, og vi har fuldt ud efterlevet åle-handlingsplanen fra EU, der skal sikre en bæredygtig udvikling af ålebestanden. Opgørelser fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) viser også, at erhvervsfiskere fra Holland, Tyskland og Sverige lander flere ål end danske erhvervsfiskere. Det vidner om, at de danske fiskere har taget ansvar for ålen. Samtidig er det værd at bemærke, at DTU Aqua siger, at erhvervsfiskeriet har en meget lille betydning for ålebestanden, da erhvervsfiskeriet samlet set kun tegner sig for 3 procent af den årlige åle-dødelighed i saltvand og 19 procent i ferskvand.
Virkeligheden er, at andre menneskeskabte faktorer spiller en langt væsentligere rolle og tegner sig for ca. halvdelen af åle-dødeligheden. Dræning og tørlægning af ålens vækstområder, op-stemninger i vandløb, som forhindrer passage til ålens vækstområder, og vandkraftturbiner og pumper, som destruerer vandrende ål, er de altoverskyggende problemer i forhold til åle-dødeligheden. Dertil skal lægges, at forskere fra DTU Aqua også peger på, at den store bestand af skarv gør et betydeligt indhug i bestanden. Det fremgår af den forrige skarvforvaltningsplan, at skarven æder op til 80 tons ål alene i saltvand, og der er ikke overblik over prædationen i ferskvand. DTU Aqua vurderer, at skarven hvert år æder 40 procent af ålebestanden. Det vil sige, at skarven på 5 år æder 90 procent af alle ål.
Ser man på, hvordan bestanden af ål har udviklet sig de senere år, er billedet ret stabilt. Situationen er ikke blevet værre.
Anbefalingen fra ICES har ikke ændret sig. Derfor er der ikke saglige hensyn, der begrunder, at fiskeriet skal afvikles. Og derfor mener vi i Danmarks Fiskeriforening, at det er helt uden for skiven at lukke fiskeriet, når nu videnskaben peger på, at det primært er andre faktorer end fiskeriet, der sætter ålebestanden under pres. Dertil kommer, at de danske fiskere over de sidste 6 til 8 år har observeret, at der er kommet mange flere ål i alle størrelser i Danmark.
I Danmarks Fiskeriforening opfordrer vi til, at der gennemføres en undersøgelse af, hvordan det kommer til at påvirke bestanden af ål, at man nu afvikler det danske bundgarnsfiskeri. Det er kun ret og rimeligt, at de danske fiskere får vished om, at de beslutninger, der træffes i Bruxelles, trods alt hviler på et fagligt grundlag og ikke kun de skiftende politiske vinde.
Dernæst vil vi gerne gøre det klart, at vi gerne indgår i en dialog om, hvad vi fra fiskeriets side yderligere kan gøres for at styrke bestanden af ål. Vi er med på, at vi også har et ansvar. Det tager vi gerne på os, men det er på tide, at man også kigger på de øvrige presfaktorer og laver en samlet åle-handlingsplan, der kan være med til at vende situationen for ålen i Danmark. Det gælder også det rekreative fiskeri, som ingen i dag har det fulde overblik over. Det er uholdbart, at der ikke er et egentligt overblik over fritids-fiskeriet efter ål, og i Danmarks Fiskeriforening mener vi, at de mennesker, hvis levebrød afhænger af muligheden for at fiske ål, bør få førsteret til at fange de ål, som man bæredygtigt kan fange. Derfor bør en kommende åle-handlingsplan i langt højere grad tage fat i problemerne i fritidsfiskeriet.
Derudover har vi i Danmarks Fiskeriforening DFPO allerede foreslået, at man kan øge mindstemålet på ål med en centimeter om året de næste tre år, og vi er klar til at drøfte ethvert forslag, der kan bidrage til at sikre, at der er en fremtid for bundgarnsfiskeriet i Danmark.
I det tilfælde, at det er umuligt at imødekomme vores ønsker, mener vi, at det er en politisk pligtopgave at tage hånd om de fiskere, der rammes. Det er ikke deres skyld, at åle-bestanden er under pres. Derfor skal de ikke stå med regningen. Vi mener derfor, at det er vigtigt, at bundgarnsfiskerne får adgang til ophugning og til oplægningsstøtte i en periode, indtil ålebestanden forhåbentligt har fået det bedre, hvorefter de kan genoptage fiskeriet.
Indlæg af:
Svend-Erik Andersen, Formand for Danmarks Fiskeriforening PO og Allan Buch, Formand for Bælternes Fiskeriforening
»Debat-indlægget er alene udtryk for skribenternes egen holdning. Alle indlæg hos FiskerForum.dk skal overholde de presseetiske regler.«
