Den norske regering, med statsminister Jonas Gahr Støre fra det norske Arbejderparti, er kommet voldsomt i vælten efter forslag om at beskatte de naturressourcer, som den norske havbrugsindustri benytter sig af.
Regeringen, bestående af Arbejderpartiet og Centerpartiet i Norge vil, at lokalsamfundene og specielt der hvor havbrugene er placeret, have at de også får en rimelig andel af de værdier, der skabes med udnyttelsen af samfundets fælles naturressourcer.
Der ligger forslag fremme om, at indføre en grundrenteafgift på havbrug med virkning fra og med indkomståret 2023. En central del af forslaget er, at lokalsamfund, der stiller natur-ressourcer til rådighed, skal have en andel af denne grundrenteafgift.
Møder stor modstand, der giver rød-grøn splittelse i nord
Regions-rådet i Troms og Finnmark går imod sine egne partier i regeringen om øget skat i havbrugs-erhvervet og stiller nu tre klare krav til regeringen.
- Der skal tages hensyn til, og der skal være andre faciliteter til investeringer på land.
- At den faktiske pris virksomhederne får for produktet på markedet lægges til grund ved beregningen af afgiften, ikke standardprisen.
- At en større andel af indtægterne går tilbage til kystkommuner, der faciliterer erhvervet, afsætter arealer og som udfører planlægningsarbejde og infrastrukturudvikling for erhvervet.
Udsigten til en grundrenteafgift/skat, målrettet de norske lakseopdræt, får nu detailkæderne til at varsle hårdere konkurrence fra udenlandsk laks.
Ifølge den norske avis E24 er det i særdeleshed de norske laksegiganters planlagte fyringsrunder og det nærmest »døde« kontraktmarked, der skaber usikkerhed for landets dagligvarekæder, der normalt køber laks til butikkerne på lange kontrakter. De lange kontrakter er dog muligt for tiden, da afgifternes udformning og eksakte størrelse endnu er ukendte.
Der er stor usikkerhed om prisen
Den blev ikke mindre da man fra de fem største opdrætsselskaber af laks, valgte at sige nej tak til en invitation fra den norske finansminister Trygve Slagsvold Vedum (SP), hvor han kunne have afdækket et af de største af udfordringerne i fastsættelsen og udformningen af afgiften, ved en koncern der både driver opdræt men som også står for forædlingen af laksen.
Hvis en laksekoncern skulle beskattes af den pris, den faktisk sælger fiskene for, kunne virksomheden have sluppet for meget af afgiften ved at sælge laksen billigt til sig selv.
Efter det norske nyhedsmedie, NRK har modtaget denne information, mener de at Regeringen bør være mere åben for at inddrage flere elementer i prissætningen.
Det forslag, som Regeringen fremsatte onsdag den 28. september, er blevet grundigt overvejet og arbejdet videre med, efter hvad NRK har fået oplyst. Principperne for korrekt afgift / beskatning, er at de mindste virksomheder skal beskyttes gennem et bundfradrag, og at berørte Regioner skal stå med mindst lige så meget tilbage som tidligere, ligger derfor helt fast. Men også bundfradraget og hvor meget af kagen, Regionerne skal stå tilbage med, har sat skaldyrserhvervet på kollisionskurs med regeringen.
Forslaget fra regeringen er nu i høring frem til onsdag den 4. januar næste år. Regeringen skal herefter efter at have behandlet høringsindspillet vende tilbage til Stortinget med et konkret forslag.
