I en opfordring til politikerne udtrykker formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, stor frustration over den langsommelige politiske proces omkring fremtidens fiskeri. Han kritiserer manglende svar på de nødvendige tiltag og advarer om, at fiskeriet står overfor udfordringer, som politikerne endnu ikke har givet klare løsninger på. I stedet for konkrete forhandlinger hænger fiskeriets fremtid i en uvis venteposition, og det er tydeligt, skriver DFPO-formanden, at politikerne har meget at indhente.
I ›formanden har ordet‹ skriver Svend-Erik Andersen fra Danmarks Fiskeriforening
Så blev det advent, og julen står for døren, inden vi ved af det. Sidste år stod jeg lige før jul til generalforsamling i Hirtshals og talte om Fiskerikommissionens anbefalinger, der var kommet som en lidt tidlig julegave til os i fiskeriet.
I DFPO gravede vi os ned i kommissionens rapport, og gjorde os klar til at løfte de dagsordner, den satte, når forhandlingerne om fremtidens fiskeri snart skulle gå i gang. Vi var ikke glade for alt i rapporten. Men vi var klar.
Det er vi stadig. Men vi må jo erkende, at der ikke er sket noget som helst omkring forhandlingerne om vores fremtid på Christiansborg siden. Det går simpelthen ufattelig langsomt.
Det var ellers meget vigtigt for politikerne, at det ikke gik langsomt til sidst i Fiskerikommissionen. De havde brug for en rapport, og den skulle være færdig til tiden. Basta. Uanset om kommissionen så afleverede noget, hvor der reelt udestår temmelig mange spørgsmål og analyser.
I dag kan man undre sig over, hvorfor det var så vigtigt at få kommissionens arbejde afsluttet, for vi venter stadig på de politiske forhandlinger.
Der er ellers nok at snakke om, for de længe ventede forhandlinger er blevet en julemandssæk af forskellige ønsker fra forskellige sider. Den røde aftale om trawlforbudszone i Bælthavet er røget med ned i sækken. Det samme er CO2-afgiften, der træder i kraft lige om lidt. Kystfiskerordningen ligger også dernede og venter på at blive samlet op sammen med reguleringen af hjertemuslingefiskeriet i Limfjorden. For bare at nævne noget.
Behøver jeg minde om, at vi skåler nytåret ind om en god måned? Til den tid er den nuværende kystfiskerordning løbet ud og CO2-afgiften træder i kraft. Hvad skal vi tro om det? Og hvad skal man tro om forhandlinger, der skulle have været i gang før sommer, men som endnu ikke er indkaldt?
Jeg tør godt vove det ene øje og sige, at der ikke kommer forhandlinger i 2024. Regeringen har haft andre, vigtige sager at tage sig til. Den grønne trepart ikke mindst. Indrømmet: Det er et kæmpekompleks af en politisk aftale, som jeg også har rost regeringen for. Jeg forstår, at mange ministerier har været langt inde i de forhandlinger.
Men faktum er, at Christiansborg snart skylder nogle svar til dansk fiskeri. I mangel af disse er mit bud, at kystfiskerordningen i 2025 bliver forlænget på samme vilkår, som vi har i dag.
CO2-beskatningen er langt mere besværlig at svare på. Det eneste, vi kan sige med sikkerhed er, at den kommer. Jeg mener, at det ansvarlige ville være at genbesøge aftalen om den grønne skattereform, som den daværende socialdemokratiske et-parti regering lavede i 2020 med V, K, Radikale og SF. Forudsætningerne for den aftale har ændret sig markant, og CO2-afgiften er en uretfærdig ekstraskat på fiskeriet, og pengene burde sendes tilbage til fiskeriet, indtil vi reelt kan omstille os.
Men der skal betales fra januar, selvom vi ikke kan se en eneste liter grøn PTX-produceret brændstof så langt øjet rækker. Vi må forvente, at der kommer en eller anden form for kompensation på plads – det er vi jo blevet lovet. Hvordan, hvor meget, hvornår og til hvem? Det ved jeg intet om.
Det eneste jeg kan sige med sikkerhed er: Christiansborg skylder os snart nogle svar, som vi kan bruge til noget.
›Formanden har ordet‹ af Svend-Erik Andersen Danmarks Fiskeriforening PO
