Dette er den ultra-korte version og udlægning, fra den nye norske status-rapport om tobis, fra Havforskningsinstituttet til det norske miljødirektorat.
De små fisk er vigtige for økosystemet i Nordsøen og er direkte medvirkende til flere »særligt værdifulde og sårbare områder« (SVO’er) på kortet. Det er sandbankerne, hvor tobis gyder og søger føde.
Havforskningsinstituttet har nu skabt en opdateret vidensstatus for »havsild«, som er den vigtigste tobis-art, på vegne af den norske miljøstyrelse. De behandler regelmæssigt ansøgninger om olieaktivitet i nærheden af de norske tobis-områder.
Nye foranstaltninger træffes i syd, kritisk længere mod nord
»Tobisen er gået fre en dårlig til god status, i den sydlige del af den norske økonomiske zone i Nordsøen. I tobis-området længere mod nord, har man ikke samme succes, forklarer havforsker Espen Johnsen og fortæller, at tobisen ikke er tilbage i samme mængder her, hverken langs kysten eller på »AlbjørnLing« og »Norgyden« bankerne. Men den norske havforsker sigter først og fremmest på Vikingbanke, i det fjerne nord, der ikke har haft samme gode fremgang som tobis i syd har haft.
I 2011 indførte Norge en National Forvaltning af tobis, efter år med dårlige bestande af tobis.
På det tidspunkt var den norske zone i Nordsøen opdelt i flere tobis-områder, baseret på faktuel viden om bestanden. Området fik efterfølgende sine egne del-kvoter, og måske vigtigst af alt, en fjerdedel af området forblev altid lukket for fiskeri. Dette sikrede, at der er fisk tilbage for at holde bestanden oppe på de forskellige sandbanker. Tiltagene har generelt fungeret godt, dog med en stor undtagelse, nemlig Vikingbanke.
Vikingbanke er hårdt belastet af Olie-industrien
»Det kan der være flere grunde til, for eksempel at området blev fisket helt tomt, så der simpelthen ikke er flere tobis tilbage til at genopbygge bestanden,« siger Johnsen, men henviser til, at andre former for menneskelig aktiviteter også kan være en del af forklaringen.
»Vikingbanke« er langt mere belastet af petro-kemiske aktiviteter end andre områder i norsk farvand,» tilføjer en kollega og medforfatter Bjørn Einar Grøsvik. Han er miljø-kemiker og har forsket meget i olie-eksponering af fisk.
I rapporten peger forskerne på, at Vikingbanke ligger nedstrøms Tampen-området, som omfatter mange af de store norske oliefelter.
Udleder tilsvarende 828 ton olie om året
Af vedvarende forurening tegner Tampen sig for ca. 45 procent af emissionerne i produceret vand på den norske kontinental-sokkel, svarende til omkring 57 millioner kubikmetedet producerede vand indeholder små mængder olie, svarer det til koncentreret 828 tons råolie direkte ud i havet. Derudover kommer de britiske emissioner.
»Det produceret vand indeholder nogle af de samme stoffer, vi finder i olien såsom; BTEX, PAH, tungmetaller og produktionskemikalier. Vi har set, at kuller på Tampen har spor af oliepåvirkning i leveren,« forklarer Grøsvik videre.
Både tobis og kuller lever ved havbunden og sandålen kan lide at grave sig ned i sandet, hvor den også lægger sine æg.
Klæbrige æg var mere udsat for olie
Men netop denne klæbrighed omkring tobisens æg er især udsatte her. Det ved vi fra andre arter, at risikoen er størst for æg og fiskelarver. Dette vil især gælde tobis, da både æg og larver ligger relativt stationære i sandet, hvor uønskede stoffer kan ophobes over tid,« fortsætter han.
HI har tidligere påvist, at især kuller-æg er mere sårbare over for olie end for eksempel torske-æg. Æggene er mere klistret og oliedråber klæber lettere til skallen.
»Vi har ikke lavet olietest på æg fra tobis, men vi ved, at disse også er klæbrige for at kunne klæbe til sandet,« siger Grøsvik.
Skal teste olie på tobis for at kunne sige det sikkert
I rapporten fremsatte forskerne en mulig hypotese om, at tobis i områder med høj olie-aktivitet har lavere overlevelse og reproduktion over tid.
»Men der er meget, vi ikke ved. For at finde ud af om en sådan hypotese kan være sand, skal vi eksperimentere med tobisolie på forskellige stadier af livet. Så må vi se på både akutte effekter og langtidseffekter,« siger Grøsvik.
Andre menneskeskabte aktiviteter kan også være problemet
Desuden fremhæver forskerne en række andre risikofaktorer for tobis:
- Tobis afhænger af en særlig type grus på havbunden. Det må ikke være for groft eller alt for fint.
- Installationer, grave eller hvis man ændre på selve havbunden, kan beskadige tobisen.
- Der kan være undervandsinstallationer til olieindustrien, men også vindmøller, der enten er forankret eller plantet i bunden, siger Grøsvik.
Tobis er ikke en god klimaflygtning
Tobis er sårbar over for stigende havtemperaturer og med højere temperaturer bliver plankton-arter i Nordsøen erstattet af mindre nærende »slægtninge« fra syd.
»Men i modsætning til andre fiske-arter bevæger tobis sig ikke langt omkring. De er til en vis grad »fastlåst« på deres sandbanke, ifølge den viden vi har i dag,« forklarer Esben Johnsen videre.
Har opsummeret, hvad vi ved – og hvad vi ikke ved
Og en vigtig del af vidensoversigten er at fastslå det, vi ikke ved.
Det største ubesvarede spørgsmål er i hvilket omfang de forskellige tobis-områder i Nordsøen udveksler æg, larver og fisk. I gode tobis-år er der også en masse fisk kystnært, som forskerne ikke 100 procent er sikre på hvor kommer fra.
De kan være larver, der driver ind fra havet eller kystnært.
»Sammen med det norske miljødirektorat og flere olieselskaber har ansøgt om penge til et nyt forskningsprojekt om tobis. »Der vil vi lukke videnshullet, så vi kan give en bedre risikovurdering af den samlede bestand af tobis og dens bytte, der konstant udsættes for fiskeri, industri og klimaforandringer,« slutter han.
Sådan forvalter man tobis i Norge
- Havforskingsinstituttet giver kvote-råd for tobis i norsk økonomisk zone i Nordsøen.
- Tobisen i norsk zone bliver forvaltet i fem område, som igen er inddelt i underområder.
- Èt underområde skal altid være lukket for fiskeri, for at undgå ned-fiskning.
- Havforskerne giver et førstehåndsindtryk omkring nytår, et kvote-råd omkring nytår, blandt andet baseret på et togt i december måned.
- Senere på foråret, opdaterer havforskerne kvoterådet efter en opdatteret kortlægning af tobilsen.
