Kommissionens ambition om at forbyde bundtrawl fra alle havbeskyttede områder (MPA) for at reducere fiskeriets indvirkning på havbunden, har været én af de mest omstridte emner i den fælles fiskeripolitik.
Mens kommissionen, med fiskerikommissær Virginijus Sinkevicius i spidsen forsøger, at samle EU’s miljøambitioner og fiskerisektorens økonomiske overlevelse, i en fælles aftale. Er de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået, blevet stemplet som utilstrækkelige af de grønne NGO’er og modsat af de Blå, som helt og aldeles ødelæggende for fiskeriet og bearbejdnings-industrien for fisk.
Det skriver Euractiv.com
De skriver videre, at den længe ventede bæredygtige fiskeri-pakke, der blev præsenteret i denne uge tirsdag den 21. februar, omfattede følgende:
- en handlingsplan til beskyttelse og genopretning af marine økosystemer,
- meddelelse om energiomstillingen i EU’s fiskeri- og akvakultursektor
- vurdering af EU’s fælles fiskeripolitik (CFP) og EU’s fælles markedsordning – begge sidst reformeret i 2013.
Mest omstridte punkt her, var Kommissionen’s ambition om at forbyde bundtrawl i alle havbeskyttede områder (MPA), for på den måde at reducere påvirkningen af havbunden. Bundtrawl beskrives her som en fiskemetode, der involverer tunge net trukket henover havbunden i et forsøg på at fange fisk.
Dette er direkte citeret efter EU’s fiskerikommissær Virginijus Sinkevičius tale, da han fremlagde og præsenterede fiskeri-pakken. Den omfattede ikke direkte en bindende handle-plan for havet, men istedet en gradvis udfasning af bundfiskeriet i alle beskyttede havområder inden 2030.
EU-landene vil blive forpligtet til at reducere de »skadelige virkninger« af fiskeri på følsomme arter og deres levesteder i henhold til et udkast til EU’s biodiversitetsplan.
Dette er en opfølgning på partskonferencen i FN’s konvention om biologisk mangfoldighed (COP15), hvor 196 lande, herunder EU, forpligtede sig til at nå et mål på 30 procent om beskyttet land og havområder inden 2030 i en ny skelsættende aftale om beskyttelse af biodiversiteten og havmiljøet.
»Marine beskyttede områder er vigtige brændpunkter for den marine biodiversitet,« sagde kommissæren og henviste til, at netop dette er grunden til, at vi i EU har forpligtet os til at udvide disse områder til 30 procent af EU’s havområder inden 2030.«
I øjeblikket er det kun 10 procent af havområderne i EU der er beskyttet.
De grønne NGO´er tromler videre med deres ustoppelige krav om trawlfrie områder og de har da også hils kommissærens udspil velkomment, om beskyttelse af den marine biodiversitet, men kritiserer samtidig, at det i forslaget først er fuldt ud gældende fra 2030. Det er for længe at vente, siger de grønne.
Der med de grønne/EFA i Europa-parlamentet´s fiskeriudvalg, Caroline Roose, der forstår og tolker forslaget således, som en erkendelse fra EU-Kommissionens side, at bundtrawl er uforeneligt med konceptet om et ‘beskyttet’ havområde. Det er et godt tegn,« understregede hun og påpegede videre, at Kommissionens plan ikke er bindende, hvilket betyder, at den er afhængig af de europæiske regeringers velvilje. Regeringer som hun mener, normalt og meget regelmæssigt modsætter sig foranstaltninger, der skal være med til at beskytte vores havområder.«
Ligeledes er senior Marine Policy Officer hos »Seas At Risk«, Andrea Ripol enig. Det er ‘beroligende’, at Kommissionen anerkender, at »bundtrawl er en teknik, der hører fortiden til«, men hun opfordrer Kommissionen til, at foreslå ny lovgivning for at håndhæve reglerne overfor medlemslandene, der har ignoreret deres miljømæssige forpligtelser.
Nogle interessenter i fiskeindustrien med speciale i bundtrawl har dog reageret negativt på nyheden.
I et modsvar og en kommentar til disse grønne udsagn, mente »European Alliance for Bottom Trawling«, at »Kommissionen har besluttet at »grønvaske« hav-beskyttelsen gennem fiskeriforbud og ikke med konstruktive alternative løsninger, som man kunne forvente«. Det vil ifølge organisationen ødelægge og blive døden for flere fiskersamfund i Europa. Da trawlfiskeriet for ca. 7.000 trawl-fartøjers vedkommende, står fo 25 procent af den samlede europæiske fiskeproduktion.
Værst ser det ud for Danmark, hvis disse trawl-frie områder i de beskyttede havområder, bredere sig yderligere, (10 procent er friholdt for trawlfiskeri i dag). Hvis vi efter 2030 ser en yderligere optrapning og skærpelse af disse restriktive krav, som trawl-frie zoner, så lukker dansk fiskeri og en stor del af fiskeindustrien følger trop, når fiskene udebliver.
MEP’er sætter spørgsmålstegn ved fiskerikommissærens engagement i fiskeriet
Lovgivere fra flertals-grupperne i Europa-Parlamentet kritiserede EU’s fiskerikommissær Virginijus Sinkevičius for at prioritere miljøbeskyttelse, fremfor den økonomiske og sociale bæredygtighed i fiskeri-sektoren.
Plan for et Co2-reducerede fiskeri
Kommissionen fremlagde også en plan for energiomstillingen i fiskeri-sektoren med det formål at blive klima-neutrale i 2050.
Men fiskeri-sektoren er meget og dybt afhængige af de fossile brændstoffer og derfor ekstremt sårbare over for udsving i brændstofpriserne.Fiskerisektoren udledte i 2019 5,2 millioner tons kuldioxid. Der bør sættes brugbare og økonomiske bæredygtige alternative istedet, inden man fuldstændigt udfaser de fossile brændstoffer.
Men EU’s Fiskerikommissær vil mindske denne afhængighed med alle tænkelige midler, dog uden at komme ind på alternativer. Han understregede dog igen, at afhængigheden af fossile brændstoffer, er den største fare for fiskerne i dag.
En ny rapport fra NGO Oceana, understøtter og bekræfter trawlfiskeriets afhængighed af fossile brændstoffer, der ifølge rapporten er noget af det mest brændstof-intensive fiskeri der benyttes i EU.
Derudover identificerede en koalition af NGO’er, at selvom energiomstillings-planen er et ‘opmuntrende skridt’, er det også et nødvendigt skridt for at omstille sektoren, at »eliminere alle subsidier til de fossile brændstoffer« og istedet, stadig ifølge de grønne NGO´er, at støtte det mindre og passivt fiskende kystfiskeri, for at sætte ekstra fart på processen med at udfase det brændstof-krævende fiskeri og istedet fremme det mindre konsumfiskeri med kystfartøjer, der dagligt kan lande fangsten.
Kæmpe forsyningsproblemer
Men det er ikke løsningen alene, for det giver et forsyningsmæssigt kæmpe problem. For fjerner man gradvist trawlfiskeriet i EU, så fjerner man den overvejende del af fangster her. De kan ikke erstattes af et fiskeri alene med passive redskaber, som garn, tejner og bundgarn m.m.
Istedet bør man fremme de trawlteknikker der i dag, kan bundfiske uden at trawlskovlene får direkte kontakt med havbunden, sammenholdt med selektive redskaber, der bæredygtigt lander fangsten. Denne teknik findes allerede, men når talen falder på dette faktum, lukker alle grønne NGO´er af og henviser i stedet til gamle rapporter og undersøgelser, der kun omtaler bundtrawl, som en »plov efter en traktor« på havbunden.
Den fælles fiskeripolitik står ikke til en ny reform
10 år efter den sidste reform af den fælles fiskeripolitik, der er EU’s vigtigste regelsæt til forvaltning af fiskerflåder og fiskebestande, har fiskerikommissæren meddelt, at den stadig er egnet til formålet og ikke vil blive reformeret foreløbigt.
Det faldt Javier Garat som formand for fiskeindustrien Europêche for brystet, der i lyset af de seneste par års enorme udvikling mener, at prioriteterne og værktøjerne i den nuværende fælles fiskeripolitik for længst er forældet. Han er istedet fortaler for en revision af den gældende fælles fiskeripolitik.
