Den britiske Union blev etableret tilbage i 1707, dengang Skotland blev forenet med England og Wales. Det skotske parlament blev opløst og et fælles britisk parlament blev dannet.
En Union, der for skotternes side mere blev set som en økonomisk nødvendighed, da England aftog ca. halvdelen af den skotske eksport. Godt krydret med Engelske trusler om økonomiske sanktioner, hvis skotterne fortrød. Et forhold der var og er et modsætningsforhold mellem englændere og skotteren. Et forhold som ikke har ændret sig meget i de forløbne 312 år.
Derfor kan spørgsmålet, som florerer på gangene i Whitehall London, pludselig bliver meget vedkommende. Bliver Boris Johnson Storbritanniens sidste premierminister?
For som blandt andet TV2 i dag skriver, så kan et hårdt Brexit få Skotland, Wales og måske også Nordirland til at forlade den britiske Union. Et hårdt Brexit, vil under alle omstændigheder får konsekvenser siger flere historikere og politiske eksperter. Professor i politik ved Manchester Universitet Rob Ford siger i en kommentar direkte til CNN, at han ikke ville blive overrasket, hvis et hårdt Brexit ender med at blive betragtet af historikere, som den begivenhed der fik Storbritannien til at bryde op og sammen.
Så trods Boris Johnson’s tilbagevendende udmeldinger om, at han elsker Storbritannien og Unionen bestående af de fire lande England, Skotland, Wales og Nordirland. Så deles denne hans begejstring ikke af alle de øvrige lande i Unionen. Under Boris Johnsons besøg i de tre lande, Skotland, Wales og Nordirland, er han i stedet blev mødt af mishagsytringer og Bu-råb fra de mange hundrede demonstranter der var mødt op for at give premierministeren en »varm modtagelse«.
Vurderingen er, at hvis Boris Johnson lykkedes med sit hårde Brexit og Storbritannien forlader EU uden en aftale, spår mange at uafhængighedslysten igen vil blusse op og brede sig. Specielt i Skotland, hvor skepsissen mod Boris Johnson er størst, vil kravet om en uafhængighedsafstemning presse sig på. Ved afstemningen i 2016, hvor briterne stemte 51,9 procent for at forlade EU, så stemte skotterne fuldstændigt modsat med hele 62 procent, altså et langt større flertal for, at de skulle blive i EU. Så modsætningerne er store. En anden afstemning, hvor stemningen har ændret sig radikalt, er efter skotterne i 2014 sagde net til selvstændighed med 55 procent nej, har folkestemningen ændret sig markant siden og den seneste meningsmåling er der nu et flertal for skotsk uafhængighed.
Varslerne om en hård tid for Storbritannien og måske især premierminister Boris Johnson, er ikke kun pundets styrtdyk fra før EU valget i maj og til starten af august, hvor prisen for 100 pund er faldet fra 873,50 til kun at være 808,11 i dag den 8. august 2019. Men også uafhængighedsbevægelsernes utilfredshed i både Skotland, Wales og Nordirland. Bevægelser der muligvis kan presse den nyudnævnte premierminister til, at en Brexit-aftale måske ikke var så dårlig en idé alligevel. Et er sikkert, Boris Johnson’s stålfaste mening om EU, kan også blive hans endelige, inden han næsten har sat sig til rette i premierminister-stolen.