Seksårsplanerne for nogle af Danmarks største og mest værdifulde naturområder er klar. Natura 2000-områderne er helt centrale i arbejdet med at bremse naturkrisen. Nye målinger viser, at der trods forsigtig fremgang er brug for skærpede indsatser.
Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse
Danmark har mange unikke naturområder, som er livsvigtige for vores dyr og planter. Fra Vadehavet mod vest, hvor millioner af trækfugle hvert år søger hvile og føde på deres rejse, til de Bornholmske klipper mod øst, hvor der lever mange truede flagermus.
Vi har mere end 200 af disse naturområder, som har opnået en særlig naturbeskyttelse under EU. De er kendt som ’Natura 2000-arealer’ og dækker over 3.800 km2 på land og 19.000 km2 på havet.
Det er de enkelte EU-landes ansvar at udarbejde planer for, hvordan Natura-2000-områderne forvaltes til gavn for naturen og biodiversiteten. I Danmark opdateres planerne hvert 6. år, og Miljøstyrelsen har i den forbindelse gjort status over naturens tilstand i hvert af områderne.
Tallene viser en vis fremgang flere steder på baggrund af årtiers naturpleje og skærpede krav til forvaltningen og beskyttelsen af de danske Natura 2000-områder. Men alt for mange steder er arter fortsat i tilbagegang og naturtyper i dårlig stand.
F.eks. er en tredjedel af strandengene i de danske Natura 2000-områder i dårlig tilstand, hvilket bl.a. skyldes dræning og tilgroning. Den dårlige tilstand gælder også for andre lysåbne naturtyper såsom kildevæld (55 % er i dårlig tilstand), kystklinter- og klipper (45 % er i dårlig tilstand), nedbrudte højmoser (80 % er i dårlig tilstand) og områder med vadegræs (74 % er i dårlig tilstand).
Kigger man på de danske arter, er eremit-billen et eksempel på et insekt, som har det svært. Eremitten er en stor, mørk, ensfarvet bille, som lever i skoven, og 56 procent af dens levesteder i Natura 2000-områderne er i dårlig tilstand. Den har brug for lys og gamle træer med hulheder og dødt ved, som f.eks. fremkommer i urørte skove. Blandt ynglefuglene er 66 procent af fjord-ternens levesteder eksempelvis i dårlig tilstand, og det samme gælder for 75 procent af hav-ternens levesteder.
For at vende udviklingen er Miljøministeriet derfor klar med helt nøjagtigt 257 nye Natura 2000-planer og mål for de kommende år.
Vildere forvaltning de næste seks år
For at øge biodiversiteten markant i de danske Natura 2000-områder lægger regeringen med de nye seksårsplaner op til en naturforvaltning, hvor naturen mange steder kan være vildere. Det betyder, at naturen i videst muligt omfang fremover får lov at passe sig selv.
Der vil også være steder, hvor naturen har brug for en hjælpende hånd til at genoprette sine naturlige dynamikker. Her vil danske naturforvaltere f.eks. kunne lukke dræn, etablere helårsgræsning, lade arealer ligge urørt hen eller reducere påvirkningen fra fiskeri, skovbrug og landbrugsdrift.
Planerne om at genskabe naturlige dynamikker vil primært gælde for landområder på 1000 ha eller større, hvilket svarer til 64 naturområder. Derfor vil der fortsat være Natura 2000-områder, f.eks. privatejede områder, der er for små til at kunne bære en vildere og selvbærende forvaltning. Her kan mere traditionel naturpleje som f.eks. afgræsning være med til at sikre naturen. Der kan også være sjældne eller sårbare naturforekomster i nogle områder, der kræver særlig opmærksomhed.
De nye Natura 2000-planer sendes nu i høring – Planerne bliver tilgængelige her
FAKTA: Natura 2000
- Natura 2000 består af et netværk af beskyttede naturområder i EU. Formålet er at sikre Europas mest værdifulde og truede planter og dyr samt naturtyper.
- Natura 2000-planerne er planer for, hvordan fremgangen i medlemslandenes vigtigste natur sikres, herunder i Danmark. Det er op til det enkelte EU-land at udarbejde planer og langsigtede mål for, hvordan de enkelte naturtyper kan opnå en ’gunstig bevaringsstatus’.
- Der er udarbejdet naturplaner for 257 naturområder (Natura 2000-områder) i Danmark. Hver plan beskriver en indsats for naturen i området, der skal gennemføres i perioden 2022-27.
- Der blev i december 2021 udpeget 6 nye fuglebeskyttelsesområder, som ikke indgår i disse seksårsplaner. De vil indgå i de efterfølgende seksårsplaner.
- Natura 2000-områderne er fortsat ikke forbudsområder. Der skal som hidtil laves vurderinger af konsekvensen for den natur, der skal beskyttes, i forhold til alle nye tiltag, der ikke direkte er nødvendige for et områdes forvaltning. Vurdering af nye projekter som f.eks. VE-anlæg eller klimatilpasningstiltag og krav til eventuelle kompenserende foranstaltninger i forbindelse med fravigelser skal ske på grundlag af de nye og mindre specifikke målsætninger.
FAKTA: Processen for de kommende Natura 2000-planer
Miljøstyrelsen står for at udarbejde planerne for den kommende Natura 2000-periode (2022-2027). Processen er forløbet således:
- Udarbejdelse af basisanalyser: Basisanalyserne udkom 11. juni 2020. De beskriver naturens tilstand i de enkelte Natura 2000-områder samt vurderer de foreløbige trusler. Basisanalyserne redegør for kortlægningsdata over de habitattyper og levesteder for de arter, som området er udpeget til at beskytte. Den indeholder desuden en oversigt over gennemførte indsatser i området og et resumé, som angiver beliggenheden af de kortlagte arealer.
- Dialog: Siden efteråret 2020 har Miljøstyrelsen afholdt en række regionale møder for særligt berørte lodsejere og organisationer, foreninger og nationalparkbestyrelser.
- Udkast til nye planer: Miljøstyrelsen har udarbejdet et udkast til de nye Natura 2000-planer på baggrund af basisanalyserne. Udkastet sendes nu i høring.Samtidig offentliggøres de endelige, opdaterede basisanalyser på Miljøstyrelsens hjemmeside.
