En opsigtsvækkende påstand fra professor Olav Sand om massive CO2-udslip fra trawlfiskeri møder skarp modstand fra norske havforskere, der efterlyser mere viden og advarer mod forhastede konklusioner.
I Norge er debatten omkring kulstofudslip fra havbundssidimenter , startet med en kronik af Olav Sand professor emeritur på Instituttet for biovidenskab ved Universitet i Oslo, i Aftenposten (Norsk), med artiklen »Norges trolig største klimagassutslipp er så å si skjult«
I kronikken fremkommer han med en påstand om, at Norges største CO2-udslip kommer fra bundsedimenter, der forstyrres og hvirvles op ved trawlfiskeri. Han skriver videre, at dette udslip ikke er medregnet i det norske klimaregnskab og hvis det medregnes, ville Norges udslip stige med 50 procent.
Olaw Sands artikel udspringer af en artikel fra tidsskriftet Nature, der den 6. janaur 2021 satte fokus på havet, som en vigtig opsamler af menneskeskabt kulstof (de marine kulstoflagre på havbunden.)
Disse påstande fra den norske professor Olav Sand imødegås dog meget kraftigt af forskningsdirektør Geir Huse og Havforsker Samuel Rastrick fra det norske Havforskningsinstitut (HI.no), der helt modsat og omvendt den norske professor, skriver at bundtrawl næppe er Norges største kilde til klimagas-udslip.
For usikkerhederne er stadig alt for mange og alt for store til, at man kan være så skråsikre, som Olav Sand giver udtryk for i sin kronik.
Sands hovedkilde er som før omtalt en artikel udgivet i tidsskriftet Nature tilbage i 2021. På baggrund af denne beregnede avisen The Guardian, at Norges CO2-udslip fra bundtrawling var på 26 millioner tons årligt.
Men nyere forskning anslår langt lavere udslip. I en nyere model – offentliggjort i Nature Geoscience i 2024 – beregner forskere, at bundtrawl i hele Nordsøen frigiver omkring 1 million tons CO2 fra sedimenterne. På globalt plan ligger det anslået på 30 millioner tons.
Det er også vigtigt at understrege, skriver forskningsdirektør Geir Huse og Havforsker Samuel Rastrick fra det norske Havforskningsinstitut (HI.no), at denne CO2 frigives til vandet og hvor meget af den, der rent faktisk når op i atmosfæren, er stadig usikkert. Det drejer sig formentlig om en meget lille procentdel.
Sammenfald i Oslofjorden
Sand skriver videre i sin kronik, at det norske Havforskningsinstitut mener, at bundtrawl formentlig er en af de vigtigste årsager til kollapset af torskebestanden i Oslofjorden.
Det må vi nuancere. Tilstanden i Oslofjorden er meget kompleks
Bundtrawling påvirker torskebestanden i Oslofjorden primært, fordi der årligt fanges mellem 3 og 22 tons torsk, som bifangst i rejefiskeriet – fanget i såkaldte opsamlingsposer, der holder fisken tilbage. Dette har Nærings- og Fiskeridepartementet foreslået at forbyde, hvilket vi finder fornuftigt. Men det handler altså ikke om selve kontaktfladen mellem trawlet og havbunden.
Der er brug for mere forskning
I en helt ny status-rapport om klimagasudslip fra bundtrawl peger især på tre områder, hvor der er behov for målrettet forskning:
- Hvor meget sediment bliver hvirvlet op af en bundtrawl? Her er der stor variation afhængigt af f.eks. sedimentdybde. Om der er 1 eller 20 cm mudder gør en stor forskel for beregningerne.
- Hvor meget organisk kulstof findes der i sedimenterne? Dette varierer betydeligt mellem forskellige bundtyper og geografiske områder på kontinentalsoklen.
- Den største usikkerhed gælder, hvor sandsynligt det er, at kulstoffet i sedimenterne bliver frigivet som CO2 via iltning. Internationale havforskere har identificeret ikke mindre end 24 faktorer, som kan have indflydelse på dette.
Mange ubekendte
Havforskningsinstituttet deler bekymringen over CO2-udslip fra fiskeriet. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at reducere udslippene fra alle sektorer, skriver forskningsdirektøren og havforskeren fra HI.no.
Tekniske krav til fiskeredskaber og udvikling af mere skånsomme fangstmetoder er mulige veje at gå. Dette arbejdes der allerede aktivt med i forsknings-miljøerne, forvaltningen og blandt fiskerne selv.
Men hvis strategierne og tiltagene skal føre til reelle resultater, må de være baseret på faglige korrekte fakta. I dag er usikkerhederne stadig for store og for mange til, at man med sikkerhed kan fastslå, at bundtrawl er Norges største klimasynder.
