Det er det store spørgsmål der for tiden optager mange grønlændere, hvad sker der når Storbritannien træder ud af EU. Vil det få konsekvenser for Grønlands aftaler med EU. Under alle omstændigheder fremgår det af Naalakkersuisuts redegørelse, hvor konsekvenserne af Brexit og storbritanniens udtræden af EU, anslås at kunne koste det grønlandske samfund op mod 130 millioner kroner årligt.
Så det er ikke småpenge Grønland får ud af sine aftaler med EU. Det sætter Fiskeriaftalen under pres, der samlet set udgør 350 millioner kroner ud af en samlet finanslov for Grønland på 6,7 milliarder kroner.
Det grønlandske Naalakkersuisuts lægger heller ikke skjul på i redegørelsen, at Storbritannien i en årrække har modtaget fiskekvoter i grønlandsk farvand, gennem den Grønlandske fiskeripartnerskabsaftale med EU. Den mulighed vil efter Brexit ikke være mulig længere.
Der er flere ukendte parametre her, hvor der først og fremmest er usikkerhed om hvorledes Storbritannien stiller sig i sagen og ikke mindst om det betyder samlet lavere kvoter til EU og dermed et følgeligt lavere finansielt niveau under fiskeripartnerskabsaftalen mellem Grønland og EU.
Forhandlingerne, som skal udrede dette mellem EU og Storbritannien samt mellem EU og kongeriget Danmark, er dårligt nok kommet i gang endnu, hvilket gør det næsten umuligt at spå om hvorledes det hele ender.
Med usikkerheden for øje, anbefaler man i redegørelsen, at Grønland selv forsøger at indgå en fiskeriaftale direkte med Storbritannien ud over aftalen med EU. Men omfanget af brexit har større konsekvenser end dette, for hvis fiskeriaftalen ikke går igennem, stiller det også partnerskabsaftalen i et helt andet lys. Med Storbritanniens udtræden af EU, bliver indtægterne helt givet mindre og det giver igen færre penge til aftalen med Grønland.
Efter planen udtræder Storbritannien af EU i marts 2019.
