Forbud mod FKA-rationsfiskeri af kuller i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne og forbud mod fiskeri af rødspætter i Skagerrak for Mindre Aktive Fartøjer
FKA rationsfiskeri af kuller i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne
Opfiskning af den til FKA-rationsfiskeri afsatte mængde kuller i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne skønnes nært forestående, og der indføres derfor forbud mod FKA-rationsfiskeri af kuller fra og med tirsdag den 30. august 2011. Forbud mod at medbringe og lande kuller fra Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne fisket under FKA-rationsordingen træder i kraft fra og med torsdag den 1. september 2011.
MAF fiskeri af rødspætter i Skagerrak
Opfiskning af den til MAF-fiskeri afsatte mængde rødspætter i Skagerrak skønnes nært forestående, og der indføres derfor forbud mod MAF-fiskeri af rødspætter fra og med tirsdag den 30. august 2011. Forbud mod at medbringe og lande rødspætter fra Skagerrak fisket under MAF-ordingen træder i kraft fra og med torsdag den 1. september 2011.
MAF-fartøjer med status af MAF-ekstra fartøj og optaget på licensliste nr. 1312 med årsmængde af rødspætter i Skagerrak er undtaget fra forbud mod fiskeri af rødspætter i Skagerrak.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1443 af 15. december 2010, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft med virkning fra den 30. august 2011