Blåmuslinger i Limfjorden
Blåmuslinger i Limfjorden
Med virkning fra mandag den 10. september 2012, åbnes der for fiskeri af blåmuslinger på Limfjorden for fartøjer, hvis ejere har tilladelse til fiskeri af blåmuslinger på Limfjorden licensliste nr. 50.
Fiskeriet åbnes i de muslingeproduktionsområder der er beliggende udenfor de udpegede Natura 2000 områder. Fiskeriet åbnes med en ugeration på 45 tons blåmuslinger pr. hele FTA-andel.
Fiskeriet må kun udøves i de områder og på de vilkår, der fremgår af tilladelsen
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1222 af 16. december 2011, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft med virkning fra den 10. september 2012.
Kilde. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og fiskeri – naturErhvervstyrelsen fiskeriafd.
FiskerForum.com