DFPO mener tallene, der ligger til grund for kamera-overvågningen, er fordrejet så meget, at myndighederne og politikerne har gjort en enkelt fjer til en hel hønsegård.
Man taler om store problemer med overholdelsen af landingsforpligtelsen, og med den begrundelse har man planer om at iværksatte kameraovervågning af den danske fiskerflåde i Kattegat.
Specielt Fiskeristyrelsen, DTU og Fiskeriministerens påstande, om store problemer med overholdelse af landingsforpligtelsen, holder ikke – istedet bliver tallene fordrejet, mener Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO).
Fiskerne beskyldes for udsmid af småtorsk
Fiskerne er blevet beskyldt for at smide små torsk ud over rælingen, den ene efter den anden og på den baggrund vil man pålægge fiskerne kameraovervågning, forbi der er problemer med overholdelsen af landingsforpligtelsen – Men det stiller Fiskeriforeningen nu spørgsmålstegn ved.
DFPO har gennemgået tallene fra Fiskeristyrelsen og DTU Aqua, som danner grundlag for udmeldingerne og de politiske kamera-krav. De giver overraskende nok et helt andet billede af problemet, når man først går tallene nærmere efter i sømmene, og det er netop hvad Danmarks Fiskeriforening har gjort.
Ubegrundet anklager mod fiskerne
På den baggrund udtaler formanden for DFPO Svend-Erik Andersen til Fiskeritidende.dk, »vi undrer os meget over regnestykket, for det svarer ikke til den hverdag, som fiskerne oplever. Vi har derfor set nærmere på talmaterialet, og vores konklusion er ganske simpelt, at der ikke er et datagrundlag for udmeldingerne.« Så klart lyder det nu fra Danmarks Fiskeriforening, der ud fra de forskellige kontroller og observationer kan se, at det er meget små mængder undermålstorsk der fanges. Det drejer sig i gennemsnit om ca. 1 kg pr. træk/slæb. Så derfra til at påstå, at der er så store problemer, at det kræver kameraovervågning er efter foreningens og formandens bedste mening – »HELT HEN I VEJRET«.
Jacob Handrup, der er rådgiver i landingspligt hos Danmarks Fiskeriforening, siger i en kommentar til Fiskeristyrelsens påstande om, at der i 2019 var 25 procent BMS-torsk (Below Minimum size). BMS-torsk som ifølge landingsforpligtelsen skulle bringes i land. At man istedet burde ændre opgørelse til hvor mange kilo dette dækker over. For Fiskeristyrelsens procenter fremfor kg, giver ikke et retvisende billede og siger reelt ikke ret meget om problemets omfang og størrelse.
Kigger man istedet på de faktiske tal i kilo, ser det hele meget anderledes ud.
Fiskeristyrelsen foretog 38 kontroller i Kattegat i 2019. Her var der i snit 4,3 kg torsk pr. træk, hvoraf 1,1 kg var BMS-fisk. I 11 af de kontrollerede fangstrejser blev der sådan set slet ikke fanget nogle torsk. Ifølge DTU Aquas egne data fra 103 ture i 2019 blev der i snit fanget 2,9 kg torsk pr. træk, heraf var 0,9 kg BMS-fisk.
Konklusionen er, at der er tale om meget små mængder og kigger man som Fiskeristyrelsen kun på procenter, ja så ligger det højt. Men højt eller ej, så påpeger Handrup, at det er yderst små mængder af torsk der er tale om. Ovenikøbet i en mængde, der ikke kommer bare i nærheden af at opbruge kvoten for 2019.
I 2019 var der 14.702 træk med trawl eller vod og 252 træk med garn, og hvis man antager, at de alle havde 1 kg, som både DTU Aqua og Fiskeristyrelsens kontrol viser, så er der tale om 15 tons BMS-torsk og 4 procent af torskekvoten.
Men det er fortsat ekstremt små mængder der er tale om, men insiterer man på en opgørelse i procenter, så er det helt korrekt, at de ligger højt. Ifølge DTU Aqua egne tal udgør BMS-torsk 32 procent af torskefangsten, mens Fiskeristyrelsen opgiver det til 25 procent.
Derudover påpeger Jacob Handrup, at fiskeristyrelsen skønner forkert, når de på grundlag af fiskernes logbøger, mener at der sker udsmid af arter, som retteligt burde være landet og afskrevet kvoten. »Man kan ikke sammenligne logbøger og kontrollen. Fiskerne fører først fisk i logbogen, når der er over 50 kg på fangstrejsen, og det er der sjældent,« understreger Jacob Handrup videre, og henviser til at ud af Fiskeristyrelsen 38 træk, var der kun ét eksempel på dette. Så det er ikke korrekt at vurdere, om man overholder reglerne alene ud fra logbogsdata.
Men hvorfor skal fiskerne så have trukket kameraløsningen ned over hovedet
Hvor er den saglige begrundelse for problemet og for en kameraløsning, som ingen fiskere vil have, spørger Jacob Handrup og henviser til at ministeren og Fiskeristyrelsen er ret klare i mælet og sammen vurderer at der er grundlag for indførelsen af andre kontrolformer, der kan sikre bedre kontrol af landingspligten. »Men« – siger Jacob Handrup, »de faktiske tal viser, at der i snit er tale om bare 1 kg pr. træk, så vil en kameraovervågning fuldstændigt være som at skyde gråspurve med kanoner,« og han tilføjer samtidig, at kameraovervågningen ikke er nogen garanti for gode resultater, men istedet nærmere må anses som værende et stort spild af både tid og resourcer.
Danmarks Fiskeriforening har med dette budskab kontaktet Miljø- og Fødevareudvalget og påpeget brugen af de fordrejede tal, men også om besværlighederne samt omkostningerne ved, at kontrollen time efter time skal gennemtrawle og spotte måske 1 eller måske 2 småtorsk på dækket.
Red. Hvor er rimeligheden og fornuften i alt dette, i en tid hvor fiskeriet og branchen står overfor langt større udfordringer. Brug dog kræfterne anderledes fornuftigt, så vi også har et bæredygtigt fiskeri efter både Corona og Brexit.
