»Nu må det være nok«, kommer det fra Bagenkop-fiskeren, der her senest med partilederdebatten i Folketinget tirsdag eftermiddag, måtte lægge øre til hvorledes partilederne fra Alternativet og Socialistisk Folkeparti klappede hinanden af, med overdrevne forklaringer på hvor skadeligt trawlfiskeriet egentlig er.
Udtalt fra landets fornemste talerstol, hvorfra man udelukkende forventer at høre saglige og faglige udsagn fra politikere, der faktuelt altid og hvergang, overfor offentligheden (TV seere) andre partikollegaer og tilhører, kun udtaler sig faktuelt korrekt.
Det virkede nærmest som om partiformand fru Pia Olsen Dyhr (Socialistisk Folkeparti) og fru Franciska Rosenkilde (Alternativet) tillagde trawlfiskeriet skylden for alle ulyksagligheder i vores havmiljø. Både de manglende fisk kystnært og det manglende ålegræs. Væk var kvælstof-problematikken med bundvendinger og iltsvind samt de mange kloakoverløb over sommeren og industriens udløb af giftigt miljøaffald. Sælernes og skarvens trussel mod vores yngel og småfisk var udeladt samt forsuringen ovenfra og det varmere klima – nej bundtrawl var hovedskurken for al elendighed i vores hav-natur.
Stilfærdigt men bestemt henleder fiskeren fra Bagenkop opmærksomheden for de to politikere fra venstre-fløjen, som helt åbenbart og i langt overvejende grad orienterer sig gennem Miljø-organisationerne og »BevarMigVel«-organisationer i Danmark.
Opmærksomheden henledes til blot én af de væsentligste presfaktorer, der findes i dansk hav-natur. Det er et billede taget af DTU Aqua (Institut for Akvatiske Ressourcer). Vel nok Danmarks fornemste institut, der arbejder med forskning, rådgivning, uddannelse og innovation inden for bæredygtig udnyttelse og forvaltning af vores hav-natur, der med ét billede viser hvor i de danske havområder der fiskes med trawl og med garn. Overraskende nok for de grønne, hvor de kan se de blå områder på kortet, der viser hvor der trawles (det er også her fisken fanges) og de hvide områder er så de kæmpe områder hvor der ikke trawl-fiskes i. Det er så også de områder hvor der ingen fisk er..
Så kan de »kloge« fra henholdsvis Alternativet og Socialistisk Folkeparti forklarer, hvorfor der ikke er fiskemangel i de blå områder der bundtrawles i, men i de hvide områder, hvor der overhovedet ikke bundtrawles.
Man fristes til at tro, at den viden som begge politikere fru Pia Olsen Dyhr (SF) og fru Franciska Rosenkilde (ALT) besidder, overvejende stammer fra de grønne venner i »Greenpeace Danmark« eller måske har de deres viden fra »Levende Hav«, som heller ikke har nogen større viden om havet. Det kunne også være de har hentet deres informationer fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) eller Verdensnaturfonden (WWF), der på tilsvarede vis kun har den »grønne sandhed« uden virkelighedsfornemmelse.
Alle disse NGO`ers holdninger/formodninger holder jo IKKE vand i virkeligheden. Det er således helt utroligt, der stadig findes politikere i folketinget, der tror på dette, undskyld ævl om »Øresunds modellen« og lignende, understreger Bagenkop fiskeren og fortsætter, måske kan nogle af disse »ekstremt kloge« NGO’er forklarer, HVOFOR der ikke er fiskemangel i de blå områder – altså i de områder hvor der trawles?«
I DERES »hjemmestrikkede verden« burde det jo netop være de hvide områder, der i årtier har været friholdt for trawlfiskeri, der således skulle bugne med fisk – men virkeligheden er så bare en helt anden end forventede, påpeger fiskeren fra Langeland.
En anden og måske også mere plausible og sandsynlig forklaring er måske istedet den som en undersøgelse under DTU Aqua sammen med Danmarks Fiskeriforening og EU-fonden EHFF har fremlagt.
Her kiggede man på, hvorfor garnfiskeriet i bestemte områder ikke fandt sted. Man kunne udlede af rapporten, at der i store områder af Kattegat og de tilhørende fjorde, nu kun foregik meget lidt eller næsten intet erhvervs-mæssigt fiskeri længere med garn. Et fiskeri som begge de grønne politikere fra SF og ALT ellers er store fortalere for.
Undersøgelsen pegede på andre områder, hvor det i det hele taget var svært at finde garnfiskere, der har fiskeriet som hovedbeskæftigelse. Især hele det østjyske område nord for Kolding Fjord / Lillebælt omkring Samsø og nord for Fyn. Denne forholdsvis massive mangel på erhvervs- og garnfiskere her, blev tillagt den stadigt stigende bestand af sæler. Det var én af de mulige årsager her.
Omkring Anholt, Læsø og langs den jyske østkyst helt fra Sæby i nord til og med Djursland i syd er der stort set intet garnfiskeri længere – fiskerne slås også her med sælerne og de frygter her tilsvarende, at sælerne er årsagen til de stærkt reducerede fiskebestande i området.
Det samme læser man om fiskeriet i Øresund, som ellers lovprises af de to politikere fru Pia Olsen Dyhr (SF) og Franciska Rosenkilde (ALT). Her klager fiskerene, der udover opgravning af havneslam og klapning i området, efterfølgende også slås med både sæl og skarv. Fiskerne der er tilbage her, klager over de store flokke af sæler samt de mellem 5 – 6000 skarver, der holder til på Peberholm og det sydlige Saltholm. De af-fisker dagligt området og efterlader stort set intet tilbage til fiskerne. Udover skambidte fisk og ødelagte garn.
