Den europæiske ål er på randen af kollaps. Men ny forskning viser, at en enkel løsning kan redde den fra en af dens største trusler: vandkraftværker.
Det skriver det norske medie Forskersonen.no i artiklen »Ålens lange reise og kampen mot de dødelige vannkraftturbinene«
En mystisk fisk på en lang rejse
Ålen er en af naturens mest gådefulde arter. Den fødes i Sargassohavet og driver med strømmen over Atlanterhavet til Europa, hvor den vokser op i kystområder, søer og vandløb.
Efter mange år begynder den sin lange rejse tilbage mod gydeområderne. Men langt fra alle når frem. Bestanden er i dag kritisk truet, og tilgangen af unge ål til Europa er faldet med over 90 procent siden 1980’erne. Årsagerne er mange: overfiskeri, forurening, klimaændringer – og ikke mindst spærringer i vandløb.
Dødsfælden i vandkraftværker
Når ålen om efteråret vandrer mod havet, følger den strømmen – direkte mod kraftværkernes indtag. Her passerer vandet gennem gitre med relativt store åbninger, som ålen let kan svømme igennem. Problemet opstår i næste led: turbinerne.
De roterende turbineblade giver ofte alvorlige skader eller dræber ålen. Studier fra hele Europa viser, at dødeligheden kan være høj, og kraftværker fungerer derfor som en flaskehals i ålens livscyklus.
Ny forskning: En simpel løsning virker
Forsøg fra et norsk vandløb peger nu på en effektiv løsning.
Ved et mindre kraftværk blev der installeret et nyt gitter med smalle åbninger (15 mm), som ålen ikke kan passere. Samtidig blev gitteret monteret skråt, så vandstrømmen leder fisken hen til en sikker passage uden om turbinen.
Resultatet var markant:
- Alle mærkede ål overlevede passagen
- Ingen døde i turbinerne efter ombygningen
Tidligere forsøg med frivillige omløbsveje virkede kun delvist, fordi mange ål stadig fulgte hovedstrømmen direkte ind i turbinen.
Kan få stor betydning
Metoden er både enkel og kan tilpasses eksisterende anlæg. Alligevel mangler mange kraftværker stadig effektive løsninger. I ét norsk område alene påvirker kraftværker op mod 40 procent af ålens levesteder i ferskvand.
Spørgsmålet er tempoet
Forskningen efterlader én klar konklusion – Løsningen findes allerede – nu handler det om at få den taget i brug – For ålen kan tiden være ved at løbe ud.









) Rusland pumper især torsk, krabber og enorme mængder Alaska pollock ind på det europæiske marked. Noget lander i de danske supermarkeders kølediske forklædt som fiskefingre, panerede fileter og surimi via snedige omveje og forarbejdningshubs i Kina og Belarus. arkivfoto: FiskerForum.dk](https://fiskerforum.dk/wp-content/uploads/arkivfoto-Fiskefingre-FiskerForum-150x150.png)










