Danmarks Fiskeriforening (DFPO) har i et netop afsluttet videnskabeligt forsøg i samarbejde med DTU Aqua haft et målrettet trawlfiskeri efter fjæsing i den danske og svenske del af Kattegat.
Man havde tidligere i år ansøgt om flere fiskefartøjer der havde mulighed for at deltage i forsøgsfiskeriet efter fjæsing i Kattegat i perioden februar til juli 2026. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri annoncerer dette forsøgsprojekt i samarbejde med DFPO og DTU i ønsket om at afdække mulighederne for at etablere et målrettet fiskeri (konsum og industri) efter fjæsing.
Forsøget gav mulighed for at få tilladelse til at bruge et mere effektivt redskab til at fange en større mængde fjæsinger. Annonceringen skete for at skabe mulighed for, at interesserede fiskere kunne ansøge om deltagelse, hvis man opfyldte projektets krav.
Et forsøgsfiskeri der for i år nu er afsluttet
Kattegat ligner sig selv denne morgen, hvor fire kuttere langsomt arbejder sig metodisk gennem farvandet mellem Anholt og Fyn. Grejet sættes, trækkes, sættes igen. Det er ikke sild eller makrel, men fjæsingen man er ude efter.
Den ligger skjult i sandet, næsten usynlig. En bundlevende, camoufleret rovfisk, der har levet et stille liv i de danske farvande i årtier. Stationær, langlivet og bevæbnet med giftige pigge, der gør den til Nordeuropas mest frygtede fisk for badegæster og fiskere.
Men nu er noget ændret
»32 ton på under to timer,« fortæller en af skipperne nøgternt. Fangsten er så massiv, at det næsten virker uvirkeligt. Hvert fartøj har fået lov til at lande op til 275 ton i dette forsøgsfiskeri, og alligevel tyder alt på, at bestanden er langt større.
I svensk farvand, lige nord for området, må ingen røre dem. Her vokser bestanden fortsat i al stilhed.
Forsøget er sat i gang af myndigheder, forskere og erhverv i fællesskab. Målet er klart: Kan fjæsingen blive en ny ressource? Kan et målrettet fiskeri etableres, enten til konsum eller industri?
Trawlene er justeret, med en helmasket trawlpose med 60 mm maskestørrelse, monteret. Hvert slæb registreres, hver prøve vejes, måles og analyseres. Observatører følger med ombord. Det er ikke bare et fiskeri – nej det kan bedre karakteriseres som dataindsamling.
For første gang forsøger man systematisk at forstå fjæsingen: dens størrelse, dens udbredelse og ikke mindst dens rolle i havets økosystem.
Og midt i det hele breder en ny aktør sig
Den lille fjæsing, mindre af størrelse, men endnu mere giftig, bevæger sig fra den sydlige Nordsø og ind i de indre danske farvande. Utroligt smuk, næsten diskret, men med en kraftigere gift end sin større slægtning.
To arter – Almindelig fjæsing (Trachinus draco) og lille fjæsing / dværgfjæsing (Echiichthys vipera) – Fjæsingen er ikke bare en fisk – den er et tegn.
En art, som sæler og skarver kun tager i nødstilfælde. En fisk, der i årevis har levet i skyggen af de store kommercielle arter. Og måske netop derfor har fået lov at vokse, næsten i al ubemærkethed.
Nu findes den nærmest overalt.
Spørgsmålet er ikke længere, om fjæsingen er vigtig – for dét er den og tilbage på dækket ligger fangsten i bunker. Sølv, brun og sandfarvet i ét. En fisk, der ikke søger opmærksomhed – men nu får den det alligevel.
Måske er dette ikke bare et forsøgsfiskeri eller måske er det begyndelsen på noget større eller måske afslutningen på en tid, hvor fjæsingen kunne leve godt skjult og i al ubemærkethed i de danske farvande. Men før det kan afgøres, så skal resultaterne af forsøgsfiskeriet først analyseres.
Der findes for nuværende ikke nogen specifik rapport fra dette års videnskabelige forsøgsfiskeri – den kommer senere.
