NaturErhverv meddeler at med virkning fra 10. oktober 2016, åbnes der for fiskeri af østers I N2000 området (område nr. 65 og Habitatområde H58) i Nissum Bredning, samt muslingeproduktionsområde 1, 2, 3 og 4.
Fiskeriet åbnes indenfor en fastsat mængde på 130.000 kg østers. Af de 130.000 kg østers afsættes der 40.000 kg til fiskeri i foråret 2017.
For fartøjer, der er indplaceret som østers FTA-fartøjer, er det med virkning fra mandag 10. oktober til og med 5. november 2016, samt i perioden fra 21. november til og med 3. december 2016, tilladt at fiske medbringe og lande i alt 280 kg østers pr. FTA-andel pr. 14 dages periode startende med ulige uger.
For fartøjer, der er indplaceret som Mindre Aktive Østersfartøjer (håndbrejling), er det med virkning fra den 10. oktober til og med 5. november 2016, samt i perioden fra 21. november til og med 3. december 2016, tilladt at fiske medbringe og lande i alt 100 kg østers pr. 14 dages periode startende med ulige uger.
Det er forbudt at fiske, medbringe og lande østers, der er mindre end 80 gr.
Denne meddelelse er udsendt efter reglerne i Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 533 af 31. maj 2016, § 2, jf. bilag 6 og træder i kraft den 10. oktober 2016.