Der er samlet en hel flåde af fartøjer omkring »Banken« nord for Hirtshals, heraf er seks fartøjer fra Bornholm, populært kaldet Nomadefiskerne, der deltager i dette for tiden lukrative fiskeri.
Den Bornholmske fiskeskipper Thomas Thomsen med R194 »Andrea«, har de sidste fem dage haft et forrygende godt jomfruhummer-fiskeri.
Til FiskerForum fortæller den bornholmske fisker, at han aldrig tidligere har oplevet så mange jomfruhummere, som der fanges i øjeblikket. Efter 5 dage på havet og ca. 13 slæb landede Nexø-fiskeren 6,4 tons i Hirtshals.
Så selvom Thomas Thomsen igennem mange år har fisket jomfruhummer, både i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, er fiskeriet på »Banken« nord for Hirtshals, alligevel det bedste han har oplevet til dato.
Men der er jo ikke noget der kommer af sig selv. Selvom fiskeriet efter Jomfruhummer er dagsfiskeri, så er det op kl. 05.30 og sent i seng ved midnatstid og efter få timers søvn, går det så løs igen. Men som Nexø-fiskeren påpeger, ændre jomfruhummer fiskeriet sig hurtigt, så det er med at udnytte det gode fiskeri, når det endeligt er her.
Men som Nexø fiskeren henviser til, så er dette fiskeri med til at polstre fiskerne økonomisk, specielt for fiskerne fra Bornholm, der er tvunget væk fra det lokale fiskeri, væsentligst pga. de lave priser på torsk. Succesen med fiskeriet i det Nordjyske, er derfor for mange fiskere kommet på et godt tidspunkt, slutter Thomas Thomsen telefonsamtalen fra fiskefeldtet »Banken«, overfor FiskerForum.
Claus Stenmann Hansen, fiskeskipper fra Svaneke Havn på Bornholm med fartøjet R200 »Cometen«, har også de sidste dage haft et forrygende godt jomfruhummer-fiskeri. »Et så godt fiskeri har jeg ikke oplevet længe«, fortæller Svaneke fiskeren til FiskerForum. Claus Stenmann Hansen ligger for tiden sammen med andre fartøjer fra Bornholm i Hirtshals Havn, hvor man efter nogle få sømils sejlads, hurtigt er ude på de gode fiskebanker.
Se video af Claus Stenmann Hansen´s fiskeri her
Normadefiskerne fra Bornholm
Det er primært de store og mellemstore fartøjer fra det Bornholmske, der er trukket op i det nordlige, der som en skare af fartøjer, afsøger mulighederne for et godt fiskeri.
De ligger i denne uge mere vest ude i Skagerrak og har del i det gode jomfruhummer-fiskeri der foregår her. Men der er selvfølgelig en årsag til at fiskerflåden fra blandt andet Bornholm er trukket Nordover. Sommerstoppet omkring Bornholm og ringe priser, har skubbet fiskerne i et stadigt stigende antal væk fra den grønne Østersø Ø, Bornholm.
Sælerne er her, efter flere fiskeres mening, også den helt store skurk, som giver fiskerne de massive problemer de slås med for tiden. Med sælerne sættes der direkte lighedstegn mellem de magre og små fisk der fanges, som er i en elendig forfatning og i en meget ringe kvalitet.Tynde og udsultet torsk, der giver ekstremt dårlige afregningspriser.
Store tilførelser af jomfruhummer til Læsø Fiskeindstri
Peter Bang fra afdelingen i Skagen har hænderne over hovedet for tiden. Der fiskes ufatteligt mange jomfruhummer i øjeblikket. I sidste uge lå hummerfiskerne Nordøst for Skagen omkring felterne »Vingerenden« og »Hætterne«, hvor der blev fanget blandet med store og små jomfruhummer, til fiskeriet i denne uge, som er mere koncentreret omkring »Banken« stik Nord for Hirtshals. Her er der fortrinsvis fanget store jomfruhummer.
Det succesfulde fiskeri, har givet ekstremt travlt i produktionen på Læsø Fiskeindustri , hvor medarbejderne de sidste mange uger har måtte tage overarbejde i weekender og ekstra lange dagvagter. Men situationen har indtil videre kunne klares med dygtige og flittige medarbejdere i produktionen, fortæller Peter Bang videre. Priserne svinger som bekendt med udbud og efterspørgsel. Her har vi været heldige med en god afsætning med gode priser, som også har afspejlet sig i afregningerne.
De sidste dages massive tilførelser, har dog fået priserne justeret lidt ned. Hvor vi igår mandag afregnede de store Jomfruhummer med 50 til 52 kroner kiloet afregnes disse idag til små 3 til 4 kroner lavere og samme billede kan vi se ved de helt små jomfruhummere, fortæller Peter Bang til slut.
FiskerForum.dk