Det er gode nyheder for fiskerne, om bord på de mindre kystbåde, som på fiskeriudstillingen Nor-Fishing 2016, får fremvist løsningen på færre ømme muskler og ledskader.
Det er det norske udviklingsfirma Havfront, der med indehaverne Oddbjørn Gudmundsen og Marius Strømmen, på Nor-Fishing 2016 i Trondheim vil præsenterer den længe ventet rensemaskine til hvidfisk som torsk, sej m.m.
Forventningerne er tårnhøje til den nye rensemaskine »Loppa«, der er målrettet markedet for små og mellemstore kystfiskerbåde under 90 fod, og hvor besætningen om bord idag renser fisken i hånden.
Teknisk vidunder der løser tidligere tiders belastende arbejde
- «LOPPA» er en enkel og brugervenlig enmandsbetjent rensemaskine, til opskæring samt hovedkapning af fisk. En maskine der aflaster det tunge og monotome samt ensformige og slidsomme arbejde med at rense fisken i hånden. »LOPPA« skulle gerne med sin enkle opbygning, gøre hverdagen noget mindre belastende og betydeligt mere effektiv samt omkostningsbesparende end tidligere tiders manuelle rensearbejde.
- »LOPPA« er en robust og meget fleksibel brugervenlig rensemaskine, der i ydre mål kun måler 85 x 40 centimeter, samt en lille meter i højden.
- »LOPPA« renser hydraulisk ca. 12 fisk (hvidfisk) i minuttet og tager fisk i størrelsen mellem 1 og 8 kg. Sammen med en rengøringsvenlig udformning og et gedigent ydre, kan den med en begrænset vægt på kun 160 kg, i forhold til andre rensemaskiner på markedet, placeres hvor man næsten ønsker det, selv på mindre både.
Når fisken er skåret og udblødt, placeres den med bugen ned mod de to centrerede plader og vil efterfølgende blive hovedkappet samt få bugen skåret op. Hurtigt og nemt. Hvilket da også har fået det innovative norske udviklingsfirma til at se et kæmpe potientiale i maskinen. Den bliver fremvist og lanceret i august måned, mellem tirsdag den 16. og fredag den 19. august 2016, på fiskerimessen Nor-Fishing i Trondheim i Norge.
Du finder rensemaskinen »LOPPA« på Havfronts Stand med Sogn & Fjordane D 359.
Det hele startede som et skoleprojekt, hvor Gudmundsen samt to studiekammerater udviklede foreløberen til »LOPPA«, på ingeniørstudiet i Ålesund. Kammeraterne mistede dog hurtigt interessen og Gudmundsen drev derefter konceptet videre alene, indtil en ny investor dukkede op i form af Marius Strømmen, der i det daglige tager sig af det administrative. Sammen lancerede de prototypen »LOPPA« på Nor-Fishing sidste år, hvor interessen fra fiskernes side, viste sig at være så stor, at det straks blev besluttet at at gå videre med projektet. Siden dengang har de to Havfront-folk fået testet og afprøvet deres rensemaskine »LOPPA«, og glæder sig nu til at maskinen skal have sin endelige debut på Fiskerimessen i Trondheim i Norge til august.