Det er det danske mæglerfirma Atlantic Shipping der har formidlet handlen af den store norske ferskfisk-trawler til Island.
»M.TR.Stamsund«, der er på 45 meter og 10,2 meter bred, har en MaK 6m25 hovedmotor på 2500 hk. Fartøjet er bygget tilbage i 1998 på det spanske værft Gondan SA Astilleros, og har en kapacitet på 427 m3.
Handlen er mellem, på den ene side det norske Havfisk ASA og på den anden, et islandsk rederi, der netop har efterlyst en ferskfisk-trawler, som ifølge de netop indførte regler på Island, slipper en smule billigere i resurseafgift, når den ferske fisk landes til bearbejdning i land.
Fartøjet er leveret til rederen på Island i denne uge og sælger i Norge har kontraheret en ny frysetrawler, som erstatning for M.Tr. Stamsund fra Svolvær.