Flere færøske trawlere har haft et godt fiskeri af blåhvilling, og har landet fangsterne til Havsbrún i Fuglefjord. Det har blandt andet været den færøske trawler »Nýborg« der landede i 300 tons blåhvilling og »Borgarin« med en fangst på 1400 tons blåhvilling samt »Fagraberg« med 500 tons. Alle med et fornuftigt fiskeri og de er alle igen taget på fiskeri efter blåhvilling.
Makrel landet i Tvøroyri, Fuglefjord og Kollefjord
Trawleren Jupiter landede 1400 tons makrel, som de har fisket i EU farvand. De landede fangsten til Varðin Pelagic i Tvøroyri, og er igen at finde i makrelfiskeriet i EU farvandet. Finnur Fríði landede 1300 tons makrel til Varðin Pelagic og de er også at finde i makrelfiskeriet i EU farvandet. Høgaberg landede 1000 tons makrel, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på denne tur, hvor de landede fangsten til Pelagos i Fuglefjord. Tróndur í Gøtu landede 800 tons makrel til Pelagos i Fuglefjord, som de også har fisket i EU farvandet. De har ligeledes haft et godt fiskeri og begge fartøjer er da også taget tilbage til fiskeriet i EU farvandet. Trawleren Norðingur kom ind med 1130 tons makrel, som de også har fisket i EU farvand. De landede fangsten til Faroe Pelagic i Kollefjord, og da de havde landet tog de tilbage til fiskeriet, denne gang efter blåhvilling.
Danske nordsøsild
Den danske pelagiske trawler Ruth fra Hirtshals landede i ugens løb en fangst på 1200 tons sild, som de har fisket i Nordsøen. Mandskab og skipper er tilfredse med resultatet, som var det sidste for i år, da kvoterne er fisket op. De genoptager derfor først fiskeriet igen i det nye år.
Flot torskelanding til Ánirnar
Den 37,3 meter lange færøske fryseskib og linefartøj KG 244 »Ågot«, har haft årets bedste fiskeri i sidste uge. De har fisket ud for Færøerne, og kom ind med hele 170 tons til Ánirnar. Fangsten bestod overvejende af torsk, som opnåede en kilopris på 26,-, hvilket gav en samlet pris på fangsten omkring 4,4 mio kroner, som således var resultatet af en måneds fiskeri.
Landinger til Klaksvík og Fuglefjord
Lineskibet Jákup B landede 24,8 tons til Klaksvík, overvejende kuller, som havde en kilopris på 11,72 kr. Lasten blev her vurderet til 290.656,00 kr., som de har fisket i 18 dage nord for Færøerne. Den mindre trawler Fiskaklettur landede 17,8 tons, hvoraf 13,9 tons var havtaske, som opnåede en kilopris på 34,- kr. Lasten blev vurderet til ialt 515.659,30 kr., som var resultatet efter et fiskeri i 6 dage. Lineskibet Núpur landede 18,8 tons, ovevejende kuller, som havde en kilopris på 13,03 kr. Lasten blev her vurderet til samlet 244.964,00 kr. Hvilket var resultatet af et fiskeri på 17 dage ud for Island. Partrawlerne Safir og Smaragd landede 160.000 pund, hvoraf det meste var sej. De har haft et godt fornuftigt fiskeri på turen, og da de var færdige med at lande til Kósina i Klaksvík, tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Trawleren Akraberg landede 900 tons torsk i Fuglefjord, som de har fisket i Barentshavet. De har fisket i 6 uger på denne tur, og da de var færdige tog de tilbage til fiskeriet i Barentshavet, hvor de har en kvote på 500 tons tilbage for 2018.
Landinger til Leirvík og Toftir
Den mindre trawler Jens Leon landede 17,7 tons, hvoraf 6,6 tons var torsk, som havde en kilopris på 19,06 kr. Lasten blev her vurderet til 453.556,00 kr., som de havde fisket i 8 dage ud for Færøerne. Den mindre trawler Sigatindur landede 23,8 tons, hvoraf 15,1 tons var havtaske, som havde en kilopris på 36,- kr. Lasten blev her vurderet til 670.882,00 kr., som de havde fisket i 9 dage ud for Færøerne. Garnskibet Oknin landede 5,8 tons til Toftír, hvoraf 4,9 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev vurderet til 167.630,00 kr. De har fisket i 2 dage øst for Færøerne. Linekutteren Volunteer landede 25 tons, overvejende torsk, som havde en kilopris på 20,- kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 381.418,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 5 dage vest og nord for Færøerne. Lineskibet Vesturhavið landede 59,8 tons til Toftír, hvoraf 31,7 tons var torsk, som havde en kilopris på 18,77 kr. Lasten blev her vurderet til 912.402,50 kr., som de havde fisket i 11 dage vest for Færøerne. Lineskibet Skørin landede 22,9 tons til Toftír, hvoraf 18,5 tons var kuller, som havde en kilopris på 10,85 kr. Lasten blev vurderet til 269.544,00 kr., som de havde fisket i 10 dage vest for Færøerne.
Landinger til Tórshavn og Eiði
Den mindre trawler Skálafossur landede 10,9 tons til Tórshavn, hvoraf 10 tons var havtaske, som havde en kilopris på 37,- kr. Lasten blev følgende vurderet til 379.450,00 kr., som de havde fisket i 5 dage ud for Færøerne, og fiskeriet har været både godt og fornuftigt. Garnskibet Thor landede 7,5 tons, hvoraf 5,4 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev vurderet til 192.000,00 kr., som de havde fisket i 4 dage nord for Færøerne. Lineskibet Sandshavið landede 49,6 tons til Tórshavn, hvoraf 29,8 tons var torsk, som havde en kilopris på 18,69 kr. Lasten blev her vurderet til 775.332.00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 7 dage vest for Færøerne. Linekutteren Mýlingur landede 24,4 tons til Eiði, hvoraf 14,5 tons var torsk, som havde en kilopris på 18,20 kr. Lasten blev vurderet til 368.160,00 kr.,som de havde fisket i 5 dage nord og vest for Færøerne.
Landinger til Kollefjord og Runavík
Stapin landede 190,7 tons, hvoraf det meste var torsk, som de har haft et godt fiskeri af ud for Færøerne på denne tur. De har frosset fangsten ombord. De landede i Kollefjord, og er nu færdige med fiskeriet for i år. Fryselineskibet Kambur landede 180,5 tons til Kollefjord, overvejende torsk. De har haft et godt fiskeri ud for Færøerne, og har nu fisket kvoterne for i år. Partrawlerne Heykur og Falkur landede 290.000 pund, overvejende sej, som de har haft et godt fiskeri af på denne tur.
FiskerForum.dk