Det er Bornholms Tidende der i deres mandagsavis, bringer det tunge skyts frem fra folketingskandidat Claus Larsen-Jensen, der sammen med formanden for Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening Thomas Thomsen og fisker Claus Stenmann Hansen mener at fiskeriet og fiskernes eksistens på Bornholm er truet.
I fredags i sidste uge mødtes de tre fiskeri-interesserede hjemme hos Claus Larsen-Jensen, og gennemgik de frisk fangede torsk, som fisker Claus Stenmann Hansen fra Svaneke havde medbragt . De var alle voldsomt angrebet af sælorm, med leverskader og tydeligvis fyldt med orm, hvilket gjorden torsken både tynde og udhungrede. Et klart vidnesbyrd om, at hvis torsken ikke syner hen og dør pga. ormene, så bliver de i stedet et let bytte for sælerne. Under alle omstændigheder, så har sælerne igen sat en dimension mere på problematikken om deres uønskede indvirken på naturen omkring dem. Nu er det ikke kun sønderflænset og halvspiste torsk samt ødelagte garn og redskaber, der er problemet, nu tæppebomber sælerne også Østersøen med ekskrementer fyldt med parasitter, der igennem fødekæden ender som orm i torskene og truer med at udrydde en helt art og et helt fiskeri.
Menneskeligt indgreb sikrede sælerne – hvem sikre torsken.
Claus Larsen-Jensen fortæller videre, at sælbestanden for år tilbage var voldsomt truet. Derfor blev det vedtaget at beskytte sælen, for at øge bestanden. Der er grund til at glæde sig over den store succes, men det giver også anledning til en berettiget bekymring, når et menneskeligt indgreb, trods et godt formål, skaber andre ubalancer i naturen, som tilfældet mellem sælen og torsken. Det bør man forholde sig til, hvis man ønsker en balance i arterne, og samtidig finder det vigtigt, at bornholmske fiskere også skal kunne leve af at fiske.
”Fiskeflåden er omkring Bornholm er på et minimum nu og vil man turisme, med mange besøgende på Bornholm, som danske og eu-politikerne prioterer meget højt, så skal der både være natur og et liv i kystbyer og -havne, som det er værd at gå efter for turisterne. Fiskeriet er absolut en del af dette, men eksistensgrundlaget er truet på grund af manglende politisk forståelse for udfordringerne, og manglende handling,” siger Claus Larsen-Jensen.
Løsningen var ingen løsning, men en smart måde at hindre en regulering på.
Claus Larsen-Jensen påpeger videre i artiklen i Bornholms Tidende, at man i årevis tolkede de internationale regler, at man ikke måtte reducere antallet af sæler. Claus Larsen-Jensen var som medlem af Europa-Parlamentet, Næstformand i Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, med til at dokumentere, at dette ikke var korrekt, og en regulering således var tilladt alligevel.
Finland regulerede med 1.050 og Sverige med 850 sæler sidste år og det var denne oplysning og afsløring, der i princippet, sammen med pres fra fiskerne, var med til, at de danske miljømyndigheder gav en principiel tilladelse til en begrænset regulering af sælerne.
Det er nu helt tydeligt, at denne accept, i virkelighedens verden, var en smart måde på at hindre en regulering. Hvilket efter Claus Larsen-Jensens mening reelt var politisk sabotage overfor at finde en løsning på problemet.
Sympatiske tiltag – men de rykker ikke afgørende på løsningen af sæl-problemet
“Den netop indgåede fiskeriaftale, som alle partier, undtagen EL, har tilsluttet sig. Er en aftale der overhovedet ikke forholder sig til problemet.Men i stedet støtter nye fangstredskaber for at undgå sælskader på fiskene. Noget der selvfølgeligt er vældig sympatisk. Men kerne problemet er antallet af sæler, der spiser store mængder fisk, men som også spreder sygdom hos torsken,” siger Claus Larsen-Jensen.
Claus Larsen-Jensen, Thomas Thomsen og Claus Stenmann Hansen drøftede på mødet nye tiltag og ideer til at få ørenlyd i sæl-problematikken, noget der arbejdes videre med, så torskens og fiskernes problemer forhåbentligt snart finder en acceptabel løsning.
