Død over sælerne, er ikke et sjældent udsagn og slet ikke et undertrykt et af slagsen, man hører rundt omkring i de danske havne. Fiskerne synes at have fået mere end nok, af sælernes hærgen og ødelæggelse af både fangster og garn.
Nu har Amtoft fiskeren, Steffen Kristensen, selv taget skeen i den anden hånd, og udviklet en sælsikker hummerruse. Han fortæller til Tvmidtvest, at han var træt af, at hvergang russerne skulle røgtes, havde der lige inden, været en sulten sæl forbi, og splittet rusen ad og spist noget af fangsten og skambidt de sidste, så de ikke kunne sælges.
Nu skal det være slut
Med det nye kraftigere garn, har Steffen Kristensen selv sikret sig mod sælernes hærgen. Garnet i russerne, er nu af en sådan kvalitet, at sælerne ikke kan slide det i stykker og finde vej ind til hummerne. Så fremover, kan han nu selv få hele fangsten med hjem, i stedet for, som det var før, hvor sælerne snuppede hele fortjenesten og fangsten, for næsen af den lokale kystfisker fra Feggersundområdet nord for Mors.
TVMidtVest har i en hurtig rundspørge rundt de lokale havne, loddet stemningen bladt fiskerne, og ikke overraskende går flere fiskere ind for kontant afregning overfor sælerne, hvis de befinder sig i området omkring ruser og garn. Med gyldigt jagttegn bør det være lovligt at bortskyde sæler omkring fangstredskaberne, specielt når man er erhvervsfisker og gerne skulle kunne leve af fangsterne.
Fiskerne virker dog ikke afvisende overfor ændringer på redskaberne, der kan hindre sælernes hærgen og mindske det spild, som sælernes grådige angreb normalt medføre. Og i Naturerhvervsstyrelsen er man ligeledes positivt stemt overfor tiltaget, der helt er i tråd med at forebygge sælernes ødelæggelser.
Med gyldigt jagttegn, bør det være lovligt at skyde sælerne ved fangstredskaberne
Om rusen virker efter hensigten, vil Steffen Kristensen få rig lejlighed til at prøve af, når hummerfiskeriet rigtigt går i gang til april.