Gennemføres forbuddet mod trawlfiskeri på blød bund over 20 meter, vil fiskeriet efter jomfruhummer, efter alt at dømme, langsomt dø ud.
Fiskerne i blandt andet Strandby og den øvrige østkyst ned, frygter for fremtiden og mener i udtalelser til TV2 Nord, at det vil koste mange arbejdspladser, hvis EU-direktivet bliver vedtaget og de nye begrænsninger for fiskeriet i Kattegat, føres ud i livet.
Tonen er skærpet og noget hårdere end tidligere, hvilket da også har fået Claus Hjørne Pedersen fra Strandby Fiskeriforening udi de lokale medier, med udmeldinger om risiko for lukning af ellers velfungerende arbejdspladser på land og i fiskeriet.
”Især jomfruhummerfiskeriet vil blive hårdt ramt,” fortæller han til TV2 Nord. ”Vi har nået smertegrænsen, så hvis hummerfiskeriet lukke, så ser det skidt ud for auktionen på Havnen.” Auktionen har i dag ca. en tredjedel af sine indtægter fra jomfruhummer, som er den tredje mest landet art på auktionen i Strandby.
Vi har nået smertegrænsen
Mange års fiskeri ændres
Det vil ramme fiskerne rimeligt hårdt, at blive forment adgang til et område i Kattegat, hvorfra flere har fisket et traditionelt godt fiskeri efter hummere i mange år, men nu i stedet må lægge om til fiskeri med teiner eller henvises til et helt andet fiskeri. Men det handler også om de mange lokale servicevirksomheder, der ligger på havnen og som er backuppen på fiskeriet. Her vil krisen også ramme hårdt, hvis EU’s havstrategidirektiv som forventeligt bliver indført fra 2015.
Claus Hjørne Pedersen håber dog på en politisk fornuftig løsning, og peger på, at der i direktivet fra EU, ikke står noget om forbud eller begrænsninger i fiskeriet.
”For mig at se, så har fiskebestanden i Kattegat fået det bedre, og det gælder især i de områder, hvor vi fisker,” siger Claus Hjørne Pedersen til slut til Nordjyske.