Rejeskaller erstatter antibiotika

Forsker fra iNano på Aarhus Universitet ph.d. Stefanie Bechstein har i en meddelelse fra Universitetet beskrevet et forskningsresultat, hvor skaller fra rejer og andre skaldyr bruges til at nedkæmpe livsfarlige og resistente E.coli-bakterier.
Nanoforskningen på Universitetet, i naturlige komponenter udvundet af skaldyr og fisk, har vist sig at være et både effektivt og skånsomt alternativ til antibiotika og Stefanie Bechstein fortæller da også til websiden ingeniøren at, ”I dag har vi reelt ikke nogen alternativer til antibiotika, når det gælder behandling af E.coli-infektioner i mave-tarmsystemet. Det er et stort problem, eftersom behandlingen både giver bivirkninger for patienten og øger risikoen for, at de bakterier, der skaber infektionen, udvikler resistens. Jeg besluttede mig derfor for at undersøge, om vi ved at udnytte komponenter hentet fra naturen kunne finde en bedre løsning.”

Det har Universitetet med Stefanie Bechstein nu fundet i Chitosan, udvundet af skaldyr. Et middel der har den ønskede antibakterielle virkning og som virker ved at Chitosan har en positiv ladning og Ecoli bakterierne har en negativ, der således når de mødes ophæver hinanden og dermed slår bakterierne ned. Bechstein har suppleret ideen med et protein-komponent, udvundet af fisk. Peptid har den egenskab, udover også at være antibakteriel, og at det nedbrydes ved kontakt med mavesyre, hvilket Chitosan ikke gør. Ved at anbringe Chitosan i en skal af Peptid, vil midlet på vej gennem maven langsomt opløse Peptiden, således Chitosanen frigives og derefter virker hvor det skal nemlig i tarmen.

Bechstein ser dog ikke præparatet som værende kun til helbredelse af mennesker med infektionssygdomme, men i lige så høj grad, et middel der kan hjælpe svineproducenterne med at komme deres smågrises diarre problemer til livs. Præparatet er billigt at fremstille, det er effektivt og økonomisk vil det hurtigt kunne tjene sig hjem i en svineproduktion, hvor det kan bruges som tilsætning i svinenes normale foder. Det skulle gerne resultere i sundere grise og højere kødkvalitet, samt et lavere forbrug af antibiotika, fortæller en tilfreds forsker.